Evidens for navlehygiejne

I mit arbejde som sundhedsplejerske har jeg længe undret mig over de forskellige vejledninger for den navlepleje, der udføres på barselsafdelingerne. Det virker uprofessionelt og giver et troværdighedsproblem, ud over at mødrene kan blive unødigt bekymrede. I forbindelse med min afsluttende eksamen til hygiejnesygeplejerske har jeg derfor fordybet mig i navlehygiejne og fundet evidens for én praksis.

For at få lidt dokumentation, for hvordan praksis ser ud, sendte jeg i foråret spørgeskemaer ud til 10 barselsafdelinger for at høre, hvilken praksis de benytter for at forebygge navleinfektioner. Svarene faldt inden for tre hovedgrupper.

A: tør behandling

B: vask med vand eller vask med vand og sæbe

C: benyttelse af et klorhexidin præparat.

Ser man i diverse danske og nordiske lærebøger i pædiatri og obstetrik, kan man læse næsten lige så mange forskellige anbefalinger, som der er bøger. Det forklarer, hvorfor praksis ser ud, som den gør. Derfor fandt jeg det nødvendigt at lave et litteraturstudie for herved måske at kunne finde evidens på området.

Søgningen foregik i perioden februar til maj 2002, og søgeordene var navlepleje eller navlehygiejne, på engelsk umbilical hygiene eller neonatal cord care. Det eneste danske søgeresultat var i Artikelbasen, hvor der var en artikel fra Klinisk Sygepleje om emnet fra 1987. Cinahl gav intet resultat, men Medline kom op med 18 poster og i alt 1.800 relaterede artikler, som alle blev gennemset.

Kendetegnende for mange af undersøgelserne er, at de vurderer diverse desinfektionsmidler op mod hinanden og måler, hvornår navlestumpen falder af, og hvorledes navlen er koloniseret. Ikke særlig mange undersøgelser vurderer ''ingen behandling.'' Endvidere følges der yderst sjældent op på infektioner efter udskrivelsen, selv om det er her, de forekommer. At navlen bliver koloniseret efter fødslen, er en kendsgerning, men dennes betydning for senere udvikling af infektion kendes ikke. Endvidere bekræfter mange undersøgelser, at desinfektionsmidler forlænger tiden, før navlestumpen falder af, og nedsætter mængden af bakterier i navlen, men vi ved ikke, hvilken betydning det har rent infektionsmæssigt. Undersøgelser viser også, at jo flere bakterier, der er i navlen, jo hurtigere falder navlestumpen af, hvilket viser naturens snedighed, da infektioner kun er et problem, så længe navlestumpen sidder.

Klorhexidin er det desinfektionsmiddel, der ofte benyttes i forbindelse med navlepleje (ifølge min lille undersøgelse), og man kunne få lyst til bare at benytte det for en sikkerheds skyld, men klorhexidin har også adskillige bivirkninger og anbefales f.eks. ikke til rensning af sår længere.

Resultatet af den første litteratursøgning og rekvireringen af diverse artikler gjorde egentlig kun forvirringen større. Som nævnt gentages nogle observationer i undersøgelserne, mens andre observationer brillerer ved deres fravær. Derfor var det meget værdifuldt at finde to store aktuelle reviews fra henholdsvis WHO (1998) og Cochrane Library (2002), der begge kunne konkludere, at der er evidens for, at vi på nuværende tidspunkt kan anbefale tør behandling af den nyfødtes navle på danske barselsafdelinger. Dette forudsat, at navlen holdes utildækket, dvs. at den ikke dækkes af bleen, vaskes med vand og sæbe ved forurening og observeres tæt med henblik på begyndende tegn på infektion.

Jeg håber hermed at have været med til, at mødre på barselsafdelinger nu kan modtage samme vejledning for navlehygiejne i fremtiden. Herved forsvinder en unødig bekymring for mødrene, og primær sundhedssektor kan professionelt følge op på sekundær sektors anvisninger.

Det er ikke sikkert, at nuværende evidens er aktuel om 10 år, men jeg vil gøre mit til at følge med på dette felt og orientere om evt. ændringer.

Hele min opgave er på 17 sider og henviser til 29 referencer. Den gennemgår hudens normale flora, den normale og den patologiske navleproces, klorhexidins virkninger og bivirkninger, giver et kort resume af diverse undersøgelser og et fyldigt resume af de to reviews. Endvidere berøres problemstillingen på neonatalafdelinger.

Den kan rekvireres hos undertegnede mod ekspeditionsgebyr.

Inge Nandrup-Bus er ansat i Fredensborg-Humlebæk Kommune.