Boganmeldelser

Et plejehjem med kærlige ildsjæle

Et plejehjem med kærlige ildsjæleInstruktion: Fritz Hartz

''Fyld mit hjerte - du gyldne sol'' - en film om - DEMENTE

Varighed: 21 min., 350 kr.
Instruktion: Frits Hartz

''Minderne har jeg da lov at ha''

Den demente har det som dragen, uden personale, uden snoren falder begge til jorden.
Varighed: 41 min., 450 kr.
Samlet pris for begge film: 700 kr.
Produktion: Frederiksberg Betania film 2002

Ildsjæle fra plejehjemmet Betaniahjemmet i Frederiksberg Kommune har - uden økonomisk støtte fra fondsmidler - gennemført et projekt, hvor de gennem et halvt år forsøgte at få erfaring for, hvordan ''fysisk træning, kognitiv træning og utraditionel, kærlig og tværfaglig omsorg'' kan påvirke livskvaliteten hos gamle mennesker med svær demens.

Fire beboere med svær demens modtog en sådan særlig terapeutisk indsats, mens de i dagligdagen blev fulgt af et videokamera. Det er projektmagernes ønske og mål, at de to videofilm vil blive brugt i undervisning og som inspirationskilde, velsagtens af professionelle, slægtninge og venner til mennesker med en demenssygdom. 

''Minderne har jeg da lov at ha'' giver et detaljeret billede af en hverdag på et plejehjem med intensiv fysioterapi, møder i en erindringsgruppe og et rigt og righoldigt udvalg af aktiviteter, som de fire beboere deltager i i projektperioden. F.eks. besøg i en frisørsalon ude i byen, besøg på Frihedsmuseet og snak om oplevelser og følelser fra besættelsestiden, mannequinopvisning, hvor to af de gamle kvinder på professionel vis (med hjælp fra personale) præsenterede tøj for de andre beboere, fulgt af intens og interesseret shopping fra tøjstativer i ple-jehjemmets spisesal. De deltog i folkedans under ledelse af dygtige folkedansere i flotte dragter, i en dag med indonesisk sang, musik og mad, i bagning af julesmåkager omkring et langt bord, hvor mange deltog i højt humør.

Jeg blev utrolig imponeret og glad over at blive medinddraget i denne lange række aktiviteter, som bedst kan beskrives ved ordet autentiske. De fire beboere fik hjælp til på mange forskellige måder at leve og opleve som andre mennesker. Måske endda mere indholdsfyldt i kraft af den idérigdom, der må have båret projektet igennem. Det hele blev realiseret respektfuldt, og filmens grundstemning vil jeg beskrive med begreberne respekt og kærlighed til menneskelivet og menneskeheden og til de fire gamle mennesker, der stillede sig til rådighed for projektet.

Mod filmens slutning siger speakeren: ''Her ser vi resultatet af god pleje.'' Det bringer projektets formål i erindring, og på dette væsentlige punkt synes jeg imidlertid, at filmen svigter både sit publikum og sin egen målsætning. Filmen vil vise det hele. Resultatet bliver, at det ikke er klart, hvilken form for kognitiv træning der blev ydet. Vi får kun et lille indblik i arbejdet med reminiscens, og vi får ikke meget at vide om, hvad utraditionel, kærlig og tværfaglig pleje gik ud på. Og hvad med de grundlæggende behov for væske, mad, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer osv.? Filmen postulerer, at projektet havde positiv effekt på projektdeltagernes livskvalitet, men jeg kan ikke se det. Jeg har ikke noget at sammenligne med, og det står hen i det uvisse, hvad der egentlig anses for at dokumentere denne påstand ud over deltagernes kondital og evne til at gå på trapper. Jeg sad skuffet tilbage med en fornemmelse af, at filmen ikke kunne overbevise mig om personalets store betydning for de gamles livskvalitet eller om, at en særlig indsats nytter. Det er synd, for det er jo troen på, at det nytter, der bærer ildsjæles arbejde igennem trods vanskelige vilkår, som vi jo har nok af.

Heldigvis glemte jeg næsten min skuffelse, da jeg så ''Fyld mit hjerte - du gyldne sol,'' som beskriver én oplevelse hos én beboer, der ledsages til sit barndomshjem på et vestjysk landbrug. Her genser hun kirken, hvor hun blev gift og møder og rører ved sin brudekjole igen. Hun møder en slægtning, hun tænker tilbage sammen med. Hun aflægger besøg i Jeppe Åkjærs barndomshjem, hvor hun selv havde tjent som pige i huset. Her synger hun ''Ole sad på en knold og sang'' og fortæller, at Ole var hendes far, der havde været gode venner med Jeppe Åkjær. Vi tilbringer et par dage i selskab med Ella, lærer hende at kende, at udforske hendes ansigtsudtryk og både se og høre, når hendes minder får kraft og trænger igennem som ord, og glade eller melankolske følelser præger hendes ansigtsudtryk. I denne film får Ella lov at overbevise mig om, at det nytter.

Sammen kan de to film måske vise, hvilken effekt fysisk og kognitiv træning og utraditionel kærlig, tværfaglig omsorg har på livskvaliteten. Men jeg er ikke sikker og er af den opfattelse, at den kæmpestore indsats, der er lagt i projektet, bør følges op af en bedre og mere overbevisende beskrivelse af, hvad der blev gjort, og dokumentation af, hvad det førte til. I dyb respekt for et flot stykke arbejde vil jeg beklage disse mangler, som kan betyde, at andre ikke kan drage nytte af demensprojektet på Betaniahjemmet.

Af Kirsten Amstrup, sygeplejerske, MA i social forskning og gerontologi. 

Marion Thorning

Børns søvn

2. udgave
København: Gyldendal 2002
169 sider, 199 kr.

Marion Thornings bog fra 1993 er kendt af de fleste sundhedsplejersker og den er citeret i hver en pjece og artikel om børns søvn, som er udkommet inden for det sidste årti. 

Indholdet i den nye er stort set identisk. Sundhedsstyrelsens vejledninger er opdateret, der er indføjet et lille nyt afsnit om søskende, og litteraturlisten er tilført et par nye titler.

Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med søvnproblemer, og her er den nye udgave betydeligt mere læsevenlig end den gamle. Hvor man i den forrige udgave skulle kæmpe sig igennem en tætskrevet side med små typer, er der her taget hensyn til, at det er trætte forældre, bogen henvender sig til.

Typografien er stor og læsevenlig, afsnittene overskuelige, bogen nem at finde vej igennem, og hvert afsnit afsluttes med en kort, punktvis opsummering af indholdet. Hertil en række dejlige børnefotografier.

Det er sjældent, at ti år gammel faglitteratur har den store appel. Her er en undtagelse, som i den nye indpakning fortjener at overleve i endnu et årti. Emnet er grundigt og jordnært behandlet. Der er hjælp at hente for forældre og faglig inspiration og støtte for fagpersoner, som beskæftiger sig med børn og forældre. Her er ingen skråsikkerhed, men forståelse for, at problemer ofte er komplekse og løsningen individuel og sjældent nem.

Marion Thorning er sundhedsplejerske. Som fagfælle har det været en fornøjelse at møde sin dagligdag formidlet så enkelt og med så stor faglighed.

Herligt om Marion Thorning skrev noget mere om sundhedspleje for sundhedsplejersker.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum kommune.