Faglig kommentar: Kompetenceberedskabsbank

Se frem - se ikke tilbage,'' skrev gymnastiklæreren i min lyseblå poesibog. Om det havde noget med mine gymnastiske kvalifikationer eller mangel på samme at gøre, ved jeg ikke. Men nu gør jeg det alligevel. Ser tilbage.

Når sygeplejersker skriver, komponerer de lange bændelormsord sammensat af en 3-4 forskellige ord. På den måde sparer de tid, men forståelsen bliver det så som så med. Sygeplejestuderende henter ufordøjet teori frem for at honorere kravene om akademisk adfærd, og forståelsen bliver det så som så med. I det følgende bringes udvalgte eksempler fra det forgangne år.

Overskriften på den faglige kommentar antyder, at redaktionen er en voldelig arbejdsplads, men det er ikke tilfældet. Overskriften betyder, at sygeplejerskernes samlede kompetence kan lagres i en slags bank, ikke at nogen skal have bank. Men det er vanskeligt at afkode budskabet i et ord med 24 bogstaver. Derimod hersker der ikke tvivl om meningen, når en sygeplejerske skriver, at hun ''er træt af moralsk løftede tommelfingre.'' En medsøster foreslår, at der etableres ''en omsorgsjournal for sygeplejen,'' og det skal ske på en afdeling, ''der er nomineret til syv sygeplejersker.''

Hvad skal der mon stå i en omsorgsjournal? Er vi definitivt ved at afskaffe ordet sygepleje og erstatte det med omsorg?

Fortvivl ikke. Hvis omsorg har ædt sygepleje, bør vi i stedet tænke over, at ''sygeplejen skal bevæge sig væk fra Descatres mekanisk martrealistiske kropsopfattelse,'' siger en sygeplejestuderende. Hun mener, at vi skal finde ''en teoretisk baseret teori, som kan rumme, at vi hver især medbringer vores egen kausale fortid.''

En sygeplejerske ansat i et ambulatorium synes, ''at venterumsfaciliteterne er for ringe,'' og en forsker mener, at en ''interobservatørvariationsundersøgelse'' måske kan kaste lys over problemet.

Stjæl et sår

Rigtig mange sygeplejersker ''skifter sår.'' Hver gang jeg ser det på tryk, forestiller jeg mig en sygeplejerske, der går rundt og bytter om på patienternes skinnebenssår med et listigt smil på læben. Men som en hjemmesygeplejerske trøstende slår fast, så ''findes der altså ingen faste regler for, hvorvidt man bør anvende følelser i sygeplejen.'' Og det er jo en ''højrelevant'' iagttagelse.

Mange sygeplejersker har i årets løb beskæftiget sig med værdier i sygeplejen. Det kan ske på et ''forventningsbaseret grundlag'' og medfører ofte ''endeløse frustrationsdiskussioner.''

''Det stuegangsgående personale'' er derimod ofte i besiddelse af ''en god portion optimisme og et ukueligt mod,'' når de undervejs ''reflekterer sig til en læringskonklusion.''

Nogle udtaler sig ikke blot som sygeplejerske, men ''som moder, menneske og sygeplejerske.'' Og så er det alvor. Det kan f.eks. handle om projekter, der er ''permanentgjort'' eller om ''plejestabsstrukturen.''

Enkelte problemer er ''forhåndsdefineret,'' men det kom bag på plejepersonalet, at ''telefonresponshastigheden'' også kunne give anledning til surmulen.

Ja ''ordenes sprog'' er forunderligt, og det bliver ved at være interessant, hvad sygeplejersker oplever, når de ''møder ind'' på jobbet, selv om nogle af dem mener, at sundhedssektoren er præget af, at vi efterhånden lever i et ''farvelfærdssamfund.''

Nytårsforsæt

Når man har set tilbage, skal man se frem, som gymnastiklæreren skrev.

Jeg håber, at der også i 2002 vil optræde inspirerende bændelormsord, som kan berige og fornøje læserne.

I dette nummer af Sygeplejersken optræder ord som ''rygestopinstruktør, rygestopintervention, rygestopklinik, rygestopprocessen og rygestopprocenten.'' Ikke for at fornøje, men for at gøre opmærksom på, at der er hjælp at hente, hvis et af nytårsforsætterne er at holde op med at ryge. Danske kvinders rygerekord er ikke værd at stræbe efter. Den fortjener nogle beredskabsbank.

Til dem, der er i gang med at eksekvere dommen over den sidste cigaret, vil jeg sige held og lykke. I skal få en profylakseprisværdighedspris.