Fra Aalborg til Adelaide

Det er som dansk sygeplejerske, netop udklækket med en mastergrad i sygepleje fra The Flinders University of South Australia, at jeg har fundet anledning til at berette om mine oplevelser efter knap to år i udlandet. Om mødet med australsk sygepleje og om min begejstring over at studere sygepleje i et internationalt miljø, som forhåbentligt kan påvirke andre danske sygeplejersker til at gøre det samme.

Som forholdsvis ung i sygeplejefaget fik jeg mod på nye udfordringer. Med lyst til at lære nyt, udvikle mig og med en stor rejseiver søgte jeg om tjenestefri fra min stilling som sygeplejerske på Aalborg Sygehus. Uddannelsesorlov bevilges desværre ikke til studier i udlandet, men med troen på, at det var investeringen værd, et par legater og min lokale sparekasse i baghånden var det økonomisk muligt at gennemføre studiet.

I skrivende stund (december 2001) befinder jeg mig i Adelaide, South Australia, hvor jeg har boet siden februar 2000. Jeg har netop fået god tilbagemelding på min specialeafhandling, så jeg er glad, lettet og kan næsten ikke vente med at komme videre. Jeg forsøger at gøre status over min begejstring for oplevelsen, for det, jeg har lært og nu kan. Og hvad så nu?

Australien er for mange associeret med landet langt væk, store vidder, fantastisk natur, rygsækrejsende, kilometerlange surfstrande og masser af solskinstimer. Ud over disse kvaliteter er Australien for mig nu blevet symbolet på et sted, hvor jeg har haft den hidtil bedste oplevelse i mit liv, hvor personlige og faglige udfoldelsesmuligheder er til stede, og hvor byggestenene for en forhåbentligt spændende fremtid er lagt.

Medstuderende fra hele verden

Videregående uddannelser for sygeplejersker findes verden rundt i forskellige udgaver og udformninger. Min ''Master of Nursing'' er en postgraduate-uddannelse med fokus på bl.a. undervisning, udvikling og forskning i sygeplejen. En stor del af undervisningen er foregået som et selvstudium, men med jævnlig kontakt til supervisor og andre studerende. Universitetet har stillet kontor og computer til rådighed med adgang til alle relevante databaser og mulighed for kontakt med andre studerende. Jeg har delt kontor med både master- og ph.d.-studerende, hvilket har været meget givende, og mange erfaringer er blevet udvekslet ad denne vej.

Da Australien er rigt besøgt af studerende fra forskellige lande, har jeg haft fornøjelsen af at have undervisning sammen med studerende eller undervisere fra bl.a. Japan, Indonesien, USA, Australien og en masse andre nationaliteter. Det er blevet til mange spændende diskussioner med mennesker fra vidt forskellige sammenhænge i et helt fantastisk læringsmiljø. Som masterstuderende har jeg også haft muligheden for at vejlede andre studerende med opgaver og lignende, hvilket har givet en god erfaring.

Side 25 

De gode oplevelser skal ses i lyset af et stort engagement fra mine vejledere på universitetet, som har givet inspiration og skubbet på de rigtige tidspunkter.

Liberalt syn på faggrænser

Selv om uddannelsen udelukkende er teoretisk, har jeg haft mulighed for at opleve australsk sygepleje i praksis. I forbindelse med forskningskomponentet i uddannelsen udviklede jeg et projekt, der havde til formål at undersøge sygeplejerskers holdninger og viden i relation til mennesker med alkohol- og rusmiddelrelaterede problemer, og hvordan det påvirker praksis. Som metode for projektet brugte jeg en kritisk etnografisk tilgang og var deltagende observatør i seks uger på en hospitalsafdeling, hvor jeg arbejdede side om side med sygeplejerskerne som del af min dataindsamling, interviewede dem individuelt og i grupper og analyserede arbejdsgange. Det var en helt speciel oplevelse. Ud over muligheden for at hente store mængder data til projektet, som jeg brændte for, fik jeg lært utrolig meget om det australske sygehussystem, fik sat det danske system i perspektiv og fik desuden hænderne i den direkte sygepleje igen, hvilket var rart efter et godt stykke tid bag bøgerne.

Afdelingen, jeg arbejdede og forskede på, var en blandet medicinsk kirurgisk gastroenterologisk afdeling, som også havde levertransplantation som speciale. Som i Danmark er sygeplejerskemanglen i Australien stor, og en afdeling med et til tider kompliceret patientklientel var besat af en ung gruppe sygeplejersker samt daglige afløsere fra vikarbureauer. Trods travlhed og mangel på sygeplejersker oplevede jeg, at tingene gled godt. Der er et forholdsvist liberalt syn på faggrænser, og mange småopgaver, som danske sygeplejersker ofte bruger tid på, blev delegeret til sygehjælpere/assistenter, sekretærer og såkaldte ''patient service assistants'' (står for madudlevering, transport af patienter og rengøring). Denne opgavefordeling resulterede i en behagelig arbejdsro, da sygeplejersken var omkring patienterne næsten konstant, og der var 100 pct. opmærksomhed på den direkte patientpleje. Personalets store fleksibilitet havde en positiv effekt på plejen.

Aboriginals stiller krav

Australske sygeplejersker er uddannelsesmæssigt stadig overvejende påvirkede af den medicinske model, og naturvidenskabelige fag har høj prioritet i deres curriculum. Omsorgs- og sygeplejeteorier er mere i fokus i Danmark, og vi anvender nok i mere avanceret grad teorierne til refleksion i praksis. Den australske sygepleje lider dog på ingen måde af mangel på omsorg og bløde værdier, tværtimod. I min forskning fandt jeg en stærk følelse af professionalisme blandt sygeplejersker og et stort ønske om at udføre holistisk pleje. At økonomiske og politiske forhold som i Danmark så påvirker sygeplejerskers muligheder for at udføre den ønskede pleje, er en helt anden sag.

En stor udfordring for australske sygeplejersker er endvidere de australske aboriginals, som har katastrofale sundhedsproblemer. Syge- og dødeligheden i denne gruppe mennesker er mere end dobbelt så stor som hos ikke-aboriginals, og det stiller store krav til sundhedspersonalet i form af kulturel forståelse og praksis.

Studium åbner nye døre

En stor del af min begejstring skyldes uden tvivl rejseoplevelserne og det at være del af et multikulturelt miljø og integrere sig et nyt sted. Det første år boede jeg på universitetets kollegium, mens jeg på andet år flyttede til bydelen Glenelg i Adelaide, blot en spytklat fra den smukkeste strand og et hyggeligt byliv. Men strand, hyggeligt miljø og rejser slår ikke følelsen af at have muligheder nu, som jeg ikke havde før. Efter afsluttet studium blev jeg tilbudt arbejde på adskillige sygeplejeprojekter på universitetet og har siden arbejdet som forskningsassistent med emner som bl.a. brystcancer, kardiologi, alkoholrelaterede problemer, diabetes og aboriginals. Det har været meget lærerigt at blive kastet ud i projekterne, være med til at præge sygeplejeudviklingen og at få international arbejdserfaring. Hvor jeg herefter ender, er uvist, men denne oplevelse har uden tvivl givet blod på tanden til andre destinationer. Min nuværende rejse bliver ikke den sidste.

Studieforløbet og integreringen har givet mig en stor berøringsflade inden for international sygepleje, både hvad angår praksis og teori. Med disse kontakter kan projekter på tværs af landegrænser forhåbentlig blive en mulighed på et senere tidspunkt. Det er min overbevisning, at vi kan lære utroligt meget af hinanden, få øget indsigt og udvidede horisonter, som kan give sygeplejen et fagligt løft. n

Mette Grønkjær arbejder som forskningsassistent på School of Nursing and Midwifery, The Flinders University of South Australia.