Faglig kommentar: Nedre toilette som i gamle dage

Mund- og tandpleje er langtfra alle steder så god, som den burde være, fremgår det af artiklen ''Ældres tænder forsømmes'' i dette nummer af Sygeplejersken. Det har vi hørt før. Er sygeplejersker blevet kropsforskrækkede? Er de ved at fralægge sig ansvaret for den personlige hygiejne, som indebærer kontakt med tis, bussemænd, sorte negle, dårlig ånde, sved, lugt, snavset tøj og udskillelser? Noget kunne tyde på det, når man sammenholder tendensen til at beskæftige sig med filosofiske emner i grund- og videreuddannelse samtidig med, at der jævnligt rapporteres fra praksis om forstoppelse, dårlig mundpleje, tryksår og sjaskvåde bleer.

Helt galt står det nu ikke til. Mange sygeplejersker erkender problemerne og har bidraget væsentligt til udvikling af den grundlæggende sygepleje gennem projekter eller artikler på højt fagligt niveau. Ikke kun om mundhygiejne, men om andre store, synlige og mærkbare problemområder som tryksår, mundpleje og inkontinens, hvor forsømmelser er direkte sundhedstruende. Den prioritering kan ingen anfægte. Alligevel savner jeg noget.

Kaffekruset i centrum

Hvor er udviklingen inden for den mere ydmyge del af den personlige hygiejne, som især vedrører velværet: Den daglige kropsvask og -pleje, hår-, fod- og øjenpleje mv., som efterhånden helt er overtaget af plejepersonale med kort uddannelse. Selvfølgelig behøver man ikke at have studeret i 3-4 år for at vaske numse eller fødder på andre, og plejepersonale med korte uddannelser kan i mange tilfælde sikkert også gøre det bedre end sygeplejersker, fordi de opnår stor rutine i disse daglige foreteelser. Men udvikling af et fagområde sker ikke gennem rutine og lidt daglig snak om patienterne under rapporten og med kaffekruset i centrum.

Udvikling af et fagområde kræver erfaringsudveksling og indhentning af ny viden på et helt andet niveau. Hvornår har vi sidst set en faglig artikel, der handler om personlig hygiejne? Er der overhovedet sket en udvikling, siden Virginia Henderson skrev sine lærebøger? Er sygeplejersker og andet plejepersonale blevet bedre til at tage sig af forsømte fødder med hård, revnet hud og lakrids mellem tæerne? Har gamle patienter renere hår og færre skorper i hovedbunden? I hvilken slags tøj og i hvilke stoffer befinder gamle mennesker sig bedst? Har rutinerne ved nedre toilette overhovedet ændret sig de sidste 50 år?

Vaskeautomat

''Min tid går med problemløsning,'' fortæller primærsygeplejersken. ''En sjælden gang er der så roligt, at jeg kan tilbyde at deltage i plejen, f.eks. hjælpe en patient i seng.'' Og med at ''deltage i plejen'' mener hun at udføre grundlæggende sygepleje: Lægge i seng, hjælpe med at spise og drikke, hjælpe på toilettet osv. Det er, når denne sygeplejerske deltager i plejen, hun ser, at alt for meget basal sygepleje udføres på rutinen og nogle gange også med venstre hånd. Selv kan hun ikke stille meget mere op end at gøre det bedre for den enkelte patient og erkende, at den grundlæggende sygepleje er gået i stå, hvis den ikke ligefrem er blevet ringere.

Den daglige kropspleje er forebyggende - eller burde være det. Miseren bunder måske i, at kropsplejen ikke vurderes meget højere end en automatisk bilvask, som kan udføres af de kortest uddannede uden supervision og faglig ledelse. På kort sigt er der selvfølgelig fornuft i, at sygeplejersker ansættes til at varetage den komplicerede og problemfyldte sygepleje, mens medarbejdere med kort uddannelse tager sig af mindre komplicerede opgaver som f.eks. personlig hygiejne. På længere sigt betyder det, at sygeplejen stagnerer, hvis de bedst kvalificerede aldrig tager sig af de tilsyneladende lette og ukomplicerede opgaver, undrer sig, stiller spørgsmål og tager initiativ til at udvikle og øge kvaliteten.

annevesterdal@dsr.dk