Nemmere for udenlandske sygeplejersker at få job

Da regeringen tiltrådte sidste år, var udspillet på sundhedsområdet bl.a. at gøre det lettere at få udenlandsk sundhedsfaglig arbejdskraft til Danmark. For lægerne var der allerede indført nye regler, idet man ikke længere skulle bestå dansk sprogeksamen på hf-niveau (dansk prøve 2) men i stedet gennemføre minimum 2 x 3 måneders prøveansættelse på et sygehus samt bestå en række fagprøver.

''For lægerne har det været en kæmpe succes med de nye regler, hvor mange flere læger end tidligere har fået autorisation. Derfor har det været naturligt også at gøre det lettere for alle andre sundhedsfagligt uddannede udlændinge at arbejde i Danmark, siger fuldmægtig Annika Broman fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsen arbejder ifølge Annika Broman i øjeblikket på at revidere vejledningen om autorisation af udenlandske sygeplejersker i Danmark. Det uddannelsesmæssige niveau skal stadig modsvare den danske sygeplejerskeuddannelse, men i stedet for sprogprøven er det planen, at ansøgere via prøveansættelser suppleret med danskundervisning og evt. andre fagprøver, skal vurderes på, om de kan fungere i praksis i stedet for, om de kan skrive en fejlfri stil på dansk.

Det er ikke mange udenlandske sygeplejersker, der får dansk sygeplejerskeautorisation. Sidste år fik 82 udlændinge dansk autorisation. Det antal siger dog intet, om de også er i job, eller om, hvor mange der har fået søgt og fået afslag. Disse tal bliver ikke opgjort.

At kun godt 100 udenlandske sygeplejersker årligt får dansk autorisation, var en af grundene til, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i marts foreslog, at man i Danmark udnyttede overskuddet af sygeplejefaglig arbejdskraft i de baltiske lande. Regeringens plan var, at de udenlandske sygeplejersker i begyndelsen skulle arbejde som social- og sundhedsassistenter, mens de forbedrede deres faglige niveau og lærte dansk.

Social integration vigtig

Amterne var betænkelige og mente, at man hellere skulle satse på at få flere danske unge til at søge ind på

Side 17 

sygeplejerskeuddannelsen. Det er formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow ikke uenig i. Hun kommenterer regeringens udspil på denne måde:

''Når danske sygeplejersker rejser ud i verden, opfatter vi det som helt naturligt - og vi mener endda også, at vi som danske sygeplejersker kan bidrage med noget særligt i de lande, hvor de arbejder. Derfor ville det være underligt, hvis ikke vi også byder udenlandske sygeplejersker velkommen, og mener, at de har noget særligt med sig i bagagen.''

''For os er det væsentligt, at det stadig er Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere, om man har det rigtige faglige niveau i forhold til den danske sygeplejerskeuddannelse. Desuden er det vigtigt, at udenlandske sygeplejersker ansættes på samme vilkår som danske sygeplejersker, og at de har de nødvendige sprogfærdigheder og kulturforståelse. Det har de nødvendigvis ikke, når de kommer til landet, men så må de have mulighed for at lære det,'' siger Connie Kruckow, der også peger på, at man ikke må glemme både den arbejdsmæssige og sociale integration.

''Der skal noget ekstra til fra både sundhedsvæsenets og ansøgerens side, hvis der skal etableres et arbejdsmæssigt fællesskab, når man skal arbejde i sundhedsvæsenet med en udenlandsk baggrund. Vi skal ikke ind og have sygeplejerskefaglige løsarbejdere, som man f.eks. har set i England og Irland, hvor filippinske sygeplejersker er blevet indkvarteret under lejrlignende forhold uden nogen form for integration.''

Men da sygeplejerskemangel er et verdensomspændende problem, er det også vigtigt, at man ikke er i gang med at ''stjæle'' sygeplejersker. Connie Kruckow mener, at der er et moralsk ansvar for ikke at stjæle sygeplejersker fra lande, der er i færd med at bygge et sundhedsvæsen op.

''Vi må ikke tage sygeplejersker herop på bekostning af, at vi ikke selv uddanner tilstrækkelig mange sygeplejersker. Ellers er det jo bare kortsigtede løsninger på langsigtede problemstillinger,'' siger Connie Kruckow. I sin tid som amtskredsformand i Frederiksborg Amt havde hun i øvrigt ingen problemer med at have svenske sygeplejersker ansat.

Ifølge Connie Kruckow skal man måske også se sådan på det, at udenlandske ansøgere i første omgang ikke har de fornødne faglige kvalifikationer for at arbejde som sygeplejerske, men i stedet kan arbejde på social- og sundhedsassistentniveau.

 Den store stigning af nordiske sygeplejersker midt i 90'erne skyldtes omstruktureringer i det svenske sundhedsvæsen.