Sygepleje over grænsen

Ordbog og kursusmaterialer i sprog, etik, organisation, historie og en ramme for internationalt samarbejde, der kan bruges af andre faggrupper. Danskkurser til tyske sygeplejersker i Flensborg.

Det er nogle af de resultater, der er kommet ud af et netop gennemført grænseoverskridende projekt i det dansk-tyske grænseland.

10.000 arbejdstimer og 5 mio. kr. henne i det EU-støttede projekt ''Grænseoverskridende Udvikling af Sygeplejerskeuddannelsen'' har koordinatorerne, sygeplejelærerne Inge Ruwald fra Danmark og Joachim Blau fra Tyskland netop lagt sidste hånd på den afsluttende rapport. Her kan der bl.a. findes viden om forskelle på de to landes systemer og sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Udgangspunktet er erfaringer i de to samarbejdende skoler, Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg og Diako-sygehusets skole, Bildungszentrum, i Flensborg.

Ledige job ubesatte

EUs interesse er bl.a. at sikre, at arbejdskraften kan trække derhen, hvor der er brug for den. Men Joachim Blau afliver tanken om, at tyske sygeplejersker vil kunne få mange af de ledige stillinger i Danmark.

''Udbud og efterspørgsel balancerer på sygehusene. I lighed med vore danske kolleger, fattes der også sygeplejersker i plejehjemssektoren,'' siger han.

En EU-forskrift garanterer sygeplejersker ret til at søge stillinger i andre EU-medlemslande uden efteruddannelse. Projektet konkluderer dog, at der er brug for at kende til det nye værtslands historie, sygehussystem, til etik og ikke mindst til sproget, hvis integrationen skal få et tilfredsstillende resultat.

Sygeplejeuddannelsen er tredelt i Tyskland: Sygehussygeplejerske, børnesygeplejerske og ældresygeplejerske. Specialiseringen anses af sygeplejelærerne i Sønderborg for at være en fordel på ældreområdet.

Dermed er de tyske kolleger bedre til at imødekomme plejehjemsbeboernes behov, fastslår Inge Ruwald.

Mesterlære

Tyskerne er omvendt imponerede over normeringen i Danmark.

''Paradoksalt nok betyder rationaliseringer hos os i Tyskland, at vi i nær fremtid vil gå bort fra specialiseringen og nærme os den danske model,'' beklager Joachim Blau.

I Tyskland har sundhedsvæsenet, der i overvejende grad drives i privat regi, været mål for flere reformer i de senere år. Udgangspunktet har været at bringe udgifterne ned. Det medfører en del bureaukrati for f.eks. hjemmesygeplejersker. De kan være udsat for at skulle afregne besøget hos én patient på tre forskellige områder, nemlig til forskellige forsikringer og den praktiserende læge.

Uddannelsessystemet præges også af magre budgetter. De studerende er sikret en praktikplads på det sygehus, som uddannelsen/skolen er tilknyttet, men på de private tyske sygehuse kalkuleres der mere direkte med eleverne som arbejdskraft. Det afspejles bl.a. i, at sygeplejeuddannelsen ikke karakteriseres som et studium, men som en form for mesterlære. Forholdet mellem teori og praksis for en tysk sygeplejeelev forholder sig omvendt set i relation til den medstuderende i Danmark. Timefordelingen mellem teori og praktik er i Tyskland 1:1,6. I Danmark er forholdet 5:4.

''Jeg skæver misundeligt til de danske skolers selvstyre. Hos os er skolerne underlagt den enkelte arbejdsgiver. Det giver os nærhed til sygehuset, men det afføder også et vist pres,'' pointerer Joachim Blau.

Tilliden er på plads

De to projektkoordinatorer lægger vægt på, at der også er kommet noget mere luftigt, mentalt ud af samarbejdet mellem skolerne.

Side 19

''Nu kender vi hinanden. Har lyst til at ringe sammen og mødes, når det er nødvendigt. Vi har fået et fast forankret partnerskab, som vil gavne os i fremtiden, fordi vi nu ikke har et land og en kultur at erfare ud fra, men to lande og to kulturer, siger Inge Ruwald og formulerer dermed også EUs forudsætning for at finansiere halvdelen af beløbet af den såkaldte Interreg II-pulje.

De resterende 2,5 mio. kr. kommer fra Sønderjyllands Amt og det private ''Evangelisch-Lutheranische Diakonissenanstalt zu Flensburg.''

De deltagende sygeplejelærere blev hurtigt klar over, at det var nødvendigt at få indsigt i naboernes kultur og historie for at kunne styre det faglige indhold i samarbejdet.

Sang, foredrag og mad

''Vi har tilbragt en hel uge sammen, hvor vi spiste, diskuterede og sang. Vi hørte foredrag om hinandens historie, besøgte institutioner og fik svar på, hvorfor vore landes sundhedssystemer er forskellige,'' fortæller Joachim Blau, der også fik afmonteret fordomme om danskerne.

''Jeg troede egentlig, at I danskere var lige så afslappede og utvungne privat som fagligt. Men jeg har set, at I er måske endda bedre til at fokusere professionelt på det faglige end vi tyskere,'' siger Joachim Blau og modsiger synspunktet om, at tyskerne har patent på at være særlig grundige.

Møderne har afstedkommet adskillige frugtbare diskussioner. F.eks. om det er bedre at have sit eget værelse på plejehjemmet frem for at være to på en stue, sådan som det ofte er tilfældet i Tyskland.

Om sygeplejeeleverne hhv. de studerende på hver sin side af grænsen nærer fordomme over for befolkningerne, ved Joachim Blau ikke. Men et spørgeskema udleveret til de studerende slår fast, at tyskernes interesse for at arbejde på den danske side af grænsen er langt større end danskernes interesse for at arbejde i Tyskland.

''Mens et stort flertal af tyskerne gerne vil arbejde i Danmark, så svarer de danske sygeplejestuderende, at de vil til mere fjerntliggende og engelsktalende lande, når og hvis de vil have fremmed luft under vingerne,'' siger Joachim Blau.

Undersøgelsen viste også, at otte ud af 10 studerende ikke kender noget til arbejds- og uddannelsesforholdene i nabolandet.

Halvdelen af de danske sygeplejestuderende vil dog gerne dele studium med deres tyske medstuderende.

Dansk i Flensborg

70 pct. af de danske studerende oplyste, at de taler tysk til husbehov, mens det kun er en ud af 10 tyskere, der har samme kendskab til dansk.

Derfor er et andet håndgribeligt resultat af samarbejdet, at skolen i Flensborg fremover vil tilbyde danskkurser.

Både Ruwald og Blau fremhæver, at skal udvekslingen lykkes, så skal den sproglige barriere nedbrydes. Tidligt i det 2-årige projekt stod det klart, at et overfladisk kendskab til hverdagssproget ikke er nok. Skal en sygeplejerske kunne betjene patienterne på tilfredsstillende vis, er der behov for at kunne de vigtigste faglige termer.

Et af de konkrete resultater af samarbejdet er derfor en dansk/tysk sygeplejefaglig ordbog. Den ser ud til at komme til at gøre stor gavn. Det meget medieomtalte sygehus i Hameln, der behandler et stort antal danske kræftpatienter, har med kyshånd taget mod Inge Ruwalds tilbud om et eksemplar.

Spørgsmålet er, om projektet har været 5 mio. værd.

''Samarbejdet har vist sig umådelig værdifuldt. Vi har levet i et grænseområde i mange år, uden noget er sket. Vi har oplevet, at grænsen i vores hoveder er forsvundet,'' siger Inge Ruwald.

''Enig,'' supplerer Joachim Blau, og vi har udviklet et værktøj, der kan bruges af andre faggrupper, der vil arbejde grænseoverskridende.

Samarbejdet fortsætter, selv om pengene er brugt. Det skal en permanent arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to skoler sørge for.