De taknemmelige får bedst pleje

Når sundhedspersonale er motiveret af ønsket om at ville gøre en forskel, kommer personalet til at gøre forskel på patienterne. De patienter, som lytter til personalet og viser, at de værdsætter dem, får større opmærksomhed og bedre pleje end de, som ikke giver personalet en følelse af at være betydningsfulde. Det går bl.a. ud over de udenlandske patienter.

Som beskrevet i den foregående artikel ''Usynlig forskelsbehandling'' har jeg i 1998 lavet en antropologisk undersøgelse af et sygehuspersonales møde med etniske patienter. Under min undersøgelse og i bearbejdelsen af det indsamlede materiale har jeg undret mig over, hvordan det kunne være, at personalet generelt ignorerede en af de patientgrupper, som havde ekstraordinært behov for støtte og information, nemlig de udenlandske patienter, når personalet generelt bestod af nogle

Side 42 

meget indfølende, ydende og varme mennesker. Min undersøgelse viste, at det bl.a. hang sammen med personalets personlige motivation for at arbejde i sundhedssektoren.

Vil gøre en forskel

Som en del af undersøgelsen lavede jeg 44 interview med sygeplejersker og andet sundhedspersonale. I interviewene spurgte jeg personalet, om de huskede, hvordan de fik lyst til at blive henholdsvis sygeplejerske, læge, jordemoder eller sygehjælper, og hvordan arbejdet har været. Mange havde indsigelser om organiseringen og aflønningen af arbejdet, men 42 ud af 44 interviewede sagde på forskellig vis af sig selv, at de aldrig havde fortrudt deres valg. Jeg spurgte dem mest for at tale dem i gang, men efterhånden blev jeg fascineret af den generelt engagerede arbejdsglæde:

Yngre sygeplejerske lidt undskyldende:

"Jeg ønsker vel at gøre en forskel."

Ældre sygeplejerske:

''De patienter, som tager imod dét, du har givet dem, og viser, de er taknemmelige ved f.eks. at sige: ''Åh, hvor har du bare lært mig meget, hvor har du bare været god ved mig.'' Dem elsker man jo som sygeplejerske! Der er fandeme en, der gerne vil bruge mig. For det er jo det, jeg gerne vil: Jeg vil gerne bruges.''

Får mere ud af danske patienter

Det personale, som jeg studerede, ønskede at gøre en forskel i deres arbejde med patienterne. Og det motiverede dem, når de kunne mærke, at patienten brugte personalets vejledning og værdsatte deres indsats. Det betyder, at hvis en sygeplejerske skal passe fire patienter på barselsgangen, så får alle patienterne den såkaldte instrumentelle pleje, som er den lokale benævnelse for de praktiske handlinger, som sygeplejersken skal rapportere i sygeplejejournalen. Men herudover forskelsbehandler sygeplejersken, fordi hun på et menneskeligt plan er mere motiveret til at arbejde med patienter, som hun kan identificere sig med, og som bruger hendes støtte og viden. I interviewene spørger jeg, hvordan det er anderledes at arbejde med udenlandske kvinder:

Som en barselssygeplejerske siger:

''Med tolk, kropssprog og fagter er det hårdt, fordi du ikke altid kan få formidlet det, du gerne vil. Man kan godt føle, man går hjem uden at have givet det, man skulle. Også selv om de taler dansk. Det er nemmere at snakke om amning og babypleje med en kvinde, du føler dig mere på bølgelængde med. Og når de lytter mere til deres familie end til os, så er det ikke så nemt at komme til dem. Når jeg forklarer noget, har jeg på fornemmelsen, at de forstår det, men de bruger det ikke. Hvis svigermor på tyrkisk siger, at hun skal give flaske, så er det det, hun gør. Det er frustrerende at have fornemmelsen af, at de ikke tror på en og bare kører deres eget løb.''

En svangresygeplejerske fortæller:

''Som regel får jeg mere igen af de danske patienter. Med udlændinge er hovedreglen, at det følelsesmæssigt er mere fladt. Vi får ikke den der kontakt, og når de går, har jeg ikke helt klart nogen fornemmelse af, om jeg har betydet noget for dem. Hvor jeg med danske patienter godt kan komme ud for, at de kommer, når de har født, og siger: Ved du hvad, du har virkelig gjort en forskel. Det er meget sjældent, at de udenlandske siger sådan. Men måske har jeg heller ikke gjort en forskel, fordi vi er forskellige kulturelt. Og måske har jeg givet mindre af mig selv. Jeg vil ikke afvise, at man giver mindre af sig selv til en udlænding.''

At få ''den der kontakt'' er en nøglefrase, som jeg hørte ofte, og som ingen fandt det nødvendigt at forklare. Som en sygeplejerske sagde: ''Det er et eksempel på den tavse viden.''

Det kan også betegnes som nærhed i den professionelle relation. I forhold til de etniske patienter er det vanskeligere for sygeplejerskerne på barselsgangen at udføre deres arbejde, som primært er bestemt af afdelingens ammepolitik. Det er fagligt utilfredsstillende for den enkelte sygeplejerske.

Lytter til svigermor

Sygeplejersker oplevede, at udenlandske kvinder lyttede mere til deres svigermødres ammeråd end til sygeplejerskernes. Hvis en sygeplejerske stod og gav ammehjælp til en ung mor, og hendes tyrkiske svigermor så samtidig sagde på tyrkisk, at der ingen mælk var i brysterne, at barnet sultede, og at hun skulle give barnet flaske, så oplevede personalet, at den unge mor ofte gav barnet flaske, når sygeplejersken kom ind på stuen igen.

De udenlandske ældre kvinder kategoriseres af personalet som ''uvidende og tilbagestående.'' Når personalet oplever, at de udenlandske nybagte mødre tilskriver disse ældre kvinder mere autoritet med hensyn til babypleje end det uddannede personale, resulterer det i en forstærkende kategorisering. Det gør de unge mødre mindre attraktive at arbejde med.

En lokal måde at legitimere, at en sygeplejerske

Side 43 

undlader at give ammehjælp til en udenlandsk kvinde, kunne ofte lyde sådan:

''Hvis patienten ikke vil samarbejde, så er det bedre, at jeg lægger mine sparsomme ressourcer et andet sted.''

Der er her tale om en form for udvekslingsrelation. Den bagvedliggende logik kan formuleres således: Hvis patienten ikke gør sit arbejde, som består i at følge personalets anvisninger og vise sin patienttilfredshed, så tilbydes patienten ikke samme information, omsorg og pleje.

Menneskelig mekansime

Når jeg holder foredrag i sundhedsvæsenet om mine resultater, ender jeg gerne med at spørge deltagerne, om der er noget i det, de har hørt, der har berørt dem. Om der er noget, de kunne have lyst til at fortælle videre til en kollega i næste vagt. Flere gange har en sygeplejerske åbnet op og sagt noget i retning af:

''Det ærgrer mig virkelig, at det har så meget at sige, om jeg får noget igen af patienten. Jeg ønsker jo at være professionel og behandle alle patienter lige ved at behandle dem ud fra deres individuelle forudsætninger. Jeg genkender desværre godt det, du beskriver.''

At sygeplejersker helst omgås mennesker, der ligner dem, er imidlertid ikke et tegn på manglende professionalisme. Det er en generel menneskelig mekanisme. Og det er meget skandinavisk ifølge den norske antropolog Marianne Gullestad (1). Sygeplejersker må acceptere, at de ikke kun fungerer professionelt, men også menneskeligt. Menneskeligt er de motiveret af ønsket om at ville gøre en forskel, og derfor kommer de til at gøre forskel på patienter. Sygehuspersonale har en tendens til at lægge deres menneskelige ressourcer hos den patientgruppe, som etnisk og socialt ligner dem mest, og som giver dem mest igen. At være professionel består i at få øje på de konsekvenser, denne tendens har for bl.a. udenlandske patienter. -

Læs også artiklen: "Usynlig forskelsbehandling"

Anette Wilhjelm Jahn: Forskelsskaber og Fællesskaber i Fødselsrummet. Specialerække nr. 199. Specialet fås på Københavns Universitet, Institut for Antropologi, tlf. 35 32 34 64. Det koster 40 kr.

Anette Wilhjelm Jahn underviser medicin- og kiropraktorstuderende i kommunikation på Syddansk Universitet og underviser freelance i sundhedsvæsenet i tværkulturel kommunikation.

Litteratur

1. Gullestad M. Egalitarian Individualism, The Art of Social Relations. Essays on Culture, Social Action and Everyday Life in Modern Norway. Oslo: Scandinavian University Press; 1992.183-200.