Inkontinens hos ældre kan forebygges

Inkontinens er ikke en sygdom, men et symptom, der kan gøres noget ved. Efter et vellykket undervisningsforløb tilbyder Søllerød

Det er en almindelig opfattelse, at inkontinens er en lidelse, som bare må accepteres. Mange med inkontinensproblemer undlader at søge læge og undlader at gøre noget ved problemet med indskrænkninger i livsførelse og livskvalitet til følge. Ca. 400.000 lider af inkontinens, heraf er en overvejende del ældre kvinder.

Men i omkring 70 pct. af tilfældene kan inkontinens afhjælpes med ikke-kirurgisk behandling, viser en undersøgelse fra Inkontinensklinikken på Hvidovre Hospital (1).

Det Forebyggende Team i Søllerød Kommune har siden 1998 tilbudt forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Det Forebyggende Team består af en ergoterapeut, en socialrådgiver og en sygeplejerske.

Ved disse besøg kom vi i kontakt med mange kvinder, der havde problemer med inkontinens. Vi udarbejdede derfor oplysningsmateriale, som blev udleveret til borgere med inkontinens.

Kvinderne med inkontinens havde i varierende grad gjort noget ved deres problem. Vi fandt, at mange trods høj alder var meget motiverede for at gøre noget ved det. Derfor fandt teamet det relevant, at oplysningsmaterialet blev fulgt op af et lokalt tilbud om forebyggelse af inkontinens.

I samarbejde med Vangebo Aktivitescenter og Liberalt Oplysningsforbund (LOF) blev der i april 2000 oprettet et undervisningstilbud i forebyggelse af inkontinens og bækkenbundstræning.

På hvert hold var der plads til otte deltagere. En gymnastik- og afspændingspædagog med mangeårig undervisningserfaring underviste. Den teoretiske undervisning og de praktiske øvelser foregik på Vangebo Aktivitescenter en gang ugentlig à to timer, i alt 10 gange.

Den teoretiske undervisning indeholdt bl.a. gennemgang af underlivets anatomi og fysiologi, væskebalance og blæretræning. I den praktiske træning indgik bl.a. knibeøvelser, venepumpeøvelser, tarmmassage og afspænding.

Egenbetaling for at deltage var ca. 340 kr. Gangbesværede kunne få kørselsordning mod betaling. Der var næsten 100 pct. fremmøde på alle hold.

De fleste fik styr på at lave knibeøvelser og var meget motiverede for at fortsætte med dem.

Undervisningens effekt

En undersøgelse skulle afdække kvindernes problemer og vise, hvilken effekt bækkenbundstræningen havde på forebyggelse af inkontinens med henblik på at fortsætte undervisningstilbuddet.

I undersøgelsen indgik tre hold med i alt 23 deltagere. 21 af deltagerne var kvinder, som Det Forebyggende Team havde besøgt, og to var gennem hjemmeplejen blevet opfordret til at deltage.

Deltagerne var mellem 73 og 87 år med en gennemsnitsalder på 79,6 år. 23 deltagere blev interviewet, før undervisningen begyndte, og 22 blev interviewet 3-6 måneder efter undervisningens ophør. Interviewene fandt sted fra april 2000 til august 2001.

Kvinderne blev besøgt i deres eget hjem og fik de samme spørgsmål. Intervieweren skrev svarene ned. Svarene hviler på deltagernes egne subjektive vurdering.

Kvinderne fik en række spørgsmål om deres vandladningsproblemer, fødsler, tidligere sygdomme i underlivet, hvad de hidtil selv havde gjort ved problemerne, medicin, hjælpemidler, hvad de mente om undervisningen, og hvad de havde fået ud af den.

Årsager og afhjælpning

De fleste havde haft problemerne i en del år. Kun én led af stressinkontinens, mens næsten alle havde urgeinkontinens eller blandingsinkontinens. To havde samtidig et afføringsproblem.

Side 21

Side 22 

Deltagerne blev alle spurgt om årsagerne til inkontinensen. De fleste havde ikke et klart billede af, hvordan problemet var opstået, men angav, at det var kommet snigende af sig selv.

Nogle mente, det var opstået efter underlivsoperation, fødsler, tunge løft, eller relaterede inkontinensen til andre fysiske lidelser.

Hovedparten var blevet undersøgt hos gynækolog eller i hospitalsregi, nogle begge steder.

Fem havde gennemgået underlivsoperation med henblik på at afhjælpe inkontinensen. Syv var slet ikke blevet undersøgt på trods af, at nogle af dem havde nævnt deres problem for lægen.

Kun to var blevet undersøgt hos egen læge. Nogle af begrundelserne for ikke at være blevet undersøgt hos egen læge var:

"Jeg har ikke tænkt over at tale med lægen om mit problem."

"Det ønsker jeg ikke at tale med lægen om."

"Jeg vil helst undersøges hos en gynækolog."

"Lægen har ikke ønsket at gøre mere ved problemet."

Nogle af kvinderne har flere sammenfaldende lidelser, og lidelser i bevægeapparatet dominerer.

Flere havde glæde af østrogenbehandling som tablet eller stikpille.

Nogle havde positiv effekt af medicin, der påvirker blæremuskulaturen. Bivirkningen (tørre slimhinder) var for nogle så ubehagelig, at de kun tog medicinen ved særlige lejligheder.

I denne aldersgruppe tager mange vanddrivende medicin, som kan medvirke til at forstærke inkontinensen.

De fleste anvendte inkontinenshjælpemidler, som var alt lige fra trusseindlæg til vat og til bleer. Lidt over halvdelen købte selv deres hjælpemidler. Begrundelsen var, at det var overkommeligt, og at de så selv kunne bestemme, hvad de ville bruge, og at de ikke ønskede at blande andre ind i deres problemstilling. To kvinder fik efterfølgende visiteret et hjælpemiddel fra kommunen, og dermed fik de løst både et praktisk og hygiejnisk problem. Se tabel 1.

11 havde eller havde haft blærebetændelse en eller flere gange.

Set i lyset af den høje frekvens af blærebetændelse er det vigtigt at finde det mest hensigstmæssige inkontinenshjælpemiddel til den enkelte, og at det skiftes hyppigt. Det fik kvinderne også vejledning om på kurset.

Flere havde viden om bækkenbundstræning fra tidligere gymnastikhold eller bånd og bøger. To havde efter underlivsoperation fået undervisning på hospital. Men for over halvdelen af deltagerne var det forholdsvis ukendt at lave bækkenbundsøvelser.

Efter kurset var to deltagere holdt op med at lave øvelserne. Besøg af intervieweren inspirerede dem dog til at komme i gang igen. 

Symptomer på urgeinkontinens og stressinkontinens
	Urge-inkontinens (overaktiv blære)	Stress-inkontinens (svag bækkenbund)
Jeg får pludselig behov for at tisse	Ja	Nej
Jeg kan nå toilettet i tide	Nej	Ja
Jeg skal ofte tisse mere end otte gange om dagen	Ja	Nej
Jeg "drypper" ved fysisk aktivitet	Nej	Ja
Om natten skal jeg tisse mere end to gange	Ja	Nej
Når jeg lækker, er mængden af urin ofte:	Stor	Lille

Tabel 1. Viser, hvor mange af deltagerne der selv købte inkontinenshjælpemidler eller var/blev visiteret til at få leveret hjælpemidler fra kommunen
	Før undervisningen	Efter undervisningen
Visiteret til hjælpemidler	8	10
Køber selv hjælpemidler	13	10
Bruger ikke hjælpemidler	2	2
​I alt	​23	​22

Hvad deltagerne lærte
Deltagerne blev spurgt, hvad de havde lært, og hvilke ændringer undervisningen havde medført. Se tabel 2 og 3.

14 svarede spontant, at de havde fået lært at lave ''rigtige'' knibeøvelser. Nogle havde tidligere troet, at de gjorde det rigtigt, men kunne nu føle, at de havde gjort det på en forkert måde.

Tre havde fået forståelse for underlivets anatomi, som de tidligere ikke havde indsigt i. Fire udtrykte, at de havde fået større kropsbevidsthed. En mente, at hun ikke havde lært noget nyt i forhold til, hvad hun vidste før.

Otte havde fortsat med at lave nogle af de gymnastikøvelser, de havde lært f.eks. venepumpeøvelser. Fem fortalte, at de havde fået bedre kontrol over blæren, når trangen meldte sig, og kunne bl.a. bruge nogle af de tips, de havde lært.

Side 23

Tre syntes ikke, at undervisningen havde medført ændringer i deres levemåde. Fire drikker nu mindre, da de efter registrering af væskeindtagelse over tre døgn opdagede, at de drak mere end nødvendigt. Fem kunne fortælle, at deres forbrug af inkontinenshjælpemiddel havde ændret sig. Det var f.eks. i form af trusseindlæg i stedet for vat og bleer, færre våde bukser og bleer i stedet for bomuldsservietter. En brugte nu færre bind. To kunne nu holde tilbage ved host og nys og løft. En har haft mærkbare ændringer, idet hun skulle op flere gange i løbet af natten, men aldrig kunne nå toilettet i tide. Nu skal hun kun op én gang og kan nå det. Samme deltager havde ofte haft blærebetændelse, men har ikke haft det i de ca. seks måneder, der er gået siden undervisningen.

De fleste gav udtryk for, at de havde fået større kropsbevidsthed, ikke følte sig så nervøse mere og kunne holde sig længere.

Hovedparten af deltagerne gav udtryk for, at undervisningen på et mindre eller større plan havde medført en positiv ændring af inkontinensen. Heraf udførte de fleste bækkenbundsøvelser dagligt eller ugentligt.

De tre deltagere, som gav udtryk for, at undervisningen ikke havde medført nogen ændringer, udførte ikke bækkenbundsøvelser.

Det har ikke været muligt at registrere ændringer i det sociale mønster. Deltagerne har haft inkontinens så længe, at de har indrettet sig efter det, og er i øvrigt i en alder, hvor de aktiviteter, de foretager sig, har fundet et fast leje.

En succes

De fysiske problemstillinger og øvrige lidelser viser, hvilken sårbar og skrøbelig gruppe det drejer sig om.

Flertallet af deltagerne har givet udtryk for at have fået et udbytte af at deltage. Nogle har mærket en fysisk bedring af tilstanden, andre en bedre psykisk/social sikkerhed.

Alle har fået mulighed for en basal udredning af deres problem og fået råd og vejledning, de kan gå videre med. Der er blevet skabt et forum, hvor deltagerne tør stå frem og tale om deres problemstilling med sagkyndige og ligestillede. Inkontinens er ikke et emne, man normalt taler åbent om, og slet ikke i denne aldersgruppe. I deltagernes ungdom var det tabubelagt at tale om kvinders underliv.

Resultaterne viser, at undervisningen har været en succes. Der er sat fokus på en problemstilling, som er pinagtig for den enkelte. Der er skabt mulighed for en forbedring og dermed en øget livskvalitet.

Undersøgelsen har vist, at en forebyggende indsats over for inkontinens selv hos kvinder højt oppe i årene er gavnlig og kan betale sig.

Undervisningen tilbydes nu til pensionister gennem annoncering i lokalavisen. Der er skrevet til alle de praktiserende læger om tilbuddet, og hjemmeplejen er ligeledes orienteret. Siden denne undersøgelse er foretaget, har der været yderligere tre hold, og det fjerde startede i marts måned 2002.  

Tabel 2. Eksempler på, hvad deltagerne efter egne udsagn havde lært af bækkenbundstræningen
Hvad har du lært ved undervisningen?                                                                                                                                        Antal svar
Knibeøvelser	14
Større kropsbevidsthed	4
Venepumpeøvelser	4
Nye gymnastikøvelser	4
Underlivets anatomi	3
At holde på vandet, når trangen melder sig	1
​Bedre kontrol af blære	​1
​Holde sig lidt længere	​1
​Bedre styre det	​1
​Mavemassage	​1
​Gode tips	​1
​Har ikke lært noget nyt	​1

Tabel 3. Eksempler på, hvilke ændringer bækkenbunds-træningen efter deltagernes egne udsagn havde medført
Har undervisningen medført ændringer?                                                                                                                             Antal svar
Drikker mindre	4
Ingen ændringer 3	3
Kan holde tilbage ved host nys eller løft 2	2
Kan bruge sin vilje 2	2
Gør venepumpeøvelser dagligt 2	2
Visiteret til hjælpemidler fra kommunen 2	2
​Færre våde bukser 1	​1
​Bruger færre bind 1	​1
​Føler sig sikker, ikke så nervøs mere 1	​1
​Har ikke haft blærebetændelse siden undervisningen 1	​1
​Færre gange oppe om natten 1	​1

Margrete Abitz arbejder i Det Forebyggende Team i Søllerød Kommune.

Litteratur

1. Lose G. Urininkontinens hos kvinder. Månedsskrift Prakt Lægegern 1998;76:1297-1303.

2. Axelsen U. Urininkontinens hos ældre. Månedsskrift Prakt Lægegern 1995;(73):167-73.

3. Damkjær K, Kirchhoff M. Gamle og inkontinens - alder ingen hindring. Fokus på inkontinens 2000;(2):1-5.

4. Dansk selskab for almen medicin. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis, en klinisk vejledning; 1999.