Vi scanner omgivelserne

Store overskrifter i pressen. Tophistorie i TV Avisen i flere dage. Kan man næsten forlange mere, når man går ud med et budskab? Finlands Sjuksköterskeförbund har haft succes med sin nye offensive kommunikations- og ledelsesstrategi. Da den finske undervisningsminister Maija Rask barslede med et forslag om at videreuddanne sygeplejersker til læger over en fireårig periode for at afhjælpe lægemanglen specielt i det nordlige Finland, var de finske sygeplejersker parate til med det samme at skyde ministerens argumenter ned.

''Vi havde i forvejen gjort vores hjemmearbejde, sådan at vi med hjælp fra de officielle statistikker kunne vise, at der ikke er lægemangel i Finland. Tværtimod har der aldrig været ansat så mange læger i sundhedssektoren som nu. Problemet er bare, at den offentlige sundhedssektor ikke kan tilbyde de arbejdsforhold, som lægerne gerne vil have. Derfor foretrækker de at arbejde i den private sektor,'' siger formanden for forbundet Katriina Laaksonen.

Sygeplejersken møder den finske formand sammen med Kaarina Wilskman, informationsrådgiver og chefredaktør for forbundets blad Sjuksköterskan.

''I virkeligheden skabte ministerens forslag stor forvirring og undren,'' siger de.

''Skulle man nu til at slå to professioner sammen? Det kunne vi ikke acceptere. Der er ikke noget continuum fra sygeplejerskeuddannelsen til lægeuddannelsen. Vi er en selvstændig profession og har i årevis været repræsenteret på de finske universiteter med institutter for sygeplejevidenskab. Næsten 3.000 finske sygeplejersker har taget en mastergrad i sygeplejevidenskab, ligesom vores grunduddannelse meget langt hen ad vejen er forskningsbaseret. Maija Rask er selv sygeplejerske, så derfor er hendes forslag endnu mere uforståeligt,'' siger de og peger på, at der er mange måder at læse statistikker på. Her havde den finske undervisningsminister lagt vægt på antallet af ledige lægestillinger. Men det er ikke det samme, som at der mangler læger, fremhæver Katriina Laaksonen og Kaarina Wilskman:

''Lægestillingerne i det offentlige står ledige pga. arbejdsvilkår og løn,'' siger de.

"Ikke fordi, der mangler læger."

20.000 på pension

Det finske sygeplejerskeforbund havde andre gode modargumenter på hånden til ministerens forslag. Igen med hjælp fra de officielle statistikker samt egen research kunne de fortælle pressen, at Finland i stedet for den påståede lægemangel kan vente sig en omfattende mangel på sygeplejersker inden for de næste 10 år. Beregningerne viser nemlig, at til den tid er en tredjedel af arbejdsstyrken gået på pension. Det svarer til omkring 20.000 sygeplejersker.

Den kendsgerning var overvældende for finnerne.

''Nyt trusselsbillede i sundhedssystemet'' stod der over lederen i et af de store finske dagblade.

Katriina Laaksonen var ikke sen til over for medierne at påpege, at faget burde gøres mere attraktivt for de unge, samt at der burde gøres en indsats for at få de omkring 10.000 finske sygeplejersker tilbage, der arbejder uden for sygeplejen, og de 4.500, som arbejder i udlandet.

Et andet forhold, der gør sig gældende, er de høje boligpriser i Helsingfors. Dem kan sygeplejerskerne ikke klare med deres nuværende løn, så allerede nu er der mangel på sygeplejersker i den finske hovedstad.

''Derfor er det helt nødvendigt at forbedre sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold,'' understregede den finske forbundsformand over for medierne og nævnte også, at finnernes behov for sygepleje er langt større end antallet af sygeplejersker. Derfor bliver mange finske sygeplejersker udbrændte på jobbet pga. den overvældende arbejdsbyrde.

Når det har været nødvendigt for forbundet selv at lave en udredning til brug over for pressen, hænger det sammen med, at sygeplejerskerne i Finland er organiseret i sundhedsorganisationen Tehy, som forhandler løn og arbejdsforhold for de forskellige faggrupper i sundhedssektoren. Det betyder, at sygeplejerskerne ikke optræder som enkeltgruppe i mange af statistikkerne, og forbundet, der alene tager sig af rent professionelle spørgsmål, må derfor selv udrede de specifikke tal for sygeplejerskerne.

Forbundet går heller ikke af vejen for at lave egne undersøgelser. Meget apropos havde man inden ministersagen fået et analyseinstitut til at spørge finnerne, om de ville betale mere i skat, hvis det gik til bedre løn til sygeplejerskerne og dermed en tiltrækning eller fastholdelse af sygeplejerskerne i det offentlige sundhedssystem.

Ja! Sagde et flertal. Ifølge Kaarina Wilskman viser det noget om, at værdierne i det finske samfund er under forandring. Før var det meget individcentreret og materialistisk, nu er det de bløde værdier, familien og lokalsamfundet, der er i fokus, og det matcher på bedste vis med det, sygeplejerskerne står for.

Gearet til visionerne

Responsen i pressen har bestyrket Katriina Laaksonen og Kaarina Wilskman i, at deres nye strategi er brugbar:

''Vi sidder ikke længere som de pæne piger og venter på at blive spurgt. Vores nye strategi skal være offensiv og fremadrettet i håbet om, at vi på den måde bedre kan tale medlemmernes sag og i sidste instans være med til at påvirke samfundsudviklingen,'' siger de og fortæller i samme åndedrag, at det har krævet en målrettet indsats at ændre gamle indgroede ledelses- og kommunikationsvaner i forbundet.

Et af kodeordene i ændringsprocessen er scanning, fortæller de:

''Scanning betyder jo at afsøge et område. I vores regi betyder det, at vi systematisk scanner, hvad der foregår i samfundet. Det har givet os mange nye ideer og visioner, og samtidig betyder det, at vi både mentalt og praktisk er parat - enten til selv at være de udfarende eller at være klar, når situationen kræver det.

Den nye adfærd har tilsvarende krævet, at forbundet er blevet trimmet, så man netop er gearet til at realisere visionerne. Bl.a. har det betydet en omorganisering af det daglige arbejde:

''Jeg går ind for en flad struktur og så lidt bureaukrati som muligt. Derfor arbejder vi nu i små selvstyrende team, som hver især er ansvarlige for deres område,'' siger Katriina Laaksonen og vedgår gerne, at de fine ord sandelig også gælder hendes eget lederskab:

''Jeg skal jo også selv leve op til dem i praksis, så når jeg f.eks. er væk, er det i høj grad op til teamlederne at klare problemerne og selv tage affære. De skal ikke sidde og vente på, at formanden indfinder sig,'' siger hun og tilføjer:

''Det kræver naturligvis en fælles kultur på arbejdspladsen, et fælles sæt værdier samt en vision om, i hvilken retning vi skal gå. For os handler det meget om at synliggøre vores medlemmer og gøre omgivelserne bevidste om, hvad sygeplejen står for, og hvad sygeplejersker kan. Den slags kommer selvfølgelig ikke over natten, og derfor er en del af min filosofi da også, at når der begås fejl, skal vi lære af dem i stedet for at gå efter den pågældende medarbejder.''

Er til for medlemmerne

Der er omkring 60.000 sygeplejersker i Finland. De 47.000 er medlem af forbundet. Med et sekretariat på otte ansatte og nogle freelancemedarbejdere er det svært at få øje på noget egentligt bureaukrati. Som gæst imponeres man snarere over, at det overhovedet kan lade sig gøre at drive et forbund med så mange medlemmer og så få ansatte. Men det kan det, selv om Katriina Laaksonen gerne indrømmer, at det kunne være rart med lidt mere arbejdskraft i sekretariatet. Men det fungerer, og et af de store mål er at få samtlige finske sygeplejersker som medlemmer af forbundet:

Kaarina Wilskman:

''Medlemskabet af Tehy koster ca. 1,2 pct. af gennemsnitslønnen (i Dansk Sygeplejeråd er procenten 1,5), hvorimod man hos os kan slippe med et årskontingent på under 200 kr. Det er jo pebernødder, men for nogle er der tale om noget ideologisk. Medlemskabet hos os burde være inkluderet i kontingentet til Tehy, mener de. Heldigvis synes flere og flere, at det også er nødvendigt med en professionel organisation som vores.

Katriina Laaksonen:

''Vores hovedformål er at udvikle faget, og i den sidste ende tror jeg, det også er sygeplejerskernes faglige niveau, kvalifikationerne, som vil føre til en bedre aflønning. Hvis vi er fagligt stærke, kan vi bedre legitimere vores krav.''

Dialogen med omgivelserne er også et must i forhold til forbundets lokalafdelinger. Her prøver de at udvikle den samme filosofi som i fællessekretariatet: Så lidt bureaukrati som muligt, dialog med kredsens medlemmer og opsøgende virksomhed i forhold til omgivelserne.

''Tidligere var både stil og ånd i forbundet meget lukket. Topfolkene omgikkedes kun andre topfolk. På en eller anden måde virkede det, som om medlemmerne ikke var så vigtige. Men det er de jo. Uden medlemmer - ingen organisation.

Uden at det skal lyde alt for floskelagtigt, så vil vi meget gerne arbejde hen imod, at medlemmerne skal opfatte forbundet som deres. Derfor lægger vi også stor vægt på, at der ikke er snærende bånd mellem vores tidsskrift og forbundet. Medlemmerne skal frit kunne udtrykke sig i bladet og fremsætte synspunkter, som er i modstrid med vores. Den slags er altid godt, for det giver os lejlighed til at genoverveje egne synspunkter, '' siger Katriina Laaksonen.

Selv foretrækker hun at få problemerne frem i lyset. Det er bedre end hviskekampagner i krogene, synes hun:

''Det vigtigste i forbundet er de sager, vi kører, det arbejde, vi laver. Hverken forbundet i sig selv eller os, der er ansat her, er vigtige,''siger hun.

Gå ind i politik

De to ledere, der begge har en mastergrad i lederskab, opfordrer kollegerne ude i kredsene til at engagere sig i lokalpolitik. Det er nyttigt på flere planer. Dels kan man som lokalpolitiker få direkte indflydelse på det stedlige sundhedstilbud, dels kan man bringe sygeplejen ned i gulvhøjde:

''Sygeplejersker har ikke svært ved at kommunikere med deres patienter, men når vi skal fortælle befolkningen om, hvad vi kan, er det ikke så nemt. Det har jeg selv erfaret. Men øvelse gør mester, og så får man jo tilbagemeldinger om, hvad der rører sig i samfundet,'' siger Kaarina Wilskman.

Begge er de medlemmer af deres lokale byråd, og en af deres kongstanker er at etablere et landsdækkende netværk af sygeplejersker, som er politisk aktive i deres lokalsamfund:

''Det skal naturligvis ikke være relateret til et bestemt parti, men give medlemmerne mulighed for orientering og feedback på, hvad der sker rundt om i landet.

Altså igen en form for scanning," siger Katriina Laaksonen.

En af de kommende store opgaver i sundhedssektoren i Finland bliver gennemførelsen af en ny sundhedsreform. Her vil de to ledere søge at få indflydelse på, hvordan reformen skal føres ud i livet - ikke mindst på lederniveauet.

''Når reformen søsættes, afhænger det af godt lederskab. Problemet for sygeplejerskerne er, at de både har indsigt og uddannelse, men mangler autoriteten til at sætte sig igennem over for læger og andre sundhedsansvarlige,'' siger de.

''Derfor sætter vi vores lid til det punkt i reformen, hvor der tales om multiprofessionel lederuddannelse, så det bliver de samme kurser, folk skal igennem som ledere.

Og så har vi naturligvis også tænkt os selv at udbyde lederkurser. Den klassiske sygeplejeleder, der administrerede, koordinerede og kontrollerede, skal gerne have tilført evnen til at scanne, analysere og i det hele taget være et skridt foran sine omgivelser.''