Synspunkt: Professionsbachelor giver frustrationer

I september 2001 startede den nye udfordrende professionsbacheloruddannelse for sygeplejestuderende. Titlen professionsbachelor signalerer et niveau på højde med universiteternes, men er forskelligt herfra, da der lægges vægt på den praktiske del, hvilket netop er en af hovedkomponenterne i sygeplejerskeuddannelsen.

Vi er første årgang på denne eventyrlige nye ordning. Selve ordet professionsbachelor lyder meget attraktivt og skulle efter sigende indebære, at vi bliver mere forsknings- og udviklingsorienterede, får mere teoretisk viden samt flere og kortere praktikperioder. Desuden afkortes vores udannelsesforløb til 3 1/2 år.

Men bag facaden lurer frustrationerne generelt blandt de studerende. Vi mangler overordnet information omkring fremtidig teori og klinisk undervisning. Det hele lyder meget professionelt, men det er det ikke! Faktisk virker det ikke, som om nogen har styr på noget som helst. Vi mangler overblik, gennemskuelighed samt flere kvalificerede undervisere på studiet. Med de øgede krav, der stilles, er det så for meget forlangt at få uddybende vejledning og bedre information fra administrationen, studievejledere samt lærere.

Derudover kan vi ikke se relevansen og betydningen af de humanistiske fag i andet semester. Teorien og undervisningen virker rodet og diffus. Sammenhængen forsvinder, når teorien komprimeres i så høj grad, på så kort tid - den holistiske opfattelse forsvinder. Hvor er den kliniske sygepleje, som førhen var integreret i undervisningen på skolen? Mange fandt observationsklinikken i 1. semester tilfældig og intetsigende. Flere studerende savnede overskud og engagement fra personalet på afdelingerne - kan det skyldes sygeplejerskernes stressede og ofte underbemandede hverdag, og vil det få betydning for vores fremtidige klinikker? Er meningen med kvalitetsløftet ikke, at vi skal blive mere selvstændige og kompetente end de nuværende sygeplejersker? Udbyttet af observationsklinikken blandt de studerende har været meget varierende, afhængig af tidligere praktisk erfaring. Vi frygter for vores kundskaber i klinikken på længere sigt!

I bladet ''Nyt fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen'' nr. 7, juni 2001, udtaler koordinerende faglærer fra det Naturvidenskabelige Institut Lene Herly: ''Det er mindre godt, at omfanget af undervisningen bliver skåret så voldsomt.'' ''I den eksisterende studieordning dækker naturvidenskaben 42,5 pct. af første og andet semester, mens den i den nye kun vil dække 25 pct.''

Hvorfor skære ned på undervisningen i de naturvidenskabelige fag som anatomi/ fysiologi og biokemi? De er nødvendige for forståelsen af andre fag senere i uddannelsen, f.eks. sygdomslære, farmakologi og sygepleje.

Et andet overset problem er manglende læseferie, hvilket man som studerende værdsætter. Læseferie optimerer som regel mulighederne for at samle pensum til en større helhed. Vi var heldige, at vi havde juleferien 2001! Februarstuderende 2002 afslutter undervisning tre dage før eksamen - er det rimelige vilkår?

Ligeledes er det under al kritik, at vores lektionskatalog først var tilgængeligt ca. 14 dage før semesterstart. Ydermere var den store bonus på 2. semester, at vi skulle bruge litteratur fra ca. 50 forskellige bøger samt aflevere en opgave 10 dage efter semesterstart med temaet ''Stress.'' Vi ved udmærket, at det er svært at få samlet puslespillet omkring den nye studieordning. Mange af brikkerne er allerede faldet på plads, men enkelte mangler endnu. Spørgsmålet er, hvilken brik er vi?

Heidi Shil og Pernille Traberg er sygeplejestuderende på 2. semester på H:S sygeplejerskeuddannelsen.