Sygeplejersken
Ældre indvandrere: Et spirende blomsterbed
Ældre indvandrere har det ofte svært i Danmark. Mange kan ikke sproget og kender ikke mulighederne i det sociale system. Men ifølge en undersøgelse i Vejle Kommune har de ældre et stort ønske om at blive bedre integreret og få en værdig alderdom.
Sygeplejersken 2002 nr. 16, s. 30-35
Af:
Jane Bartholdy, Dipl. Public Health
Ældre borgere af anden etnisk oprindelse end dansk har ikke særlig god kontakt til det danske samfund. Det forstærkes af ringe økonomiske vilkår og tab af alt, hvad de har opbygget og samlet i hjemlandet. Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse i Vejle Kommune fra 2000. Men undersøgelsen efterlader også indtrykket af, at de ældre borgere af anden etnisk oprindelse er som ''et spirende blomsterbed - der trænger til at blive vandet.'' Det kan måske afløse antagelsen om, at ældre borgere med anden etnisk oprindelse er ''tikkende bomber under hjemmeplejen.''
Vejle Kommune ønsker at tage WHO-sundhedstrategierne i det 21. århundrede alvorligt og sikre sine borgere et længere liv med højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Men netop gruppen af ældre borgere med anden etnisk oprindelse end dansk havde kommunen ikke en tydelig fornemmelse af. I slutningen af år 2000 blev der sat en undersøgelse i gang med den hensigt at skabe lige muligheder for alle for en god og sund alderdom (se boks ''Undersøgelsen'').
Sundhed
Man kan ud fra interviewene konkludere, at der er tale om en gruppe borgere med en del egenomsorgskapacitet. De har tilsyneladende stærke, indre kræfter, der styrker håbet om, at det hele nok skal gå. Enkelte læner sig til religion som støtte og trøst.
Der er mange fysiske og psykiske klager, og det virker, som om der er behov for udredning og tidligere kontakt med de forebyggende hjemmesygeplejersker.
''Medicinen er så dyr, så nogle gange deler jeg med en af mine venner, der også har diabetes,'' udtaler en diabetiker.
''Jeg synes tit, jeg får ondt i maven. Min læge mener, at jeg ikke tygger godt nok, og det giver forstoppelse,'' siger en næsten tandløs ældre.
Der blev vist meget medicin frem under besøgene, og angiveligt var der meget, som ikke blev taget korrekt.
Den psykiske side af sundhedsprofilerne viser, at der er behov for indsats.
''Nej, og det er håbløst - ens læge og psykolog siger, at man ikke kan klare at koncentrere sig, men alligevel skal jeg gå i sprogskole,'' fortæller en borger, der ikke har det psykisk godt.
En person, der stadig har følger efter tortur, men ''klarer'' sig, ønsker stabil kontakt: ''Både i kommunen og i sundhedsvæsenet er det ikke let. Det er uværdigt som menneske med alt det skiftende personale.''
For disse ældre borgere er der flere tegn på manglende integration og symptomer på social isolation
Side 31
med psykiske symptomer. Ingen havde haft kontaktfamilier eller ældre-til-ældre-besøgsvenner, hverken fra kommunen eller fra frivillige organisationer.
Økonomi
Næsten alle de interviewede udtrykte bekymring om deres økonomi. Især de, der ikke har ret til pension, har problemer med budgettet. Problemerne forstærkes ofte af behov for dyr medicin. Det virkede, som om de havde meget ringe kendskab til mulighederne for engangsbevillinger.
Nogle få ældre havde fundet sig nogle timers arbejde og nydt at være en del af samfundet, men så snart de havde lidt indtægt, blev deres kontanthjælp reduceret.
Der var stor efterspørgsel på koordinering inden for social- og sundhedsvæsnet samt et stort behov for at møde kompetente personer:
''Jeg kunne godt tænke mig, at personerne i de offentlige kontorer var mere koordinerede. Det virker som om, der er for mange om arbejdet, så ingen rigtig ved noget.''
Mange kan ikke forstå, at når deres praktiserende læge har anbefalet f.eks. specialmadras, sko eller psykologhjælp, kan det ende med, at de ikke kan få det, når de henvender sig hos deres sagsbehandler. Samtidig har de tilsyneladende meget ringe kendskab til ankemuligheder.
De ældre mangler viden om muligheder og tilbud for ældre borgere i kommunen og i det hele taget i Danmark. Enkelte pensionister får tilsendt en pensionistavis, men den er skrevet på dansk.
Kommunikationsproblemer
Generelt giver interviewpersonerne udtryk for, at der er mangel på brug af tolke og manglende eller ingen skriftlige henvendelser på eget sprog. Nogle af kommunens personaler er gode til at bestille tolk, men det kan ikke altid planlægges, hvornår behovet opstår, og derfor foreslår flere brug af telefontolkning.
Side 32
Der er stor utilfredshed med, at der bruges for få tolke ved kontakt med sundhedsvæsenet. Det gælder hos lægen (det eneste sted med lov og bekendtgørelse om tolk), på hospital og ved behandling hos fysioterapeut. Flere mener, det er grænseoverskridende at modtage hjemmehjælp uden tolkning - i det mindste ved første besøg.
Flertallet af de interviewede ønsker at lære dansk, men de synes også, det er uoverkommeligt via traditionel undervisning.
En person, der har boet i Danmark mange år og mest arbejdet sammen med landsmænd, siger: ''På job behøvede ingen danskere at tale med mig, i toget satte andre mennesker sig ofte væk fra mig, og i butikkerne holdt jeg mine penge op, så kassedamen selv kunne tage det rigtige beløb.''
De ældre borgere udtrykker sorg over ikke at kunne tale med andre i samme aldersgruppe. De mener, at det kunne være til gavn også for næste generations mulighed for at blive integrerede, hvis de kunne debattere med ældre danskere og derigennem få større forståelse for regler og normer i det danske samfund.
Større viden om vaner
Der er en overvejende frygt for, at ingen forstår deres behov, hvis de bliver alderdomssvækkede. Flere har håb og forventning om, at unge af deres egen nationalitet uddanner sig inden for social- og sundhedssektoren. Men de taler også om, at det ville være godt, hvis dansk personale havde mere viden om deres ønsker, vaner og kulturelle normer:
''Der skal under alle omstændigheder være nogle personer, der har lyst til at lære os og vores vaner at kende.''
En anden savner flygtningecentret: ''Savner nogle gange flygtningecentret. Der var der danskere, der ville prøve at forstå mine tanker og mit sprog.''
Usikkerhed på, om det vil være muligt at bo i nærheden af børn og børnebørn og andet socialt netværk, er meget udtalt. Flere drømmer om nyskabelser i boligtilbuddet, så de kan blive boende i det lokalområde, hvor de trods alt føler sig mere sikre og kendte.
Efterfølgende har nogle af de lokale boligselskaber været positive over for at samarbejde med kommunens byudvalg i forsøg på at imødekomme dette ønske.
Kortlægning af ældre etniske minoriteter (Kilde: Kommunernes Landsforening).
Danmarks Statistik har opgjort, at der pr. den 1. januar 2000 var 8.528 indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande (FNs definition) i Danmark i aldersgruppen 60 år og opefter.
Samlet var der 207.246, og dermed udgør de ældre 4,1 pct. af den samlede gruppe.
Til sammenligning udgør ældre fra 60 år og opefter omkring 19,7 pct. af den samlede danske befolkning. Relativt set er gruppen af ældre indvandrere fra disse lande derfor også meget lille.
Man skal være opmærksom på, at der findes store variationer i størrelsen af ældregruppen inden for de enkelte minoritetsnationer. Mens andelen af ældre fra det tidligere Jugoslavien er over 8 pct., er det kun 1,9 pct. af somalierne i Danmark, der har rundet de 60 år.
Til trods for, at der ikke p.t. er mange ældre med minoritetsbaggrund i Danmark, viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik, at ældre vil være den gruppe blandt disse borgere, som vokser mest de kommende år.
Gruppens størrelse år 2005 vurderes derfor til at være vokset til over 12.000 personer, mens den vil være mere end fordoblet i år 2010.
I år 2020 vurderes gruppen at udgøre over 32.000 personer, eller omkring 12 pct. af den samlede indvandrergruppe fra mindre udviklede lande. Det svarer til en stigning på 357 pct. fra 1997. Sammenlignet vil den samlede indvandrerbefolkning stige med 112 pct. i samme periode.
Hvad angår kønsfordelingen i ældregruppen, er der ikke signifikante forskelle for personer i tresserne. Ser man derimod isoleret på gruppen over 70 år, er kvinder klart i overtal.
En person, der bor sammen med mange andre, siger: ''Lejligheden er for lille, og de voksne børn, især
Side 33
min søn, har behov for egen bolig. Lige nu deler den voksne søn rummet med to teenagere, der sover i køjeseng i rummet.''
Enkelte udtrykker stor bekymring over planerne om at nedlægge områder med deres kolonihaver. De har sågar overvejet selvmord som en mulig løsning på de problemer, der kan komme senere i alderdommen.
Vejle Kommune var ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange borgere der var af anden etnisk oprindelse end dansk. Valglister fra primo 2000 viste, at 1.240 personer over 18 år med udenlandsk statsborgerskab var fra tredjelande. Af disse var 107 personer over 60 år: 32 personer mellem 60-64 år, 39 personer mellem 65-69 år, 24 personer mellem 70-74 år, otte personer mellem 75-79 år, tre personer mellem 80-84 og en person mellem 85-89 år gammel.
De 107 borgere fordeler sig på 13 forskellige nationaliteter. Den overvejende del er fra Bosnien-Hercegovina nemlig 45 personer. 17 personer er fra Tyrkiet, 11 personer er fra Sri Lanka, 10 personer er fra Iran, seks personer er statsløse, fem personer er fra Vietnam, fire personer er fra Irak, tre personer er fra Libanon, to personer er fra Polen, og fra hver af de fire lande Guyana, Jugoslaviske Republik, Thailand og Somalia er der en person.
En kvalitativ del af undersøgelsen bestod af 21 interview med 25 personer. Alle interview blev foretaget med tolk, og de fleste foregik i borgernes eget hjem. Interviewguiden tog udgangspunkt i de ''forebyggende hjemmesygeplejerskers'' sundhedsprofil, personernes livshistorie inden ankomst til Danmark og oplysninger om deres sociale situation, netværk og kontakter til kommunens ældreservice. I forbindelse med spørgsmål om informanternes viden om kommunen blev der også talt om deres viden om øvrige ældretilbud. En væsentlig del af samtalen handlede om de ældres tanker og ønsker for deres alderdom og deres forventede behov for pleje, bolig, tolkning etc.
Undersøgelsens formål
Den langsigtede hensigt med undersøgelsen var:
- At skabe lige muligheder for en god og sund alderdom for disse ældre borgere - ligehed, retfærdighed og solidaritet - som andre danske ældre har.
- At samle datamateriale, der kan bruges af Vejle Kommune, når der skal udarbejdes en indvandrerpolitik.
- At opstille en faktuel statistisk oversigt over ældre borgere af anden etnisk baggrund end dansk i Vejle Kommune.
- At tage hul på den direkte kontakt med ældre borgere af anden etnisk baggrund end dansk.
Diskussion
Spørgsmålet er, om denne undersøgelse kan anvendes i andre kommuner til gavn for andre ældre borgere med anden etnisk oprindelse end dansk.
Efterprøvning af gyldigheden i det sagte er i denne undersøgelse foretaget gennem dialog, og efterprøvning for evidens er foretaget i transskribering af interviewene. Interviewerens forforståelse har haft betydning for det dokumenterede, og hvem har ret til at afgøre, hvilke udsagn der er ønskelige, og hvilke der skal forfølges? Materialet kan give et øjebliksbillede. Efterfølgende må der tages kritisk stilling til, hvordan det vil kunne anvendes.
Der kan ikke nødvendigvis generaliseres ud fra interviewene, men da der er interviewet 25 ud af 107 personer, altså næsten en fjerdedel af denne gruppe borgere, er der tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fundene vil være gyldige for de fleste ældre borgere af anden etnisk baggrund end dansk i Vejle Kommune. Samtidig vil der være stor sandsynlighed for, at resultaterne kan overføres til andre kommuner med borgere med tilsvarende etnisk baggrund. Det skal bemærkes, at der i Vejle Kommune ikke er et tilstrækkeligt antal borgere fra et repræsentativt udsnit af tredjelande til, at materialet vil kunne overføres direkte til alle etniske minoritetsgrupper blandt ældre i Danmark.
Aktivering
Der er mange forskellige forslag til og ønsker om, hvordan deres ressourcer kan udmønte sig i aktiviteter. Nogle foreslår oprettelse af vævestue. Mange håndværkere og landbrugsfolk kunne tænke sig at være sammen med danskere - både unge og gamle - og at bruge deres evner og den viden, de mener, der er behov for i det danske samfund. Der tales bl.a. om værksteder i skole- og fritidshjemsordninger. Flere har bemærket danskernes behov for at lære mere om økologisk havebrug.
Ikke så få af de interviewede fortæller, hvor svært det er at leve sundt, når man ikke rigtig kan sætte sig ind i mulighederne f.eks. ved indkøb. De foreslår en meget mere aktiv og praktisk form for danskundervisning.
''Der er ikke tid til social integration, når man sidder i sprogskolen hele tiden,'' siger en person, der går på sprogskole.
Det generelle billede af interviewpersonerne er, at de efter deres egen mening har mange ressourcer, som kunne anvendes. Men de mangler en måde at gøre sig selv mere synlige i samfundet på, så de kan bidrage med udvikling og glæde. De giver udtryk for et meget stort ønske om at være værdige borgere i Danmark og for den håbløse situation, det er, at føle sig helt udenfor. De fleste fortæller, at de har forsøgt
Side 34
at henvende sig forskellige steder, men nok til sidst har resigneret. De har mange konkrete ideer og ressourcer, men har ikke været i stand til at realisere dem.
Ønsker for fremtiden
Et af spørgsmålene til de ældre var: ''Hvis man kunne ønske frit - hvad er det så, man ønsker sig?''
Det helt afgørende er, at de ønsker sig fred og ingen fare i eget hjemland, og de appellerer til, at man i Danmark gør, hvad man kan for at fremme dette ønske.
Når fokus rettes mod alderdommen og afslutningen af livet her i Danmark, er de fleste sikre på, at det ikke vil være muligt at vende hjem til deres oprindelsesland, fordi deres netværk med børn og børnebørn er her i Danmark. Derfor ønsker de en fredfyldt alderdom, hvor de behandles med respekt og får mulighed for en værdig afslutning på livet.
Indtil denne afslutning på livet ønsker de fleste af de interviewede, at det ikke var så besværligt at finde rundt i systemerne, og at der fra officiel side var mulighed for at vælge til og fra, så de personer, der har lyst og trives ved at arbejde omkring personer med anden etnisk oprindelse, også bliver dem, der får opgaverne og kontakterne. Her tænker de ældre på læger, social- og sundhedspersonale og andre administrative embedsfolk. De ønsker et værdigt og anstændigt samspil med kompetente fagpersoner.
Ellers er de frie ønsker meget simple: Danmark er et dejligt land. Det kunne være dejligt med danske venner - gerne en eller flere danske kontaktfamilier.
De er taknemmelige, og de fleste siger, at de håber, denne undersøgelse ikke blot er endnu et løsrevet projekt, hvor en dansk arbejdsledig skal have noget fornuftigt at lave. De ønsker projektet fulgt af en positiv udvikling.
''Ældre borgere af anden etnisk oprindelse end dansk - et spirende blomsterbed under Vejle Kommune.'' Det er meget positivt at kunne kalde en gruppe borgere sådan. Nu er det bare sådan, at et blomsterbed kræver pasning, opmærksomhed og gødning. Det vil også være tilfældet for denne gruppe af borgere i fremtiden. Der ligger mange spændende og nye udfordringer i fremtidens tværkulturelle sundhedsopgaver, som jeg er overbevist om, at bl.a. sygeplejersker vil kunne bidrage med kreative løsninger på. -
Jane Bartholdy er ansat som konsulent i Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt.
Side 35
- "Torturen betyder, at jeg har svært ved at koncentrere mig"
- ''Kan det få nogle konsekvenser for mine børn, der bor her i lejligheden, hvis jeg får pension?''
- "Det kunne være dejligt med nogle kulturelle og historiske ture"
- ''Det er spild af tid på sprogskolen indimellem. Jeg har brug for at læse og skrive og ikke så meget alt det løse snak''
- ''Vi mangler meget vores danske kontaktfamilie, nu hvor vi er flyttet til Vejle''
- ''Når man er pensionist og ikke er rigtig rask, så er ens behov ikke tvangsskole på sprogcenteret''
- ''Det er en håbløs situation, når man er kontanthjælpsmodtager, og man ikke kan se, at den situation bliver ændret, måske ikke nogensinde''
- ''Måske er der nogle danske, der frivilligt vil være ven med nogen som os?''
- ''Det er som om, man bliver yderligere straffet, når man bliver over 60 år gammel. Det var der, man skulle have det allerbedst''
- "Jeg føler mig nogen gange meget uden for det, der sker i det daglige"
- ''Vi er glade og tilfredse, vi klarer os. Der er mange i ... der ikke har det godt, så vi er taknemmelige for at være i Danmark''
- ''Hvis det bliver for vanskeligt, har jeg tænkt på selvmord som en løsning''
- ''Allerede nu I har været her, har jeg det meget bedre. Jeg tror ikke, at jeg vil behøve min sovemedicin i aften''
- ''Det er et stort problem, at man som ældre ingen status har, og at ens økonomi falder. Det er uværdigt. Jeg har trods alt arbejdet i 40 år''
- ''Det hele er rigtigt svært, når man kun er et nummer. Man mister lysten og giver op''
- "Man siger goddag i lang tid, men de svarer ikke"
Som afslutning på interviewet blev de ældre spurgt, hvad de ville ønske, hvis de kunne ønske helt frit. Her er de fleste af svarene:
- At det politiske system i hjemlandet blev ændret, så man kunne rejse frit.
- Ellers vil det være at dø fredfyldt i Danmark.
- At der sker en meget stor kompetenceudvikling af det danske personale i social- og sundhedssektoren, så de forstår andre kulturer. De skal forstå andre kulturer og traditioner omkring sundhed og sygdom, livets værdier og dødens betydning.
- Alle kan ikke være fuldkomne, men det er godt, at Vejle Kommune er opmærksom på problemerne, der kan være for os.
- Handicapvenlige boliger med nabolejlighed til børn og børnebørn.
- Specielle plejeboliger for folk med etnisk minoritetsbaggrund i de områder, hvor de bor i dag.
- Det skal være mindre besværligt at finde frem til de rette personer, der skal hjælpe en.
- At alle de personer, der er i systemet i kommunen, vil behandle mig med værdighed.
- At min økonomiske status ikke skulle ændres, og at jeg fik pensionslignende muligheder.
- At der var roligt i mit land.
- At jeg kunne have den følelse af værdighed, ældre mennesker skal have om en naturlig ting.
- At det ikke ville være så politisk farligt i mit land. Jeg har jo også efterladt mange dernede.
- Arbejde til alle de udenlandske folk, der ikke har noget at lave lige nu.
- Kommunen kunne måske tage flere ind som hjælpere. Der er jo for tit meget travlt.
- At alle, der er kommet på samme måde, har lige rettigheder. Det har vi ikke lige nu. Underligt!
- At man ikke får afslag hele tiden og tit uden helt at forstå hvorfor.
- At det var muligt at få lokaler, hvor man kunne arbejde sammen med andre i træværksted.
- At det ikke kun er et projekt, og at der ingenting så sker bagefter. Men at det fører til forandring.
- Færre kontaktpersoner i kommunen.
- Bedre økonomi.
- Flere relevante aktiviteter.
- Jeg har en syg søn. Jeg kunne godt tænke mig noget hjælp eller aflastning til ham.
- At der altid vil være mulighed for, at vores børn kan være omkring os.
- Vi er glade og tilfredse, vi klarer os. Der er mange der ikke har det godt i ...., så vi er taknemmelige for at være her i Danmark.
- At økonomien ikke bliver dårligere efterhånden, som man bliver ældre.
- Det kunne være dejligt med en dansk kontaktfamilie.
- Danmark er et dejligt land. Vi kunne godt tænke os familiesammenføring med bare et af børnene.
- Har hørt om et forslag med åbne møder på kommunen, hvor der kunne være ''eksperter'' til stede. Man mangler én person at tale med sammen med en tolk.