Resuméer af international forskning

Informationsbehov hos forældre til kronisk syge børn

Fisher HR. The needs of parents with chronically sick children: a literature review. J Adv Nurs 2001;36:600-7.

Forældre til kronisk syge børn har behov for information. De føler konstant usikkerhed om sygdommens udvikling og ønsker at være jævnbyrdige med plejepersonalet. Resultaterne, der fremstilles i denne artikel, stammer fra litteraturgennemgang af otte undersøgelser, hvor forældre til kronisk syge børn har fortalt om deres liv og oplevelser.

Undersøgelsen bliver præsenteret som en kritisk review af et begrænset antal undersøgelser med et udvalgt inklusionskriterium: Hvilke behov har forældre til kronisk syge børn? Samtlige undersøgelser, der bliver gennemgået, er foretaget i et humanistisk paradigme, dvs. at forskerne har interviewet forældrene, ofte med det formål at belyse, hvordan det er at leve med mindst et barn, der har en kronisk eller progressiv sygdom f.eks. kronisk leversygdom, cystisk fibrose, juvenil artritis, astma, diabetes og flere andre tilstande. Overordnet slås det fast, at forældrene er belastede. De har omfattende behov for at blive forstået og hjulpet af plejepersonalet, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket ikke altid er tilfældet.

Med en kronisk sygdom bliver tilværelsen totalt vendt på hovedet for disse forældre. Umiddelbart synes diagnosen som en lettelse efter en tid med usikkerhed, men derefter gennemgår forældrene en kamp for at finde et nyt normalt liv, de selv er herre over. Forældrene har bl.a. et umætteligt behov for information om barnets tilstand og behandling. Denne informationshunger synes nært koblet til forældrenes behov for at finde et nyt normalt og trygt liv, de føler, de har kontrol over.

Artiklen afsluttes med en diskussion om, hvordan plejepersonalet kan optimere støtten til denne voksende gruppe belastede forældre.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Smerter hos præmature børn

Halimaa S-L, Vehviläinen-Julkunen K, Heinonen K. Knowledge, assessment and management of pain related to nursing procedures used with premature babies: Questionaire study for caregivers. Int J Nurs Pract 2001;7:422-30.

Præmature børn er børn født før 37. gestationsuge. Hvilken viden har personalet om præmature børns smerter, hvordan identificerer og håndterer personalet børnenes smerter, og hvilke metoder benyttes til at lindre smerter hos præmature børn? Disse spørgsmål er undersøgt blandt i alt 280 sygeplejersker, børnesygeplejersker og laboranter på en række finske sygehuse. Disse havde fra et til 33 års erfaring med plejen af præmature børn.

Personalet fik tilsendt et semistruktureret spørgeskema med en række spørgsmål, hvortil der var 3-5 svarkategorier eller åbne spørgsmål, hvortil respondenten selv skulle formulere svar. Spørgsmålene skulle afdække respondentens viden om identifikation af smerter hos præmature og børnenes oplevelse af smerter i forbindelse med forskellige sygeplejeprocedurer. Målet var også at afdække, hvilke metoder personalet benyttede til at forebygge eller afhjælpe de præmature børns smerteoplevelse. Der er foretaget en kvantitativ opgørelse og en kvalitativ indholdsanalyse af data.

Resultaterne viste, at personalet havde omfattende viden om præmature børns smerteoplevelse, og hvordan man identificerer smerter. Personalet beskrev detaljeret, hvad der kan gøres for at forebygge og lindre børnenes smerter i forbindelse med forskellige sygeplejeprocedurer. Den hyppigst valgte metode var at øge barnets følelse af sikkerhed. Den kvalitative analyse afslørede desværre, at personalet ikke til fulde anvendte deres viden i deres arbejde til at afhjælpe børnenes smerter.

Resultaterne kan være nyttige ved evalueringen af praksis på neonatalafdelinger i Danmark.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.