Karrierekvinderne fra Hellerup

Tina Thomsen er sundhedsplejerske´ i Gentofte Kommune. Det har hun været i seks år. Hun kommer oprindeligt fra Nordjylland, hvor hun også er uddannet. Efter nogle år som sygeplejerske blandt flygtninge i Singapore og i Afrika flyttede hun til København og blev sundhedsplejerske.

Tina Thomsen sætter kaffe, te og kiks på bordet i fritidsklubben i Hellerup. Her foretrækker hun at mødes med mødregrupperne. ''Jeg kan bedst lide det på den måde. Det er med til at understrege fagligheden i arrangementet, når vi ikke mødes privat. Vi ses hver anden uge.''

''Jeg sammensætter grupperne ud fra, hvor de bor, og hvornår de har født. Første gang taler vi om, hvad det vil sige at være en del af en gruppe. Vi taler om etik og tavshedspligt og om at respektere hinanden. Gentofte Kommune er slet ikke så stor, som man umiddelbart skulle tro, og mange kender hinanden,'' siger Tina Thomsen.

''Jeg vejer og måler kun børnene, hvis mødrene ønsker det. Det primære formål med gruppen er, at mødrene skal drage fordel af hinandens erfaring og skabe et netværk. Vi taler om dét, der fylder noget i hverdagen her og nu.''

Der er pinballmaskiner, playstationspil og bordtennis i fritidsklubben, men de står urørt. Klubben er lukket om formiddagen. Denne mødregruppe består af seks kvinder mellem 30 og 35 år. De er alle i gang med en karriere. I dag kommer der dog kun tre, hvilket er usædvanligt: Susanne, som er ''user education specialist'' i et stort edb-firma og mor til Amalie, Helene, som er Art Director i et reklamebureau og mor til Zakarias (Zak), og Rikke, der er fuldmægtig i en stor kommune og mor til Clara.

Helene er den eneste, der har et barn i forvejen.

Mælk og moderroller

Tina Thomsen skænker kaffe og te. Mødrene begynder at tale om søvnvaner. Amalie på otte uger sover igennem om natten. Til gengæld er hun vågen hele dagen.

''Jeg har prøvet at køre hende i søvn i barnevognen, men så snart jeg holder stille, vågner hun,'' fortæller Susanne, der godt kunne tænke sig lidt fred i løbet af dagen.

Rikkes Clara ser også ud til at have fundet en søvnrytme. Til gengæld er Helene ved at give op. "I aner ikke, hvor heldige I er."

Zak er vågen det meste af natten, så Helene går i seng sammen med babyen, så snart ægtefællen kommer hjem. Han må så tage sig af den store. Det slider på forholdet, når man stort set aldrig ses eller er sammen.

Sundhedsplejerske Tina Thomsen lytter. ''Det er vigtigt, at mødrene selv får lov at tale om, hvad der fylder mest lige nu. Så kan jeg komme med råd og vejledning bagefter.''

Næste emne er amning. Gentofte Kommune har et projekt med kvalitetssikring af amning, og i dag ammer over 80 pct. af kvinderne i kommunen deres børn i mindst seks måneder.

''Det er et meget flot tal, men vi er ikke fanatiske. Der er stadig mødre, der af den ene eller den anden grund ikke kan amme eller ikke har lyst til at amme,

Side 9

Billede

Side 10 

og de har brug for mindst lige så megen støtte og opbakning. Derfor taler vi både om amning og om modermælkserstatninger på møderne og om, hvor privilegeret det er at have et valg,'' siger Tina Thomsen.

Claras mor Rikke synes, det er både rart og hyggeligt at amme, og så er det praktisk altid at have mælken ved hånden frem for at skulle slæbe rundt på flasker og modermælkserstatning. Amalies mor er enig.

Helene havde problemer i begyndelsen, fordi sønnen Zak havde et for snævert tungebånd og svært ved at sutte, men efter, at han er blevet opereret, går det meget bedre.

Kost og karriere

Efter første fødsel havde Helene travlt med at komme tilbage på arbejde igen, men denne gang har hun besluttet at holde et års barselsorlov.

''Første gang var jeg ingen supermor, og jeg var hurtigt tilbage på arbejde igen. Nu vil jeg nyde min orlov uden at have dårlig samvittighed. Til gengæld får min arbejdsplads en supermedarbejder tilbage. Kvinder, der har født, er en gevinst for enhver arbejdsplads. Vi er mere strukturerede og effektive.''

''Det opdagede jeg efter min første barselsorlov. Jeg gik derfor til min chef og bad om lønforhøjelse umiddelbart efter, at jeg var kommet tilbage fra barsel. Han så helt mærkelig ud. Sådan en lønforhandling havde han aldrig oplevet, men jeg fik lønforhøjelsen.''

Helenes mand tager orlov i et år, så Zak får en blid overgang, når hun skal begynde at arbejde. Rikke har også besluttet at holde fri i et år. Ægtefællen tager ingen orlov. Til gengæld holder han fri det meste af september, så familien kan rejse på ferie i Grækenland. Amalies mor Susanne skal tilbage til sin arbejdsplads efter nytår.

Tina Thomsen taler om kost. Snart kan babyerne begynde at spise grød og mos, og fra de er seks måneder, kan de spise alt.

''Og det skal helst smage af noget. Prøv forsigtigt også med krydderier, så børnene får nogle spændende smagsoplevelser. Efter 9 måneder kan børnene spise det samme som jer,'' siger hun og deler en brochure ud,

Side 11 

hvor familiens mad er afmålt i portioner efter barnets alder. ''Tidligere havde mange forældre problemer med at få børnene til at spise, fordi maden ikke smagte af noget. I dag siger man, at børnene kan klare sig på modermælk alene, til de er seks måneder, og derefter gå over til normal kost.''

Lettere anden gang

Helene synes, det er nemmere at være mor anden gang. Hun føler sig mere afslappet. Måske fordi Zak er noget nemmere end storebroderen, Max.

''Første gang, Max sov fire timer i stræk, var det lige før, vi hængte et flag op. Zak er god til at sove - blot ikke om natten.'' Helenes forældre bor i Sverige, men hendes danske svigerforældre kigger ofte forbi og hjælper til.

Både Susannes forældre og svigerforældre bor langt væk, så hun og kæresten klarer det meste selv. ''Jeg mærker afhængigheden og kan godt længes efter en tur i byen eller et par timer alene en gang imellem. Det er lige før, vi skændes om at få lov til at købe ind.''

Susanne nikker genkendende. ''I begyndelsen gik jeg rundt med Clara hele tiden. Det var lige før, jeg ventede med at gå på toilettet, til min mand kom hjem. Nu er jeg blevet bedre til at lægge hende fra mig.''

Veluddannede

De fleste af Tina Thomsens mødregrupper består som denne af veluddannede kvinder. ''De er meget bevidste om deres ret og pligt. De har helt styr på, hvor mange besøg de har krav på, og hvor de skal henvende sig, hvis der er noget galt med barnet.''

''De læser alt, hvad der er på markedet om spædbørn og spædbørnspleje, og nogle gange må jeg stoppe dem og fortælle, at man ikke kan læse sig til alt i bøgerne. Nogle gange er det bedre at kigge på barnet.''

''Af samme grund er jeg lidt tilbageholdende med at dele brochurer ud, medmindre det er meget vigtigt. Mødrene får rigeligt med informationer i forvejen, og det kan undertiden være svært at sortere i mængden.''

Mødrene finder deres kalender frem for at finde en ny dato, hvor de kan mødes - denne gang alene og privat.