Rygeafvænning - en sygeplejeopgave

Billede

Side 31 

Næsten dagligt konfronteres vi i Danmark med det faktum, at vi får bundkarakter i sundhed og levealder. En række undersøgelser peger på, at dette bl.a. hænger sammen med, at Danmark fortsat er et af de europæiske lande, der har flest rygere. I Danmark ryger 34 pct. dagligt, hvilket er langt højere end rygerprocenten i de lande, vi typisk sammenligner os med (1).

Det er videnskabeligt dokumenteret, at tobaksrygning har en skadelig virkning på helbredet og udgør et alvorligt sundhedsproblem (2).

I den tidligere regerings sundhedsplan er forebyggelse på tobaksområdet et af de højt prioriterede emner. Således indeholder planen en detaljeret beskrivelse af initiativer i sundhedsvæsenet og samfundet, der skal fremme rygestop (1).

Der er næsten daglige signaler fra sundhedsministeren om vigtigheden af, at vi i sundhedsvæsenet arbejder målrettet med forebyggelse af rygerelaterede sygdomme (3,4). 

Sygeplejersker forpligtet

Forebyggelse er et af sygeplejerskens virksomhedsområder, ligesom det er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde at deltage i udvikling og forskning (5).

Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske mål er bl.a., at sundhedsfremme og forebyggelse skal indgå som et element i alle dele af samfundet, samt at den enkelte borger skal have mulighed for at påvirke egen sundhed og dermed sin levevis (6).

En række patienter, klienter og borgere i det danske sundhedsvæsen har sygdomme, der er relateret til tobaksrygning. Vi mener, at sygeplejersker er forpligtet til at tage stilling til deres opgave og ansvar i forbindelse med rygeafvænning og forebyggelse af rygerelaterede sygdomme.

I 1998 blev alle rygestopinstruktører på Hillerød Sygehus inviteret til at deltage i arbejdet med rygeafvænning i en rygestopklinik.

Rygestopklinikken blev etableret og finansieret som et forebyggelsesprojekt under Forebyggelsesrådet i Frederiksborg Amt. Formålet var at give borgerne i Hillerød Sygehus' optageområde et tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge. Rygestopklinikkens kurser var en realitet primo 1999. Vi blev som rygestopinstruktører involveret i etablering, intervention og evaluering.

Rygestopkurser og afhængighed

I 1999 blev afviklet 15 hold med 16 tilmeldte kursister på hvert. Kursisterne var patienter, raske samt ansatte i sundhedsvæsenet.

Otte uddannede rygestopinstruktører, heraf seks sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent og en sygehjælper forestod rygestopkurserne. En diætist vejledte om kost. Instruktørerne var uddannede hos STOP.

STOP er et projektsamarbejde mellem Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening

Side 32 

og Sundhedsministeriet. STOP har bl.a. etableret en rygestopinstruktøruddannelse, udarbejdet en del informationsmateriale og en model for rygeafvænning.

Rygestopkurserne forløb efter STOPs model. To rygestopinstruktører var tilknyttet det enkelte rygestopholds kursusforløb, således at de to samme instruktører begge var til stede ved alle møderne. Instruktørerne dannede i årets løb forskellige par bl.a. med det formål at udvikle den enkeltes kompetence. Den ene instruktør var altid en sygeplejerske.

Langvarig proces

Et rygestopkursus forløb over fem uger med en uge mellem hvert af de første fire møder og to uger mellem fjerde og femte møde. Møderne varede to timer.

Rygestopprocessen (figur 1) var et grundelement på rygestopkurset både for instruktørerne og kursisterne. Den er udviklet på baggrund af psykologisk forskning om afhængighedsadfærd og beskriver en teori om adfærdsændring (7).

Det at holde op med at ryge er for de fleste mennesker en langvarig proces.

Instruktørernes opgave var at støtte kursisterne gennem rygestopprocessen med udgangspunkt i kursistens placering i denne. Se figur 1.

Før kursets start var den enkelte kursist gennem fasen fra før-overvejelse til overvejelsesstadiet. Kurset forløb over processen fra beslutning/forberedelse af rygestop til handling, hvor handlingen er selve rygestoppet. Afslutningsvis blev der på kurset arbejdet med vedligeholdelse af rygestoppet. Se figur 1.

Møder før og efter rygestop

1. møde: Introduktion af kursusforløbet og gensidig præsentation af kursisterne.

2. møde: Forberedelse til rygestop samt fastsættelse af dato og introduktion til brug af nikotinsubstitution.

Rygestop.

3. møde: Samtale om den enkeltes oplevelser i forhold til det nylige rygestop, afledningsmanøvrer og afspænding.

4. møde: Højrisikosituationer, helbredsfordele ved rygestop samt kostvejledning.

5. møde: Vedligeholdelse af rygestoppet, evaluering og afslutning.

Hvert enkelt møde indeholdt fem punkter:

• individuel opmærksomhed
• information og teknikker
• gruppediskussion
• opgaver
• kuliltemåling.

Rygestopkurserne blev annonceret i den lokale presse, og der blev sendt pjecer til de praktiserende læger i området. Kurserne var baseret på frivillig tilmelding og deltagelse. Kurserne var gratis. De væsentlige værdier på kurserne var tavshedspligt, tillid og tryghed i gruppen, samt at forløbet var deltagerstyret.

Alle kursister blev tilbudt gratis nikotinsubstitution til ca. en uges forbrug.

Kravene til deltagerne var et fuldkomment rygestop, hvorfor deltagelse kun var mulig, hvis man seriøst havde et rygestop som mål.

Rygestopprocent på 22

239 borgere var tilmeldt 15 rygestopkurser. Kvinderne udgjorde 149 personer (63 pct.) og mændene 90 personer (37 pct.). Se figur 2.

Gennemsnitsalderen på de tilmeldte var 52 år med en spændvidde på 19-83 år.

38 personer (16 pct. af de tilmeldte) mødte ikke op til kurserne eller mødte meget sporadisk op. Disse dropouts fordeler sig på 18 kvinder og 20 mænd. I alt deltog 201 i kurserne.

Rygestopprocenten er 22 målt efter tolv måneder, og denne procent er beregnet således, at alle, der ikke har svaret, er rygere. Se figur 3.

Rygestopkurserne blev evalueret med skemaer, der blev sendt ud ca. en måned, seks og 12 måneder efter kursusafslutning.

Svarprocenten var højest efter en måned og faldt 10 pct.

Side 33 

fra første til tredje evalueringsskema. Se figur 4.

12 måneder efter kursusafslutning var svarprocenten således 58 svarende til 116 skemaer. Heraf fremgik følgende.

• 71 røg fortsat, heraf havde 26 nedsat deres tobaksforbrug
• 57 angav at have været stoppet, men var begyndt igen, 35 inden for de første tre måneder
• 85 angav at have brugt nikotinsubstitution
• 19 angav fortsat at bruge nikotinsubstitution.

 
 

Målet er ikke kun rygestop

Stopprocenten på 22 efter tolv måneder svarer til stopprocenter i andre undersøgelser (8,9). En stopprocent på 20-25 kan virke lav, men dét at have deltaget i et rygestopkursus betyder for de fleste, at de

Side 34 

vender tilbage til overvejelsesstadiet, og kun 15 pct. opgiver rygeophør (2). Målet for sygeplejersken i kontakten med rygeren er derfor langtfra altid at få rygeren til at stoppe, men i højere grad at hjælpe ham frem i processen mod et rygestop. Det må antages, at de kursister, der fortsat røg, har fået arbejdet med motivering og beslutning, så de senere vil have bedre forudsætninger for at få succes ved et nyt stopforsøg. De fleste rygere skal igennem 3-8 forsøg, før det lykkes at blive røgfri.

Tilbagefaldet skal ikke ses som en fiasko, men som et skridt tættere på målet, da den enkelte kursists næste forsøg på at ændre adfærd vil ske på et mere kvalificeret niveau, idet man udnytter erfaringer fra tidligere forsøg på ændring (8).

På baggrund af kursisternes evalueringer samt vores erfaringer som instruktører i rygestopklinikken anbefales det fortsat bl.a. at tilbyde gruppeintervention efter STOPs koncept med kursushold på 16 deltagere og to instruktører samt tilbyde gratis nikotinsubstitution i en periode og motivere til anvendelsen heraf.

Sygeplejersker i central rolle

Det er nødvendigt at arbejde med at udvikle metoder og organisering for at sikre bedst mulig kvalitet i rygeafvænning.

Mange forskellige metoder virker, og i Danmark er STOPs koncept det mest anvendte. Kombination af flere forskellige metoder har større virkning, end når der kun anvendes en enkelt metode (2). Rygeren skal ved alle metoder opnå en vis grad af tillid til, at et rygestop kan lade sig gøre.

I en systematisk oversigt over individuel rådgivning sammenlignet med gruppebehandling fremkom der ingen forskel i resultaterne. Der fremkom heller ingen forskel mellem forskellige former for gruppebehandling (9).

"Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008" forpligter til aktiv indsats over for rygning. I programmet hedder det, at almen praksis og sygehusene systematisk skal indføre veldokumenterede og effektive sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i det daglige arbejde (1).

Forebyggelse involverer alle faggrupper, der arbejder med behandling og pleje af mennesker. Sygeplejersker indtager en central rolle, da de som en stor sundhedsfaglig gruppe med et bredt arbejdsfelt har kontakt til mange borgere både i og uden for sygehusvæsenet. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersker tilegner sig viden om rygningens skadelige virkninger og om rygestopintervention samt oparbejder praktisk erfaring. Sygeplejersken skal være aktiv, såvel i forløb over for den enkelte ryger som i større sammenhænge. Der bør altid være mulighed for at henvise den motiverede ryger til et rygestopkursus.

Føler sig ikke fagligt rustet

Mange sygeplejersker går ikke ind i dialogen om rygning, enten fordi de ikke føler sig fagligt rustet til det, eller fordi de mener, at rygning er en privat sag. Dette gælder især sygeplejersker, der selv ryger (10). Vi er enige med tidligere sundhedsminister Carsten Koch, der sagde:

"Selv om livsstil er den enkeltes valg, bør det offentlige klart og tydeligt fortælle, hvad der gør folk syge, og hvordan sygdom kan undgås" (1).

Sygeplejersken har vigtige opgaver med rygeafvænning i alle dele af sundhedsvæsenet. Der skal arbejdes med primær, sekundær og tertiær forebyggelse i forhold til rygeafvænning i hele sundhedsvæsenet.

Vi mener, den enkelte sygeplejerske skal gøre rygeafvænning til en naturlig del af sine opgaver.

Det er væsentligt, at det faglige signal til rygerne er enslydende, og at der ydes en fælles indsats, hvor der ikke er plads til tvivl om vigtigheden af rygestop.

Vores erfaringer med rygeafvænning er meget positive. Vi oplever, at den enkelte ryger tager godt imod tilbuddet om at snakke rygestop. Alle er interesserede i at høre mere og trække på vores viden. Disse samtaler vil påvirke rygerens motivationsprofil i retning af et rygestop på længere sigt, uden at der er tale om et rygestop som direkte resultat af samtalen (8). Vores anbefaling til den enkelte sygeplejerske er, at hun i sit arbejde bevidst medtager rygeafvænning som et indsatsområde.

Vores erfaring er også, at det er vigtigt at evaluere rygeafvænningsarbejdet og registrere rygestopprocenten.

Bliv rygestopinstruktør

Alle steder i din funktion som sygeplejerske vil du kunne komme i gang med at arbejde med rygeafvænning.

Side 35 

Der findes meget forskelligt informationsmateriale, der behandler emnet på en sådan måde, at du selv kan få mere viden gennem materialet. Dele af materialet kan udleveres til rygere og støtte til et rygestop. Materialet kan rekvireres gratis hos STOP og hos producenterne af nikotinsubstitution.

Der findes i sundhedsvæsenet kursustilbud, der kan ruste dig til at varetage opgaverne med rygestop. Orienter dig i dit eget område eller start en debat om, hvilke kursustilbud der er brug for om emnet. 

En mulighed er en rygestopinstruktøruddannelse. Måske er der allerede uddannede instruktører på din arbejdsplads. Snak med dem om, hvordan du kommer i gang.

Der er nu oprettet en dansk database kaldet Rygestopbasen ved Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital, hvor du kan få din evaluering tilsluttet.

Der findes meget litteratur om emnet. Du kan søge på biblioteket og på internettet. Prøv forebyggendesygehuse.dk og www.sundhed.dk.

Læs også: Farvel til smøgerne 

Lisbeth Pedersen er sygeplejerske og mph.-studerende. Orlov fra medicinsk afdeling B, Hillerød Sygehus.

Lars Eksten er ansat på Kardiologisk ambulatorium B 0841, medicinsk afdeling B, Hillerød Sygehus.

Karna Vinther er ansat i Det Palliative Team i Frederiksborg Amt, Helsingør Sygehus. Tidligere ansat på medicinsk afdeling B, Hillerød Sygehus.

Litteratur

1. Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. København: Sundhedsministeriet; 1999.
2. Mundt K, Fugleholm AM, Hedegaard AM, Jepsen JM. Rygeophør på sygehus. Fakta, Metode og anbefalinger. København: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse; 2001.
3. Koch C. Røgfri rollemodeller. Sygeplejersken nr. 14/1999.
4. Koch C. Sygeplejersker har særligt ansvar. Sygeplejersken nr. 4/2000.
5. Christensen EH, Rosenkvist I. Statusdokument. Sygeplejerskens virksomhedsområde. København: Dansk Sygeplejeråd; 1995.
6. Sundhedspolitiske værdier og mål. København: Dansk Sygeplejeråd; 2001.
7. Dalum P, Sonne TF, Davidsen MM. At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik. København: Tobaksskaderådet; 2000.
8. Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Iversen L. Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse. København: Munksgaard; 2001.
9. Asplund K, et al. Metoder för rökavänjning. Stockholm: SBU Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik; 1998.
10. Willaing I. Rygning og forebyggelse i sygehusregi. Hvad betyder individuelle rygevaner for personalets viden, holdning og rådgivningspraksis relateret til rygning? Master of public Health-uddannelsen Københavns Universitet; 2000.