Finger- og håndledsskader på en dialyseafdeling

I tre og et halvt år var jeg sikkerhedsrepræsentant på dialyseafdelingen. Det betød, at jeg fik mange henvendelser fra kolleger, der havde ondt i deres finger- og håndled, fordi de arbejdede med dialysemaskinerne.

Jeg fik lyst til at undersøge, hvor udbredt problemet var, og om man kunne gøre noget ved det.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i et spørgeskema, der forhåbentlig kunne specificere problemerne. Spørgeskemaet delte jeg ud til fem forskellige dialyseafsnit. Plejepersonalet kom henholdsvis fra fire dialyseafdelinger på Rigshospitalet og fra en dialyseafdeling på Amtssygehuset i Herlev.

• Akut hæmodialyseafdeling (RH 2133)
• Kronisk hæmodialyseafdeling (RH 5101)
• Limited Care hæmodialyseafdeling (RH PLC)
• Kronisk hæmodialyseafdeling, satellit (RH PFH)
• Akut og kronisk hæmodialyseafdeling (Herlev)

Der blev uddelt 130 spørgeskemaer, hvoraf 99 blev besvaret.

Spørgsmål 1: Hvor længe har du arbejdet inden for hæmodialyse?

Svar: 48 personalemedlemmer havde arbejdet mindre end to år. Dette skyldes bl.a., at patientantallet er steget løbende over de sidste år, og man derfor har været nødt til at ansætte flere sygeplejersker.

Spørgsmål 2: Hvor mange dialysemaskiner gør du klar om dagen?

Svar: Næsten alle personalemedlemmer sætter mellem 3-4 maskiner op dagligt, bortset fra Limited Care afdelingen, hvor patienterne bliver oplært til selv at sætte deres maskiner op.

Spørgsmål 3: Får du gener ved påsætning af dialyseslanger?

Svar: 62 personer har gener ved påsætning af slanger, mere end halvdelen har specielt problemer med deres fingerled. Svarene viser desuden, at det hyppigst er tommelfingerens grundled, der giver gener.

Spørgsmål 4: Er der specifikke opgaver ved påsætning af slanger, der giver generne?

Svar: 41 personer har problemer med klemmerne på blodslangerne. 15 personer har problemer med propperne på slangerne. Svarene viser, at når man sætter slangerne på, ligger belastningen på yderleddet af pegefingeren og tommelfingeren, selvom måden, man sætter slanger på, kan variere fra person til person.

Der er forholdsvis mange ledproblemer på den ene afdeling for kroniske dialysepatienter på Rigshospitalet, hvilket formentlig skyldes en anden slags dialysemaskine, hvor klemmerne på blodslangerne er strammere.

Spørgsmål 5: Har/får du gener ved fjernelse af låg på dialysedunk?

Svar: Her var det tydeligt, at finger- og håndledsgener dominerer. 29 personer klagede over fingergener. 32 over håndledsgener.

Spørgsmål 6: Har/får du gener ved påmontering af dialysefilter.

Svar: Her var der kun en afdeling, der havde mange fingergener, og det skyldes en anden type filter med anderledes propper. På grund af dette studie, er der nu konstrueret en speciel propåbner til denne afdeling.

Spørgsmål 7: Mener du, at der kan være andre årsager til gener i dit daglige arbejde?

Svar: 32 personer svarer, at der er andre årsager, typisk pga. håndtering af affald eller løft af tunge varer.

Konklusion

Hvis man er mere bevidst omkring den måde, ens arbejde påvirker muskler og led på, kan det bevirke, at man skifter arbejdsmetode.

Dette kan man få hjælp til af en konsulent, som på baggrund af observationer og fotos kan råde en til at korrigere arbejdsmetoderne og lette arbejdsbelastningen.

Man kan evt. få opbakning af sin sikkerhedsorganisation på arbejdspladsen til at få ekstern hjælp. Eksperten kan være en fysioterapeut eller anden ergonomisk konsulent. Konsulenten skal observere arbejdsmetoder, lave en manual eller en plakat og give gruppeinstruktion. Dette kan suppleres med individuel observation og instruktion.

Jeg vil anbefale, at:

• Man fordeler antallet af maskiner ligeligt mellem personalet.
• Man lærer egnede patienter at forberede deres egne maskiner.
• Man opvarmer finger og håndled, før man klargør maskinerne.
• Konstruere et bedre låg til dialysedunkene.
• Konstruere hjælpemiddel til at fjerne propper på filter.
• Engagere en ergonomisk konsulent til at anbefale korrekt procedure.

Hele denne undersøgelse er mundet ud i en engelsk poster, som jeg har vist på ICN-kongressen i København i juni 2001. -

Charlotte Marcuslund Larsen er ansat på hæmodialyseafdeling P på Frederiksberg Hospital, en satellitafdeling til Rigshospitalet.