Kommunerne tøver

Som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen lovede efter sin udnævnelse, blev én af hans første opgaver at fremsætte et lovforslag om en ændring af ''Lov om hjemmesygeplejersker.'' Lovforslaget er foreløbig sendt til høring hos en række organisationer, bl.a. Dansk Sygeplejeråd, og lovforslaget skal, hvis det bliver vedtaget, gøre det muligt at indføre privat hjemmesygepleje. Hvor det i øjeblikket er kommunen, der er ansvarlig for at ansætte sygeplejersker, bliver det fremover kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at der bliver ydet hjemmesygepleje.

En vedtagelse af lovforslaget betyder, at der ikke længere er noget, der forhindrer kommunerne i at sætte hele ældreplejen til salg, som man har gjort i Græsted-Gilleleje Kommune, hvor Lars Løkke Rasmussen tidligere har været viceborgmester.

Det er stadig kommunerne, der har ansvaret for at afgøre omfanget af hjemmesygepleje og ansvaret for kvaliteten. Kun selve udførelsen af plejen kan udliciteres.

Kommunerne i Nordsjælland har hidtil været frontløbere inden for udlicitering sammen med Skovbo Kommune i Roskilde Amt og enkelte jyske kommuner som Herning og Kolding. Flere kommuner har udliciteret hele plejecentre, og nogle har typisk eksperimenteret med at udlicitere et enkelt hjemmeplejedistrikt. Nogle har indført den lidt blødere model ''frit-valgs-ordning,'' hvor borgerne kan vælge mellem kommunen og private firmaer, men hvor kommunen ikke har overdraget personale eller en bestemt del af markedet.

Intet tyder på, at kommunerne har nogen voldsom iver efter at komme videre med at udlicitere nu og her.

De kommuner, der i forvejen har udliciteret drift af et plejecenter til et privat firma, kan se en fordel i, at sygeplejen nu også hører med, så centret kan klare alle plejeopgaver selv. Når det handler om hjemmeplejen, er der skepsis over for at udbyde til private, så der bliver mere end én udbyder på markedet. Og helt at lade private overtage som i Græsted-Gilleleje Kommune er der ikke interesse for, så vidt Sygeplejersken erfarer.

Kompleks sygepleje

I Søllerød Kommune, som er kendt som en udliciteringsvenlig kommune, siger kontorchef og sygeplejerske Kirsten Termøhlen, at kommunen har ventet spændt på lovforslaget om hjemmesygepleje, fordi man er i gang med at bygge et helt nyt ældrecenter for demente, hvor man gerne vil udlicitere hele driften til et privat firma. Kommunen har i forvejen en frit-valgs-ordning, som primært vedrører rengøring til en tredjedel af kommunens ældre. Men kommunen har ikke planer om at udlicitere hjemmeplejen.

''De private firmaer har en idé om, at kommunerne ikke har styr på tingene, men de bliver overraskede, når de finder ud af, hvor mange snitflader hjemmeplejen har til f.eks. madordninger, hjælpemidler og aften/natbemanding, og så opdager de, at kommunerne rent faktisk er gode til at styre. Jeg tror ikke, der er nogen firmaer, der har ambitioner om at kaste sig ind på et nølende marked, hvor de knap kan få budgettet til at balancere sidst på året. Og hvor skal de hente personalet fra? Her i Østdanmark vil de får samme problem med rekruttering, som kommunerne har,'' siger Kirsten Termøhlen.

I Hørsholm Kommune vil man gerne udlicitere sygeplejeydelserne på det udliciterede plejehjem Margrethelund, men man har ikke aktuelle planer om yderligere udlicitering.

I Herning og Greve Kommuner har man frit-valgs-ordninger, hvor borgerne kan vælge mellem at få praktisk bistand og personlig pleje fra kommunen eller fra et privat firma. Udlicitering af hjemmesygeplejen vil være en naturlig følge, men det står ikke øverst på den politiske dagsorden i de to kommuner.

Pligt til at udlicitere

Lars Lennart Jensen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, tror, at kommunerne først lige skal sunde sig oven på lovforslaget og oven på regeringsgrundlaget, hvor der står, at borgerne skal have frit valg mellem, om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen eller fra en privat.

''Når kommunerne bliver opmærksomme på, at regeringen overvejer at indføre udliciteringspligt

Side 13 

for al personlig og praktisk bistand, så tror jeg, at flere kommuner kommer i gang med overvejelser på en helt anden måde,'' siger Lars Lennart Jensen.

Kommunernes Landsforening skønner, at de private firmaer på ældreområdet omsætter for 200 mio. kr. om året, hvilket svarer til under to pct. af hele markedet.

Den tøvende holdning til udlicitering mener Lars Lennart Jensen også skyldes, at politikerne er bange for dårlige oplevelser med private firmaer.

''Alt andet lige kan man sige, at et større marked er et mere sikkert marked, og i øjeblikket sidder de private firmaer kun på en forsvindende lille del,'' siger Lars Lennart Jensen.

Ved kommunalvalget i november sidste år gik partiet Venstre kraftigt frem, og endnu flere kommuner fik venstrestyre. Ifølge Lars Lennart Jensen kan man dog ikke deraf konkludere, at kommunerne er blevet mere udliciteringsvenlige.

''Kommunalpolitik er et mere broget billede end Venstres politik i Folketinget, og man kan ikke generelt sige, at venstrekommunerne i dag arbejder for udlicitering i kommunerne,'' siger Lars Lennart Jensen.  

Motivation af personalet

De private firmaer er parate til at rykke ind, hvis kommunerne vil sætte hjemmeplejen i udbud. Peer Krogh, direktør for Forenede Service, der arbejder både i Danmark og Sverige, mener, at tiden aldrig har været mere gunstig for udlicitering.

''Sker udliciteringen ikke inden for det næste halvandet år, så sker det aldrig. Regeringen går ind for det, der bliver flere ældre, og kommunerne mangler penge,'' siger han.

Én af de fordele, som han mener, at de private kan tilføre, er en større motivation blandt personalet.

''Vores erfaringer fra Sverige viser, at sygefraværet blandt personalet i ældreforsorgen kan bringes ned på 2-3 pct. Herhjemme er sygefraværet på hjemmehjælpsområdet nogle steder helt oppe over 20 pct.,'' siger Peer Krogh.

I øjeblikket vurderer han, at branchen har en tendens til at trykke hinanden på prisen, og kommunerne stiller samtidig krav om kontrol. I november 2001 sprang Forenede Service fra en kontrakt med Gladsaxe Kommune om at stå for hjemmepleje i et af distrikterne. Firmaet havde givet et for billigt

Side 14 

tilbud, fordi man ifølge Peer Krogh havde fejlberegnet, at udgiften til kontrol og administration var helt oppe på 20-25 pct. Et udgiftsniveau, firmaet ikke er vant til i Sverige. Peer Krogh mener, at danske politikere har meget at lære, hvad angår kravene til kontrol.  

Konkurrence på kvalitet

Der, hvor de danske kommuner står i dag, stod svenskerne allerede for 10 år siden. Dengang var der også i Sverige stor skepsis over for udlicitering, men i dag er 12 pct. af ældreplejen udliciteret til private.

Danmark kan drage fordel af de svenske erfaringer, mener Palle Mikkelsen, forskningsleder på det uafhængige Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling i København.

''I begyndelsen konkurrerede firmaerne benhårdt på prisen, men politikerne lærte, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. I dag går konkurrencen i langt højere grad på kvalitet og kreativitet; hvem kan tilbyde noget ekstra, og det er overraskende at se, hvor mange ekstra ydelser kommunerne får med i købet. Det kan f.eks. være at tilbyde udflugter i weekenden,

Side 15 

eller at man har finsksproget personale,'' siger Palle Mikkelsen.

Han mener, at danske politikere særligt kan lære, hvordan mange praktiske ting omkring udlicitering kan foregå. F.eks. hvordan en kommune kan stille krav til det private firma om at undersøge, om borgerne er tilfredse med ydelserne.

Danske og svenske politikere har haft forskelligt udgangspunkt for at skulle udlicitere. Svenskerne var presset til at foretage store besparelser pga. svensk økonomis krise i begyndelsen af 90'erne, og udlicitering var et af midlerne til at opnå besparelser. De danske kommuner er ikke under samme økonomiske pres.

''I Danmark hører ældrepleje traditionelt til i det offentlige regi, og sådan er der sikkert mange, der mener, at det er bedst. I andre lande som Holland og Sverige er det naturligt, at private firmaer udfører ældrepleje, og at sige, at det ikke kan lade sig gøre i Danmark, er forkert,'' siger Palle Mikkelsen.

Svært at sætte mål

I Danmark har der været kritiske røster fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd om, at kommunikationen i hjemmeplejen bliver besværlig, når der er flere firmaer involveret.

''Et af de spørgsmål, der bliver rejst af danske politikere, når vi arrangerer studieture til Sverige, er netop, hvordan man holder styr på informationen. Det afhænger af lokale forhold, men man kan måske også spørge sig selv, hvem der egentlig har styr på informationen i det nuværende system. Det, at man skal lave aftaler med andre, forudsætter netop, at man er god til at specificere, hvad det er, man gerne vil have,'' siger Palle Mikkelsen.

For at få fordel af at udlicitere skal politikerne også være gode til at sætte kvalitetsmål for ældreplejen, og det har mange kommunalpolitikere svært ved ifølge Palle Mikkelsen. ''Kun i de bedste kommuner finder man planer for, hvor mange aflysninger en borger må udsættes for, og hvilke valgmuligheder der skal gælde. De gode kommuner har sat mål for, hvordan personalet skal se ud i de kommende år, og hvordan man kan nedbringe sygefraværet. Generelt bryder politikere sig ikke om at sætte mål, for det er svært. De vil hellere administrere penge, men penge er ikke nogen garanti for kvalitet,'' siger Palle Mikkelsen.