Sunde tænder hele livet

''Vil du have børstet tænder,'' spurgte sygeplejersken den gamle dame i sengen på det intensive afsnit. ''Ja, tak,'' svarede patienten, som var ganske udmattet af sin sygdom. ''Kan du selv tage dem ud, eller skal jeg gøre det,'' fortsatte sygeplejersken. ''Du kommer nok til at tage hårdt ved, svarede den gamle dame med en lille latter.''

Selvom man er langt op i firserne og ligger på en intensiv afdeling, kan man godt have energi til at drille en sygeplejerske, der pr. automatik går ud fra, at man er udstyret med helprotese. Men det er mange gamle mennesker ikke mere.

Stadigt flere gamle har størstedelen eller alle tænder i behold. De har børstet tænder, gået til regelmæssige, forebyggende tandlægebesøg hele livet og har bekostet mange penge på at få udbedret skader. Mange har utrolig flotte, velbevarede tænder. Gamle med fuld protese er på vej til at blive i mindretal.

Mund- og tandhygiejne er en af de daglige aktiviteter, enhver helst vil klare selv. Det er saligt at få vasket hår og masseret hovedbund af andre, og det er ren velvære at få nuslet og smurt fødder. Der er ikke velvære forbundet med, at en anden roder rundt i munden på en.

Evnerne står ikke altid mål med viljen hos de gamle. Færre kræfter, svigtende sanser og finmotorik er væsentlige grunde til, at selv raske gamles mundhygiejne ikke er optimal. Dette i kombination med nedsat mekanisk funktion af tænderne og ofte også nedsat spytsekretion som bivirkning til medicin går ud over tænderne: plak, caries, infektion, paradentose, tab af tænder. Dårlig tandstatus går ud over værdigheden, fordøjelse og humør. Heri er intet nyt.

Tænder i forfald

Hvad angår tandpleje, synes sygeplejen ikke at have fulgt med eller udviklet sig sideløbende med, at gamle menneskers tandstatus er forbedret. Der består et dilemma mellem at respektere de gamles autonomi og at gribe ind, når den gamle ikke magter at holde tænderne rene og tandkødet frisk og sundt. Tandlægerne er bekymrede. Familien ser forfaldet. Plejepersonale lukker ofte øjnene og forsvarer sig med, at de ikke vil fratage de gamle deres værdighed ved at overtage ansvaret for mundhygiejnen. Det kan også siges groft: Det er en fristende nem, arbejdsbesparende løsning at overlade ansvaret for tænderne til den gamle selv. De gamle får tyggebesvær og ondt i tænderne.

Stort set alle plejehjemsbeboere har i dag behov for tandbehandling, der kan relateres til dårlig mundhygiejne, viser et projekt fra 1998. Den dårlige mundhygiejne kan relateres til, at hverken beboerne selv eller plejepersonalet magter at varetage den daglige mundhygiejne godt nok (1).

I omsorgstandplejen er medarbejderne vant til at samarbejde med de gamle om mundhygiejne. Viden, håndelag og rutine er en årsag. En anden er, at tandhygiejne både er deres domæne og berettigelse, ikke noget, man viger tilbage for under henvisning til anden prioritering.

Omsorgstandpleje

Siden 1994 har landets kommuner ifølge lov om tandpleje mv. haft pligt til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, som pga. nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med, at ældres orale forhold generelt er dårlige, og at mange har behandlingskrævende caries (2).

Klinikassistent Inge Mundus er ansat i Den kommunale Tandpleje i Århus, hvorunder omsorgstandplejen sorterer. Hun fortæller, at stort set alle gamle, der falder ind under ordningen, tager imod tilbuddet om regelmæssig, forebyggende tandpleje og eftersyn.

Side 33

Billede

Side 34 

Motivationen er der. Beboerne oplyses om, at der er frit valg mellem behandling hos klinisk tandtekniker, privat eller kommunal tandlæge.

Klinikassistenten besøger gamle med egne tænder hver anden måned, følger op og kommer på ekstra besøg, hvis der er særligt behov. Gamle med fuld protese får besøg hvert halve år. Klinikassistenten foretager en grundig tandbørstning, vejleder klienten i tandpleje og underviser plejepersonalet på lokalcentre og plejehjem i, hvordan den daglige tandpleje bør udføres. Registrerer klinikassistenten problemer, der kan relateres til den daglige mundhygiejne, er hun den udfarende, der tilbyder og gennemfører undervisning af medarbejderne.

Daglig mundhygiejne

Tandhygiejne skal udføres mindst to gange dagligt, hvis tænderne skal bevares sunde og intakte resten af livet. Hvis den gamle ikke selv magter at gøre det godt nok, må plejepersonalet bibringe vedkommende forståelse for, hvorfor hun eller han behøver assistance. Det forudsætter, at hjælperen ikke viger tilbage for at inspicere munden, kan observere og vurdere, hvordan tandhygiejnen kan forbedres og tage over, når det er nødvendigt. Alt sammen i venligt samarbejde med den gamle og tandplejepersonalet. Medarbejderne i ældreplejen må vænne sig til, at det skal være lige så naturligt at henvende sig til den gamle for at inspicere tænder og mund, som det er at observere for tryk og udtømmelser i den anden ende. Observation og hjælp til tandpleje tager ikke lang tid med de rigtige redskaber og nogen rutine.

Observation

Tænder og tandkød i over- og undermund observeres hele vejen rundt på både yder- og inderside. Læberne holdes til side med en (behandsket) finger, mens tandrækkerne systematisk efterses.

Tænder

• Hele eller knækkede

• Synlige huller (caries)

• Intakte fyldninger

• Matte belægninger (plak)

• Madrester mellem tænderne

• Blottede tandhalse.

Tandkød

• Farve

• Blødning

• Ømhed.

Ved knækkede tænder, huller, mistede fyldninger, blottede tandhalse og smerter kontaktes tandlæge.

Plak, madrester mellem tænderne, rødme ved overgang mellem tænder og tandkød (gingivitis) og blødning ved tandbørstning indikerer, at den daglige tandpleje er utilstrækkelig.

Tandpleje

Almindelig tandbørste med eller uden fluortandpasta er det optimale redskab, fordi man kan bevæge børsten i alle retninger og graduere trykket. Flourtandpastaskum spyttes ud, men der skylles ikke efter med vand.

Side 35 

Elektrisk tandbørste med roterende børste kan være en god hjælp til at massere tandkødet med ved overgangen til tænderne, og den renser tænderne bedre. Man skal dog være lige så omhyggelig og bruge lige så mange kræfter som med almindelig tandbørste, og det tager lige så lang tid.

Tandstikker, tandtråd eller mini-flaskerenser er effektive til rengøring af tandmellemrum. Størrelsen og mellemrummet mellem tænderne afgør, hvilket redskab der er mest velegnet, hvilket man bør rådføre sig med tandplejepersonalet om. Tandstikkeren stikkes ind mellem tænderne med den flade side mod gummen. Tandtråd kan føres helt ned mellem tætsiddende tænder og rense op, når tråden trækkes frem og tilbage. Miniflaskerensere fås i flere størrelser og kan lirkes ind i selv snævre tandmellemrum, hvor der foretages børstebevægelser. 

Protesepleje

Protesepleje udføres mindst to gange dagligt.

Overmunden løsnes ved et let tryk på bagsiden af fortænderne, så undertrykket mellem protese og

Side 36 

gane udlignes. Undertænderne tages sidst ud med en finger, der kroges omkring fortænderne indefra eller udefra. Tandkødet inspiceres hele vejen rundt for trykmærker eller sår. Det letteste er at lade en finger glide let hen over hele gummen. Er der tryk eller sår efter protesen, ømmer protesebæreren sig med det samme, hvorefter man kan efterse området. Mundhulen observeres også under tungen.

Protesen skylles og vaskes i postevand, gerne med håndsæbe eller tandpasta, som ikke ridser. Der bruges en speciel protesebørste, som kan komme ned i alle fordybninger. Proteser kan være belagte med plak og tandsten ligesom tænder. Plak skrubbes af med vand og børste. Tandsten ses ofte som små hårde partier på protesen ud for spytudførselsudgangene. Tandsten fjernes ved at lægge protesen i husholdningseddike. Protesebærere foretrækker gerne selv at rense protese, men mangler ofte tilstrækkelig finmotorik og kræfter til at fjerne plak i alle fordybninger i protesen og mellem tænderne. Et andet problem er, at lysforholdene på mange badeværelser ikke er gode nok til gamle mennesker, der har brug for større lysstyrke. Protesen bør derfor jævnligt efterses og evt. børstes af plejepersonalet.  

Litteratur

1. Ekstrand K, Christensen J, Schmidt C. Implementering af professionelt udført tandrengøring på ældre handicappede. Tandlægebladet 1998;102(7):14-9.
2. Vigild M. Odontologiske forhold hos gamle mennesker på institution (disp.). Tandlægebladet 1990;94(5):169-94.