(U)farlig mobilsnak på sygehuset

Billede

Side 9 

En patient, som er tilsluttet en mobil infusionspumpe, forlader sin afdeling for at gå ned i sygehusets kiosk. Patienten skal igennem sygehusets forhal, og her går han lige forbi en kvinde, som taler i mobiltelefon. Mobiltelefonens radiostråler påvirker infusionspumpen, så den begynder at dosere anderledes.

Er denne situation realistisk?

Det er det store spørgsmål, når det gælder regler for mobiltelefoni på landets sygehuse.

Ingen sygehuse i Danmark har rapporteret om fejlfunktioner i det medicinske udstyr pga. mobiltelefoner. Undersøgelser har desuden vist, at mobiltelefoner skal tæt på udstyret, før det påvirkes, og at påvirkningerne ikke nødvendigvis resulterer i fejlfunktioner. Medikotekniske chefer på sygehusene er enige om, at risikoen for forstyrrelser i apparaturet er til stede, men de anskuer sandsynligheden for påvirkning forskelligt. Nogle mener, at den lille risiko opvejes af de fordele, der er, ved at patienter, pårørende og personale må benytte mobiltelefoner på det meste af sygehuset. Andre vil ikke løbe risikoen og mener, at folk har svært ved at administrere, at de må bruge mobiltelefoner på nogle sygehusområder, men ikke på andre.

Derfor er reglerne for mobiltelefoni forskellige fra sygehus til sygehus. På nogle sygehuse eksisterer et totalt forbud, mens det på andre generelt er tilladt at bruge sin mobiltelefon, undtagen på afdelinger med følsomt medicinsk-teknisk udstyr, såsom respiratorer, infusionspumper og defibrillatorer. 

Risiko tæt på nul

På Hillerød Sygehus har det nu i et år været tilladt at benytte mobiltelefoner på hele sygehuset, på nær intensivafdelinger, operationsgang, opvågningsafsnit, dialyseafdeling og fødestuer.

Bag de liberale regler står leder af medikoteknisk afdeling på Hillerød Sygehus, Thyge Bøgelund. Han er desuden medikoteknisk chef for sundhedsvæsenet i Frederiksborg Amt, hvor de øvrige fire sygehuse har indført de samme regler på området.

Thyge Bøgelund mener, at risikoen for, at der sker uheld pga. de slækkede regler, er yderst begrænset.

''Risikoen er ikke 0,00, men den er tæt på,'' siger han og indrømmer, at han var en smule spændt, da brugen af mobiltelefoner blev tilladt på det meste af sygehuset. Dengang blev personalet opfordret til at melde

Side 10 

tilbage, hvis de bemærkede blot den mindste forstyrrelse i apparaturet, der kunne skyldes påvirkninger fra en mobiltelefon.

''Vi har ikke haft en eneste hændelse i det år, der er gået,'' fortæller Thyge Bøgelund. Han tilføjer:

''Men der er ikke nogen facitliste i denne her sag, så det bliver et skøn, om man vil tillade det eller ej.''

Medikoteknikerne i H:S, Københavns Amt og Roskilde og Frederiksborg Amter har ikke selv kunnet fremprovokere forstyrrelser på følsomt udstyr, selv om de brugte sendere, der var stærkere end mobiltelefoner. Flere europæiske undersøgelser har dog vist, at radiostrålerne fra mobiltelefoner kan skabe forstyrrelser i infusionspumper, når de er meget tæt på. Ingen af undersøgelserne anbefaler imidlertid et generelt forbud mod mobiltelefoni på sygehuse.

Odense Universitetshospital har ligesom Hillerød Sygehus tilladt mobiltelefoni, hvor der ikke bruges følsomt medicinsk udstyr. Det er 5-6 år siden, og hospitalet har ikke oplevet nogen problemer. Heller ikke med patienternes mobile infusionspumper. Derfor vil Finn Roland, ledende telefonist i universitetshospitalets teledataafdeling, gå så vidt som til at sige, at risikoen for fejl på pumperne pga. mobiltelefoner ikke eksisterer.

''Jeg mener faktisk, at risikoen er lig nul. Patienter med pumper tager en taxa hjem i weekenden uden problemer. Og det på trods af, at en taxa med radioudstyr typisk udstråler 7 watt, mens en mobiltelefon maksimalt udstråler 2 watt,'' siger Finn Roland.

Han har netop valgt mobiltelefoner til et nyt internt kaldesystem på Sygehus Fyn i Middelfart.

Overskuelig skiltning

På Amtssygehuset i Gentofte er mobiltelefoni generelt forbudt, dog er indgangspartier og enkelte afsnit uden patientforbundet apparatur undtaget.

Jens Peter Torngård, medikoteknisk chef på amtssygehuset, kalder sig selv ''en af de mere restriktive,'' når det gælder holdningen til mobiltelefoni på sygehuse. Han begrunder sygehusets regler således:

''Vores motiv for et generelt forbud er, at der er en sandsynlighed for, at en mobiltelefon får konsekvenser for en patient, der kommer gående eller bliver transporteret forbi med en pumpe med et potent stof i,'' siger han.

''Men vi har også villet gøre skiltningen enkel og overskuelig. Vi kan ikke have et skilt på én dør og så et andet skilt to meter længere henne. Det er ikke til at holde styr på. Det er svært nok at huske at slukke sin mobiltelefon ved indgangen.''

Han understreger desuden, at der godt kan være opstået fejl i det medicinske apparatur pga. mobiltelefoner på de sygehuse, hvor det er tilladt at tale i mobiltelefon, selv om der ikke har været nogen fejlmeldinger fra personalet.

''Hvis en mobiltelefon er årsag til en fejl, kan mobiltelefonen være væk, når personalet opdager fejlen. Og så forbinder de ikke fejlen med en mobiltelefon.''

Sygeplejersker, ikke betjente

Men en opblødning af forbuddet på Amtssygehuset i Gentofte er måske på vej. Sygehusadministrationen i Københavns Amt har sendt forespørgsler ud til alle sygehusafdelinger i amtet om deres anvendelse af potent medicin. Alle svar er endnu ikke indkommet, men Jens Peter Torngård forudser en nuancering af reglerne:

''Måske kommer vi til at revurdere vores holdning og fritage nogle områder. Vi ønsker ikke at opretholde et forbud, som ikke er nødvendigt,'' siger han og tilføjer, at han ofte får forespørgsler fra medarbejdere, som gerne vil slippe for at skulle håndhæve forbuddet.

''Personalet er udsat for daglige konfrontationer med patienter og besøgende, som enten spørger om lov til at bruge mobiltelefon eller bare gør det. Og det er da en belastning, som vi gerne vil finde en bedre løsning på. Men jeg har ikke nogen lige nu.''

På Rigshospitalet er der et totalt forbud mod brug af mobiltelefoner, men her aner man også lempelser i horisonten.

Ole Bergsten, medikoteknisk chef på Rigshospitalet:

''Jeg kan godt se, det er lidt firkantet, for vi kunne godt give lov nogle steder, hvor der ikke findes påvirkeligt udstyr. Men vi har valgt den enkle vej. Det er nemmere for personalet at administrere et forbud over hele sygehuset frem for at differentiere. Hvis vi gjorde det, skulle sygeplejersker og andet personale påtage sig påtalepligten, og vi ønsker ikke, at de skal gå rundt og være politibetjente. Det er en ubehagelig opgave,'' siger Ole Bergsten og tilføjer:

''Jeg mener, at vi har dækket patienternes behov for at kommunikere med omverdenen via de patienttelefoner, der er knyttet til alle senge,'' siger han og fortsætter:

''Det er hverken bevist eller modbevist, om mobiltelefoner udgør en risiko for omkringgående patienter med infusionspumper. Her har vi ikke villet risikere uheld, men vi overvejer hele tiden, om vi skal ændre vores regler på området.''

EU-regler sikrer udstyr

Jørgen Bach Andersen, professor i radiokommunikation på Center for Personkommunikation på Aalborg Universitet, mener, at risikoen for, at omkringgående patienter med infusionspumper bliver bragt i fare pga. mobiltelefoner, er meget lille.

''Der er lavet fælles EU-regler om, at elektronisk udstyr skal være sikret mod både ind- og udstråling, og derfor burde der ikke kunne ske noget. Der er vel at mærke nogle grænseværdier for styrken

Side 11 

af de radiobølger, udstyret skal kunne tåle, men når det gælder mobiltelefoner, er der en meget lav sandsynlighed for, at der sker noget. Selv folk med pacemaker bruger mobiltelefoner uden problemer. De får bare at vide, at de ikke skal anbringe telefonen lige over pacemakeren,'' siger Jørgen Bach Andersern.

''De fleste mobiltelefoner sender slet ikke med maksimal effekt. Og en række målinger, vi har lavet, har vist, at ca. 90 pct. af effekten fra mobiltelefoner bliver inde i hånden og aldrig kommer længere.''

Han indrømmer, at det er nemt for ham at anbefale brug af mobiltelefon for patienter og pårørende på sygehuse, idet han ikke har noget teknisk ansvar på sygehusene.

''Men det er lidt af et holdningsspørgsmål, om man vil tillade mobiltelefoner på visse områder af sygehuset. Sygehusene må foretage en risikovurdering og veje fordele og ulemper for patienter, pårørende og personale op mod hinanden og så beslutte, hvad de vil.''

Kvalificerer patienterne

Flere og flere sygehuse har de seneste år slækket på deres regler for mobiltefoni.

Ud over sygehusene i Frederiksborg Amt har eksempelvis Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus, Aalborg Sygehus, Frederikshavn-Skagen Sygehus og de fem sygehuse i Ringkøbing Amt tilladt brug af mobiltelefoner på alle eller flere afdelinger, hvor der ikke findes påvirkeligt udstyr tilkoblet patienter. Enkelte sygehuse har desuden regler for, i hvilke tidsrum man må tale i mobiltelefon, så man ikke generer sine omgivelser.

Sygeplejersker, som i høj grad tager sig af at bringe mønttelefoner rundt på stuerne, er glade for de lempede regler.

Lene Dyring, afdelingssygeplejerske på medicinsk afdeling B0641 på Hillerød Sygehus, er en af dem.

''Det har været en stor aflastning for afdelingen, især for vores aftenvagter. De pårørende har bedst tid til at ringe om aftenen, og derfor skulle aftenvagterne før i tiden løbe meget rundt med mønttelefonen,'' siger Lene Dyring.

Hun husker også, at det var ubehageligt ufrivilligt at måtte hindre patienterne i at tale med deres pårørende, når der var for travlt på arbejdet:

''Nogle gange var man nødt til at sige, at man ikke lige havde tid til at hente mønttelefonen til dem. Andre gange måtte vi rykke for mønttelefonen hos en patient, fordi der stod fem andre patienter og ventede på at benytte den.''

Efter ophævelsen af forbuddet mod at tale i mobiltelefon er patienterne blevet bedre rustet til at stille kvalificerede spørgsmål til personalet, fortæller Lene Dyring:

''Nu, hvor patienterne nemmere kan komme i kontakt med deres pårørende, drøfter de i stigende grad deres pleje og behandling med dem. Det medfører, at vi får flere uddybende spørgsmål fra patienterne om disse emner, og det gør dem mere oplyste og trygge ved deres situation.''

Lene Glahder, sygeplejerske og souschef på Barselsgangen på Hillerød Sygehus, har også mærket en klar forbedring.

''Vi synes, det har været en stor hjælp, og patienterne synes også, det er rart,'' siger hun.

For nogle år siden blev barselsgangens mobile mønttelefon afskaffet, fordi personalet brugte for meget tid på at bringe den rundt. De indlagte måtte derfor indtil for et år siden selv gå hen til afdelingens faste mønttelefon, hvis de skulle ringe.

''De fleste kunne selvfølgelig godt gå rundt, men det var alligevel ikke så behageligt at gå ind for at bede patienten rejse sig, hvis en pårørende ville have fat på hende. Vi er opdraget til at hjælpe folk, ikke til at besvære dem,'' siger Lene Glahder.

Hun har ikke oplevet patienter, som har været generet af andres mobiltelefoni:

''Måske skyldes det, at vi har en rundvisning en gang om ugen, hvor vi gør meget ud af at sige, at man skal tage hensyn til hinanden, hvis man taler i mobiltelefon.''  

Billedtekst
Sygehusene i Frederiksborg Amt er udstyret med to slags skilte, der vedrører mobiltelefoni: Det ene gør opmærksom på, at her skal man slukke telefonen. Det andet fortæller, at her må man gerne bruge sin mobiltelefon. Amtets filosofi er, at hvis man forbyder brug af mobiltelefoner nogle steder og tillader dem andre steder, så forstår folk, at forbuddet har en betydning.