Ældres tænder forsømmes

Der har været kommunal omsorgstandpleje i Århus Kommune siden 1986. Beboere på plejehjem og hjemmeboende klienter visiteres af den kommunale tandpleje, og klienterne har frit behandlervalg mellem privatpraktiserende tandlæge, klinisk tandtekniker og kommunal tandlæge.

Den kommunale tandpleje har ansvaret for den forebyggende indsats og underviser plejepersonalet i, hvordan man opretholder så god en mundpleje som muligt - også hos de ældre, som har svært ved at samarbejde.

Vi har igennem alle årene undervist i mund-, tand- og protesepleje både i grupper og individuelt. Trods dette er det stadig uhyre svært at få indført gode daglige rutiner for mundhygiejne.

I artiklen ''Mundpleje - et forsømt område'' i Sygeplejersken nr. 7/2001 (1) gennemgår forfatterne mulige barrierer for en god mundpleje med den påstand, at ''problemerne ikke alene skyldes manglende viden, ressourcer, hjælpemidler eller redskaber. Det handler nok dybest set om holdninger og om, hvordan opgaven prioriteres og integreres i sygeplejen.''

Forfatterne påpeger, at ''udeladelse af mundpleje ikke umiddelbart er synlig,'' og efterlyser en form for guide eller tjekliste til vurdering af mundens tilstand, da mundpleje ellers let bliver ''en ritualiseret praksis, som ikke tager udgangspunkt i patientens individuelle behov.''

Lades i stikken

I dag har 45 pct. af klienterne i omsorgstandplejen i Århus naturlige tænder, og vi ser rigtig mange med så mange velbehandlede tænder, at de kan klare sig uden proteser.

Det er jo dejligt, at så mange ældre har passet deres tænder livet igennem. Mange har ofret mindre formuer på at bevare et funktionsdygtigt tandsæt.

Så meget mere forfærdeligt er det, hvis netop disse svage ældre, der er afhængige af andres pleje, lades i stikken, når det drejer sig om daglig mundpleje.

Det er min klare opfattelse, efter at have arbejdet med dette område i 15 år, at årsagen til, at der kan være problemer, er plejepersonalets holdning og den manglende vægt, der bliver lagt på tændernes betydning og prioritering af tandpleje - både i uddannelsen og i plejen på hospitaler, plejehjem og i hjemmepleje.

At der kan være disse holdningsmæssige problemer, kan undre mig, idet plejepersonalet ofte selv har prioriteret egne tænder højt og holder dem godt.

Det er problematisk at lade den ældre selv børste tænder ud fra den betragtning, at ældre skal være selvhjulpne så længe som muligt - især hvis den samme ældre skal have hjælp til al anden personlig pleje.

Tandbørstning på demente ældre må ikke opgives, og hvis den ældre ikke kan samarbejde på et givet tidspunkt, må man prøve på et andet tidspunkt i løbet af dagen.

Ud over, at tænder kan være lavt prioriteret i plejen, er der andre tungtvejende årsager til, at det kan gå galt med tænderne, når man som plejepatient er afhængig af andres mundpleje. Vi kan opleve, at plejepersonalet mangler viden om, hvad kulhydratrig kost og saft betyder for udvikling af tandsygdomme. Den slutning kan man komme til, når man ser de kolossale mængder af sukkerholdig saft og juice, der bliver stillet foran de ældre på de danske plejehjem og i hjemmeplejen.

En tredje årsag er, at mundens naturlige brusebad i form af spytflow er reduceret - dels pga. alder, dels pga. medicin. Det vil nok overraske de fleste, at selv ganske almindelig smertestillende medicin nedsætter mængden af spyt i munden. Spyt er så vigtig, fordi det neutraliserer den syre, der produceres af bakterierne i munden, hver gang man har spist eller drukket blot en enkelt mundfuld.

Side 31

Saft, nedsat spytsekretion og ofte mangelfuld mundhygiejne er de almindeligste årsager til, at mange af de plejekrævende ældres tænder nedbrydes utroligt hurtigt og efterlader den ældre med knækkede tænder, gener og smerter, som de ikke altid kan give udtryk for, at de har.

Kvalitetssikring af mundhygiejnen

I ''Mundpleje - et forsømt område'' (1) efterlyses en guide eller tjekliste til vurdering af mundens tilstand. Forfatterne anfører, at kvalitetssikring af mundhygiejnen kun sker på ganske få hospitalsafdelinger. Der er f.eks. knyttet ganske specielle mundproblemer til patienter, som er i behandling for kræftsygdomme.

Omsorgstandplejen i Århus har haft et projekt med kvalitetssikring af mundhygiejnen. Vi anvendte tre billeder som reference, efter hvilke mundhygiejnen skulle vurderes af pleje- og tandplejepersonale i fællesskab. Vi har under det lille forsøg oplevet en større bevågenhed og interesse for tænderne. Der gik næsten sport i, at de ældre havde rene tænder. Hvis det var vanskeligt at få lov at børste om morgenen, forsøgte man på et andet tidspunkt. Mundhygiejne blev ikke prioriteret bort den ene dag efter den anden, som vi ellers har set. Man brugte i højere grad sin kreativitet for at få tandbørstningen gennemført. Bl.a. kan det være en god ide at børste, mens den ældre endnu ligger i sengen eller at starte med at børste tænder hver anden dag, inden den ældre vaskes og kommer i tøjet.

På baggrund af projektets resultater blev det i foråret 2001 besluttet, at der skal gøres en særlig indsats over for plejepersonalet, således at tænder og mundhygiejne prioriteres på niveau med kropshygiejnen.

Tandbørstekurser

For at kvalitetssikre mundhygiejnen vil undervisningen i mund-, tand- og protesepleje blive intensiveret. Billedguiden præsenteres, og dens brug bliver forklaret. Det er meget vigtigt, at alle oplever, at målet - nemlig en bedre mundhygiejne - kun kan nås, hvis tand- og plejepersonalet arbejder sammen.

Der afholdes tandbørstekurser, hvor plejepersonalet børster tænder på tandplejens personale eller på hinanden. Vi har nemlig erfaret, at plejepersonalet har svært ved at børste på andre og se, hvor de børster. Samtidig børster de generelt for forsigtigt, så belægningerne imellem de ældres ofte lange tænder ikke bliver fjernet.

Vi forventer, at år 2002 bliver året, hvor mundpleje for den enkelte plejepatient indarbejdes i plejeplanerne på de århusianske plejehjem og i hjemmeplejen, så destruktionerne af de naturlige tænder kan bremses med mere velvære, færre gener og smerter fra mundhulen til følge.

Et velfungerende tandsæt er med til at sikre en god livskvalitet.  

Kirsten Kragelund er afdelingstandlæge i Århus Kommune ved omsorgstandplejen.

Litteratur

1. Koblen A, Tonnesen E. Mundpleje - et forsømt område. Sygeplejersken 2001(7): 26-45.
2. Sundhedsstyrelsen. Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje. København: Sundhedsstyrelsens retningslinier af 29. marts 2001.

Billedtekst
''Mange ældre har ofret mindre formuer på at bevare et funktionsdygtigt tandsæt. Så meget mere forfærdeligt er det, hvis netop disse ældre, der er afhængige af andres pleje, lades i stikken, når det drejer sig om daglig mundpleje.''