Resuméer af international forskning

Lysterapi øger opheling af tryksår

Iordanou P, Baltopoulos G, Giannakopoulou M, Bellou P, Ktenas E. Effect of polarized light in the healing process of presure ulcers. International Journal of Nursing Practice. 2002;8:49-55.

Lys har i mange tusinde år været anvendt ved behandling af forskellige lidelser, da visse typer lys har en biostimulerende effekt. I denne undersøgelse rejses spørgsmålet: Hvilken klinisk effekt har polariseret lys på tryksår uden nekrose?

Der indgår 55 patienter med gennemsnitsalder på 67 (37-85) år. Patienterne skal have mindst to tryksår, hvoraf det største behandles med lys fem minutter dagligt. Ved at vælge denne fremgangsmåde bliver patienterne deres egen kontrol. Begge sår modtager derudover den samme behandling, som hospitalet ellers giver, det vil sige trykaflastning og rensning af sårene med saltvand.

Effekten af lysterapi vurderes i forhold til: Forekomsten af epitelvæv på tryksårets overflade, forekomsten af rødt/lyserødt væv, antallet af sår uden eksudat og mindskning i sårets overflade. Sårene er kategoriseret på en skala fra 1-5. Kun patienter med sår i kategorierne 1-3 indgår i undersøgelsen. Vurdering af sårene er foretaget ved opstart af behandling og efter syv og 15 dage.

Undersøgelsen viser, at lysterapi er effektiv i forhold til opheling af overfladiske tryksår uden nekrose. Omkring halvdelen af sårene helede op inden for en uge, og resten viste tegn på hurtigere heling, idet sårene både blev mindre i overflade og dybde. Lysterapi har især gunstig effekt på sår i kategori 1-2.

Undersøgelsens resultater er således især anvendelige på afdelinger med patienter, der ikke har dybe og nekrotiske sår.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Børns smerte efter sammedagskirurgi

Kankkunen PM, Vehviläinen-Julkunen KM, Pietilä A-MK. Children's postoperative pain at home: Family interview study. International Journal of Nursing Practice 2002;8:32-41.

Sammedags kirurgi bliver mere og mere udbredt også ved behandling af børn under syv år. Derved står forældrene i stadig større udstrækning alene med at skulle identificere og behandle barnets smerter i de første postoperative døgn.

Undersøgelsens formål er:

1. at beskrive de metoder, forældre anvender til at identificere smerter hos deres børn efter mindre kirurgiske indgreb, og hvilke metoder forældrene benytter til at lindre børnenes smerter,
2. at identificere forældrenes opfattelse af barnets medicinske smertebehandling,
3. at undersøge forældrenes opfattelse af rådgivningen i forbindelse med udskrivelsen.

I undersøgelsen indgår 17 finske familier, hvor et barn mellem et og syv år har været indlagt til et mindre kirurgisk indgreb. Barnet, forældrene og søskende er interviewet efter en temaguide 1-2 uger efter det kirurgiske indgreb.

Undersøgelsen viser, at børns postoperative smerter kan lindres ved anvendelse af andre metoder end medicin, og at hver familie har sin smertekultur, som påvirkes af familiens opfattelse af, viden om og holdning til smerter. Manglende og fejlagtig viden kombineret med dårlig eller ingen rådgivning inden udskrivelsen kan påvirke håndteringen af barnets postoperative smerter negativt.

Undersøgelsens resultater kan anvendes ved beskrivelse af områder, det er nødvendigt at vejlede forældre om, inden deres barn udskrives, og de overtager ansvaret for den videre postoperative smertebehandling.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.