På egne ben

I år var årsmødet for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) anderledes, end det plejer. De godt 100 deltagere måtte undvære den normalt overvældende bespisning og de topprofessionelle faciliteter. Årsmødet var nemlig henlagt til en ydmyg højskole i Haslev på Sydsjælland i modsætning til tidligere år, hvor større kursussteder som Klarskovgaard og Hotel Nyborg Strand har huset de studerende. Dansk Sygeplejeråd har stået for at arrangere årsmødet de øvrige år, men i 2002 bestemte SLS for første gang selv.

Højskolen blev valgt, fordi landssammenslutningen ønsker at spare penge, som den håber at kunne bruge på flere tilhørere til årsmødet og lokale aktiviteter.

SLS bestemmer nu i højere grad over deres budget, men de studerende kan stadig ikke overføre penge mellem de forskellige kasser inden for budgettet, som Dansk Sygeplejeråd har fastlagt.

Men årsmødet var ikke kun anderledes pga. de ændrede fysiske rammer. De delegerede vedtog også de første vedtægter for SLS. Vedtægterne betyder, at landssammenslutningen har fået langt større handlefrihed i forhold til moderorganet, Dansk Sygeplejeråd. Fremover kan SLS selv ændre og vedtage de vedtægter, der skal gælde, hvor hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd tidligere fastsatte og ændrede retningslinjerne for de studerendes aktiviteter.

Herudover vedtog årsmødet en helt ny struktur, der samtidig betød, at SLS skulle vælge sit første forretningsudvalg. Så sent som 10 minutter inden opstillingsfristen var der ikke nok kandidater til forretningsudvalget, men dette første valg sluttede alligevel uden panik. Fem kandidater nåede at melde sig til de fem poster i udvalget, så det hele endte i et fredsvalg uden afstemning. (Se også artikel side 24).

Integration på sygeplejeskolerne

Vedtagelsen af SLS' principprogram skabte derimod debat og krævede adskillige afstemninger på årsmødet. Deltagerne skulle beslutte, om de ville ændre på ordlyden af, hvad SLS står for, og hvilke signaler landssammenslutningen skal sende ud i Danmark og resten af verden.

Der var en ivrig trafik i højskolens store mødesal mellem lokalafdelingernes borde og talerstolen. Nogle af de mest diskuterede emner blev integration og sundhedspolitik. Salen drøftede spørgsmål som ''hvorfor er der så få fra etniske minoritetsgrupper på sygeplejestudiet?'' og ''skal SLS mene noget om privatisering i sundhedsvæsenet?''

Som oplægsholder inden debatten om integration havde bestyrelsen inviteret Asad Ahmad, pædagogisk konsulent i Københavns Kommune.

Asad Ahmad mente, at manglende kendskab til sygeplejeuddannelsen er en af grundene til, at der er så få sygeplejestuderende af anden etnisk afstamning. Han anbefalede, at man gør opmærksom på uddannelsen og dens sværhedsgrad i lokale medier, som henvender sig til etniske minoriteter, og at man oversætter pjecer om uddannelsen til udenlandske sprog. Ikke for at informere de unge mennesker selv, men for at påvirke deres familiemedlemmer. Gøre dem klar over, at sygeplejeuddannelsen findes og er en mulighed for deres børn.

Gennem sit arbejde på Københavns Kommune havde Asad Ahmad hørt om eksempler på sygeplejestuderende, som følte sig diskrimineret af både patienter og personale.

''Hold øje med de studerende fra etniske minoriteter og sørg for, at de har nogen at tale med, hvis de får problemer med diskrimination,'' opfordrede han forsamlingen.

Side 23 

Fire indsatsområder

SLS ønsker at tiltrække og fastholde flere sygeplejestuderende fra etniske minoriteter. Det afspejlede sig også i de fire indsatsområder, som årsmødet enstemmigt besluttede, at SLS skal arbejde for. De fire områder (som ikke er prioriteret) blev at:

1. etablere den nye organisationsstruktur i SLS
2. skabe mere fleksibilitet i uddannelsen
3. få sygeplejerskeuddannelsen under statsligt regi
4. integrere etniske kulturer i sygeplejerskeuddannelsen.

Privatisering eller ej

Hører udlicitering og privatisering hjemme i et traditionelt offentligt sundhedsvæsen, og skal SLS mene noget om det?

På årsmødet året før var bølgerne gået højt om emnet, og deltagerne var kun blevet enige om få linjer, som flere mente var for vage.

Bestyrelsen havde derfor foreslået, at det bl.a. blev skrevet ind, at SLS går ind for et ''offentligt sundhedsvæsen, som overflødiggør privatisering og udlicitering,'' og at ''sundhedsvæsenet skal være finansieret af staten og administreret af folkevalgte politikere samt sundhedspersonale.''

En let ophidselse i stemmerne fra talerstolen vidnede om, hvor meget dette punkt betød. F.eks. udtalte afgående formand, Mette Sofie Haulrich, at hun ikke kunne leve med, at SLS anbefalede privatisering.

Fra en anden lød det: ''Det er dybt forkasteligt, at der eksisterer penge mellem patienter og sundhedspersonale.''

Andre igen - heriblandt Marlene Eskildsen, som senere blev valgt som formand for SLS - mente, at SLS i teorien afskærer patienter muligheden for at modtage hjælp via private tilbud, hvis det nævnes i principprogrammet, at man er imod privatisering. I stedet for at udelukke privatisering skal man helt undlade at skrive noget om det, mente de.

''Men hvis vi ingenting skriver om det, viser vi ikke, at vi tager klart afstand fra privatisering,'' lød modargumentationen.

Enkelte deltagere fortalte om eksempler på vellykkede private tiltag fra deres lokalområde, men den principielle diskussion fortsatte:

''Det kan godt være, at I kender et konkret hospice, som fungerer godt, men det har vist sig, at privatansat sundhedspersonale får dårligere arbejdsvilkår, fordi arbejdsmængden stiger og trygheden falder. Jeg mener, at vi skal tage afstand fra udlicitering og privatisering,'' sagde Tina Petersen fra Frederiksborg.

Selv inden for de lokale SLS-afdelinger var det ikke alle steder muligt at blive enige om et fælles standpunkt, og flere mente da også, at principprogrammet skulle signalere, at SLS overordnet går ind for et offentligt sundhedsvæsen, men at der er uenighed om at acceptere private tiltag ved siden af.

En deltager foreslog:

''Vi kan skrive, at vi ikke er enige, og at vi ikke behøver at være enige. Men at vi fokuserer på patienten, uanset om han behandles i offentligt eller privat regi.''

Århus, Vejle og Thisted foreslog, at formuleringen om privatisering og udlicitering blev fjernet, men bestyrelsens oprindelige forslag blev til sidst vedtaget.