Sygeplejersken
Et sundt hus
Sundhedshuset på Nørrebro i København har forbedret sundheden blandt bydelens borgere, skabt flere tilbud om forebyggelse og øget det tværfaglige samarbejde. Huset er ledet af sundhedsplejersker.
Sygeplejersken 2002 nr. 12, s. 10-11
Af:
Katja Bender Sebbelov, journalist
Det er med hjerteblod, at sundhedsplejerskerne på Nørrebro arbejder for at få etniske mødre i mødregrupper eller arrangerer næste måneds tema i Mors Café for enlige mødre i Sundhedshuset. Sammen med lokale politikere i det nu nedlagte bydelsråd har sundhedsplejerskerne selv været drivkraft bag oprettelsen af Sundhedshuset for godt tre år siden. Familier kan henvende sig direkte fra gaden og få gode råd og vejledning om fysisk og psykisk sundhed. Sundhedshuset huser sundhedsplejersker, familierådgivere, psy-kologer, tandlæger, jordemødre, hjemmesygeplejersker, en Sund By butik og Ældrerådet.
Et projekt med succes, siger ledende sundhedsplejerske på Indre Nørrebro Inger Nilausen.
''Tanken bag Sundhedshuset er at skabe et tværfagligt servicetilbud til borgerne uden for de vante rammer på et forvaltningskontor eller i hjemmet. Bevidstheden om, at huset eksisterer, har skullet forplante sig hos borgerne, før de begyndte at bruge det. Men f.eks. er effektiviteten og udnyttelsen af vores tilbud om etniske mødregrupper blevet betydeligt bedre med Sundhedshuset. Bedre end hvad jeg har set de fleste andre steder. Det er et spørgsmål om, at kvinderne føler sig trygge ved at komme i huset. Med nok ressourcer kunne vi oprette mange flere mødregrupper for mødre fra andre kulturer at dømme efter efterspørgslen,'' fortæller Inger Nilausen.
Hun har været ledende sundhedsplejerske på Nørrebro i godt et halvt år og er formand for Sundhedshusets styregruppe, der består af repræsentanter for de forskellige faggrupper eller aktiviteter i huset.
Bedst med sundhedsplejersker
Som ledende sundhedsplejerske har Inger Nilausen det overordnede ansvar for Sundhedshuset. Og det er ikke tilfældigt, at det netop var sundhedsplejersker, som oprettede og nu leder huset, fortæller sundhedsplejerske Karen Melgaard. Hun har været sundhedsplejerske på Indre Nørrebro i 22 år.
''Vi er dem, som kommer i kontakt med flest familier. Vi kommer jo hos alle uden undtagelse, når de får et barn. Det er normalt at have sundhedsplejerske, der er ikke noget mærkeligt i det, og man er ikke nødvendigvis i en særlig social situation. Vi har også en anden indgangsvinkel, end hvis vi f.eks. kom fra Socialforvaltningen,'' siger Karen Melgaard og fortsætter:
''Vi mærker, at det betyder meget for brugerne af Sundhedshuset, at de kender sundhedsplejerskerne fra hjemmet, og at det er de samme personer, de møder igen og igen i huset.''
Inger Nilausen er overbevist om, at sundhedsplejersker som faggruppe er de bedste til at lede Sundhedshuset.
''Som familie behøver man ikke tro, at der er noget, man ikke kan finde ud af, fordi man får sundhedsplejerske. Derfor bruger familierne ikke ressourcer på at tænke i begrænsninger hos sig selv, når de er i kontakt med os, og Sundhedshuset kan være en primær forebyggelsesinstans.
Sundhedshuset skal være et åbent tilbud, der ikke bliver sygeliggjort. Så er jeg sikker på, at f.eks. forældre til pubertetsbørn eller til børn i selvstændighedsalderen vil bruge huset i fremtiden. Men det kræver selvfølgelig, at vi har ressourcer til at lave et kvalificeret og målrettet tilbud til netop de grupper, og at de ved, det er der.''
Mere samarbejde
Sundhedshuset annoncerer jævnligt om husets aktiviteter og arrangementer i Helse og lokalavisen På Gaden. Også om de tværfaglige initiativer, som Sundhedshuset har givet anledning til. F.eks. uger eller dage om madpakker, rygestop eller skolemad eller den månedlige café for enlige mødre. Samtlige faggrupper har deltaget i
Side 11
fælles åbenthusdage, og jordemødre og sundhedsplejersker har indgået et samarbejde om mødregrupper.
''Vi forsøger at vægte det tværfaglige højt, men det er noget, vi gerne vil gøre endnu mere ved fremover. Hver faggruppes eget tidspres gør det svært at få samarbejdet til at gå op i en højere enhed. Og når samarbejdet ikke kører automatisk, koster det ressourcer. Vi bør have en god kontakt til oplagte samarbejdsparter som f.eks. familierådgivere, psykologer og jordemødre,'' siger Inger Nilausen.
De forskellige faggrupper i Sundhedshuset henviser allerede nu til hinanden og mødes automatisk om familier med særlige problemer. Med henblik på at udvikle det tværfaglige arbejde i Sundhedshuset har Inger Nilausen søgt 720.000 kr. i fondsmidler fra Egmontfonden, Helsefonden og det tidligere Bypuljen. Meningen er, at der skal ansættes en sundhedsfaglig tovholder og koordinator i huset.
''Det er vigtigt, vi får en person med ansvar for den daglige drift. En der kan være til stede, når borgerne henvender sig, så vi sikrer, at huset faktisk fungerer som åben rådgivning,'' siger Inger Nilausen. Hun venter svar på ansøgningerne om fondsmidler i løbet af sommeren.
Flere bruger huset
Sidste sommer udvidede psykologerne i Sundhedshuset deres åbningstid fra en til to gange om ugen pga. et stigende antal henvendelser. Også Mors Café for enlige mødre har især i løbet af det sidste halve år fået flere og flere besøgende.
Og der er flere konkrete sundhedsmæssige resultater af arbejdet i Sundhedshuset, fortæller Karen Melgaard
''Forebyggelse er utrolig svært at måle, men jeg kan se, hvor meget Sundhedshuset betyder for de mødre, som kommer her. Mødrene i gruppen for unge mødre er blevet bedre til at sætte fokus på deres barn i stedet for på deres egne problemer, at se børnenes behov og f.eks. håndtere sove- og spisesituationer. Blandt de etniske mødre har flere og flere kvinder fået svar på spørgsmål om, hvad det vil sige at være kvinde og familie i Danmark. Vi har snakket omskæring og bl.a. diskuteret, om det er naturligt at gå og have ondt. Forhåbentlig fører det til, at færre familier lader deres døtre omskære,'' siger Karen Melgaard.
Ud over etniske mødregrupper for arabisktalende, somaliske og albanske mødre, tilbyder sundhedsplejerskerne i Sundhedshuset også tværkulturelle mødregrupper med både danske og etniske mødre, mødregrupper for unge mødre og grupper for mødre med for tidligt fødte børn. De såkaldte selvkørende mødregrupper begynder ofte med et møde i Sundhedshuset, hvorefter mødrene fortsætter med at ses privat. Hver uge er der åbent hus for alle mødre og fædre i bydelen og hver måned for enlige mødre i Mors Café.
Sundhedshusets økonomiske fremtid er usikker efter nedlæggelsen af de lokale bydelsråd i København ved årsskiftet. Huset blev oprettet af lokale politikere i Indre Nørrebro Bydelsråd i samarbejde med sundhedsplejersker i bydelen. Nu hører huset under Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning som resten af sundhedsplejen.
I 2002 indgår Sundhedshuset i en overgangsordning med samme budget som året før, mens den økonomiske ramme for huset er ukendt efter den 1. januar 2003. Ledende sundhedsplejerske Inger Nilausen tror dog, at huset bliver bevaret.