Herr Doktor Schmidt og Schwester Tanja

''Neurochirurgische Station II Chefarzt Dr. med. Schmidt.'' Skiltet hænger ved indgangen til afdelingen på 5. sal i Evangelisch-Lutheranische Diakonissenanstalt zu Flensburg. Det er ellers ikke fordi, de ser så meget til cheflægen på NC II i Flensborg-sygehuset, der i daglig tale er forkortet til ''Diako.''

Skiltet er da også mest henvendt til de privat forsikrede patienter. I tyske sygehuse kører langt de fleste på 2. klasse som medlemmer af en af de offentlige sygekasser. Og for at blive i transportens billedverden, så er forskellene mellem 1. og 2. klasse heller ikke stort anderledes end i danske tog. Lidt mere benplads, en avis, et rundstykke. Overført til det tyske sygehussystem betyder det ret til tosengsstue og til cheflægens bevågenhed.

''Det virker lidt underligt, når cheflægen skridter forbi den ''offentlige'' patient for kun at henvende sig til privatpatienten. Men på alle andre områder er behandlingen ens,'' siger 25-årige Tanja David, som er bosat i sønderjyske Tinglev og uddannet på Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg. Født i Sønderjylland med en tysk mor tog hun med kyshånd imod den mulighed for praktik i Flensborg, som det grænseoverskridende skoleprojekt mellem sygeplejeskolen i Sønderborg og Flensborg åbnede op for.

I dag er hun fastansat og "Schwester Tanja."

Gode kolleger

''Det var det kollegiale fællesskab, der trak mig tilbage hertil. Jeg har arbejdet som ufaglært på sygehuset tidligere og kender flere afdelinger. Her på NC II har vi det sjovt samtidig med, at vi ikke går på kompromis med det professionelle,'' siger Tanja David.

Hun bekræfter og afkræfter på én gang danskernes fordomme om, at arbejdslivet på et tysk sygehus er unødigt hierarkisk.

Benævnelsen Schwester (søster) er afledt af ordet Krankenschwester og går igen på evangeliske og katolske såvel som de sygehuse, der ikke drives af en kirkelig organisation. Til gengæld skelnes der i Tyskland mellem kønnene i stillingsbetegnelsen. Kollegaer af hankøn kaldes indlysende nok

Krankenpfleger (sygeplejer).

Men sygeplejerskerne er stort set alene i det tyske samfund om at blive præsenteret ved fornavn.

''Her er man Des og på Herr Doktor med lægerne. Dog er det ikke helt så formelt med afdelingslægerne. De er i modsætning til overlægerne og cheflægen omfattet af det daglige kollegiale fællesskab. Chef- og overlægerne er autoriteter, som man sjældent taler direkte med. Det er langt mere stift, end jeg har oplevet det i min praktiktid på Aabenraa Sygehus. Det virker lidt utrygt på mig,'' siger Tanja David.

Står for det hele

Trods det, at den danske uddannelse er mere teoretisk end den tyske, oplever hun ikke nogen væsentlig forskel i praksis. Med en læresætning fra matematikkens verden pointerer hun, at faktorernes orden er ligegyldig - facit for patienten er det samme i Aabenraa og i Flensborg.

''Forskellene ligger mere i arbejdsopgaverne. Her udfører vi også de opgaver, som er lagt i hænderne på sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter i Danmark. F.eks. bærer vi mad rundt og vasker patienterne. Til tider har vi meget travlt, siger Tanja David med tryk på meget.

''Det halter med normeringen. Vi står for det hele. Jeg kan godt savne danske forhold, hvor der er nogen at overdrage noget til. Stressede dage mildnes heldigvis af det gode arbejdsklima,'' pointerer hun.

Alt efter tiden på dagen og afdelingens belægning er man 2-3 sygeplejersker på arbejde. 1-2 sygeplejeelever eller ufaglærte går til hånde ved afdelingens 26 senge.

Tanja Davids mor er fra Bremen. Derfor har hjemmesproget mest været tysk, og hun har således ikke haft brug for den ordbog, som er et af de konkrete resultater af det grænseoverskridende sygeplejeskoleprojekt.

''Alligevel er jeg kommet på sprogligt arbejde. For i Tyskland bruger man ikke i samme grad de latinske betegnelser,'' understreger den nyuddannede sygeplejerske.

Lavere løn

Tanja David har bemærket ét forhold i sit halve år som færdiguddannet, der er markant anderledes i Danmark. Lønnen kan ikke rigtig følge med den danske. Veninden og kollegaen i Sønderborg har ca. 10.000 kr. udbetalt på en 3/4 stilling. Tanja David må nøjes med 8.000 kr. for samme nedsatte tid. Indregner man forskellene i skat, moms, fødevarer, bilpriser og en 13. månedsløn, udlignes forskellene dog.

Det er blevet understreget over for den unge sygeplejerske, at Diako er et kristent sygehus. Hun har fået tilbud om at deltage i gudstjenester og andagter i sygehusets kirke.

Det forventes, at medarbejderne er medlemmer af den evangeliske kirke.

''Og nej,'' siger Tanja David. ''Der er ingen, der har gjort mig opmærksom på fagforening.''