Forskning skal være klinisk relevant

Danmark har fået sin første professor i klinisk sygepleje ved Institut for Sygeplejevidenskab, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Professor, ph.d. Marit Kirkevold holdt sin tiltrædelsesforelæsning ''Klinisk sygeplejevidenskab - illusioner og visioner'' den 3. april 2002.

Oprettelsen af Institut for Sygeplejevidenskab er en milepæl i dansk sygepleje, sagde Marit Kirkevold. Forskning i og akademisk udvikling af sygeplejen er nu en offentligt pålagt opgave. Udformning og opbygning af dansk sygeplejevidenskab sker imidlertid ikke fra et nulpunkt. Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Sygeplejerskehøjskole og centrale personer ved de to institutioner må anerkendes for deres indsats for, at dansk sygepleje får formel akademisk tilknytning i lighed med de øvrige nordiske lande.

Et universitetsinstituts primære opgave er at drive forskning inden for sit felt og uddanne kandidater og doktorander, som kan forvalte og videreudvikle feltet i forskellige sammenhænge. Hvis det skal lykkes, må tre forhold være til stede: Rammerne skal være i orden, der skal være et klart fokus for forskning og uddannelse, og forsknings- og læringsmiljøet skal være kreativt og produktivt.

Rammerne er nu i orden. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ydet institutionel støtte, og Institut for Sygeplejevidenskab vil drage nytte af den støtte og kultur, der findes på universitetet og efterstræbe høj videnskabelig kvalitet. Udfordringen bliver at udvikle et sygeplejevidenskabeligt miljø, som kan markere sig positivt både i Norden og internationalt.

Udviklingen af sygeplejevidenskaben ''må tage udgangspunkt i sygepleje som et praktisk udøvende fag,'' sagde Marit Kirkevold. Derfor må valg af forskningsfokus hvile på refleksion over, hvad der er kernen i sygeplejen, og hvilket kundskabsgrundlag der kræves for at udøve og videreudvikle sygeplejen til gavn for samfundet og den enkelte patient.

Sygeplejens område

Marit Kirkevold tog udgangspunkt i Per Nordtveds opfattelse af de tre hovedkomponenter i sygeplejens fagkompetence (1):

1. En forståelse af forholdet mellem sygdommen og den, som er syg. Sygeplejefaget lægger vægt på det at være syg frem for at have en sygdom.
2. Sygeplejens vigtigste opgave er at lægge forholdene til rette for naturprocessernes indvirkning. Sygeplejersken skal motivere, skåne og tilrettelægge for naturens helbredende potentiale. Understøttelsen og ikke indgrebet er vigtigt.
3. Sygepleje er grundlagt på en barmhjertighedsholdning. Indlevelse og betænksomhed må udvikles til en professionel kompetence og udgør det normative grundlag for faget.

Patientens erfaringer som syg og trængende er fundamentet for metoder, interventioner og procedurer i sygeplejen. Med det som udgangspunkt bliver spørgsmålet, hvilken kundskab der skal udvikles for at forvalte denne grundlæggende historiske arv i sygeplejen, fastslog Marit Kirkevold.

De væsentligste opgaver i den kliniske sygeplejeforskning bliver at udvikle kundskaber om:

• grundlæggende plejebehov i tilknytning til sygdom,
• subjektive oplevelser, ubehag og lidelse knyttet til sygdom,
• forhold, som kan bidrage til at mestre sygdom eller trussel om sygdom, og
• tiltag, som kan styrke patientens egenomsorg og fremme sundhed og velvære.

Forskningsprofil

Sygeplejeforskningen skal med andre ord klargøre, hvordan menneskets grundlæggende behov påvirkes

Side 25 

i alle faser af livet, når sundheden er truet, men hidtil har der ikke i tilstrækkelig grad været fokus på dette klinisk vigtige område, mener Marit Kirkevold.

Der er f.eks. udført betydelig forskning i energitab og udmattelse i forbindelse med forskellige cancerlidelser, men der er næsten ikke forsket i dette område i andre klinisk relevante sammenhænge, f.eks. efter apopleksi eller blandt skrøbelige gamle. Der findes også kun rudimentære, dvs. dårligt udviklede teoretiske antagelser om sammenhængen mellem udmattelse, sygdom, patientens oplevelse og mestring af sin situation og omgivelsernes påvirkning.

Den store udfordring for sygeplejevidenskaben nu bliver at tage de nødvendige skridt fra de gode enkeltbeskrivelser, som separate studier kan give, til at udvikle en teoretisk integreret forståelse. I dag er de enkelte studier for isolerede til at bidrage til en solid forskningsbaseret forståelse.

Men forskningen i Århus skal ikke blot være beskrivende eller vurderende. Sygepleje er ikke primært et teknisk fag, derfor indgår normative og etiske elementer i konstruktiv klinisk sygeplejeforskning.

''Konstruktiv sygeplejevidenskab, som sætter fokus på en positiv ændring af praksis, må være det endelige mål,'' sagde Marit Kirkevold.

Et kreativt forskningsmiljø

På instituttet i Århus findes dygtige lærere og engagerede studerende, men kun få etablerede arenaer til faglige diskussioner og målrettet forskningsmæssigt samarbejde. Kandidatstudiet fungerer godt, men skal også udvikles i klinisk retning, og det er presserende at udvikle gode rammer for ph.d.-studerende for at sikre en forskning af høj kvalitet, sagde Marit Kirkevold.

Det er et mål at skabe tradition for, at forskning i højere grad sker i samarbejde mellem lærere, studerende og klinik, og at der samarbejdes med personer og miljøer uden for landets grænser, som kan berige det danske forskningsmiljø. Her er det vigtigt at vælge miljøer, som arbejder ud fra forenelige perspektiver på sygepleje og videnskab. Der er muligheder, ikke mindst i miljøet ved Institut for Sygeplejevidenskab i Oslo. Ligeledes sker der interessant arbejde i Gøteborg og Lund-området og i England og Skotland.

''Dansk sygepleje har alle muligheder for at kunne markere sig med et særegent bidrag på nordisk og internationalt plan, hvis forskerne formår at samle kræfterne og arbejde målrettet i de år, der kommer,'' sluttede Marit Kirkevold. -

Litteratur

1. Nordtved P. Sykepleiens grunnlag: historie, fag og etikk. Oslo: Tano Aschehoug; 1998. p. 26.