Det skjulte slaveri

Foto: Anders Clausen

Side 7

''Jeg påstår, at der findes slaveri i Danmark. Der er mænd, som bevidst tager kvinder herop for at holde dem som slaver.''

Advokat Mona Meelberg ser et mønster i de historier, som hendes kvindelige, udenlandske klienter fortæller. Vold, isolation og ydmygelse går igen.

''De er fuldstændig prisgivet deres mænd, som ofte sørger for at holde dem isoleret, så de ikke lærer dansk. De bor i et vakuum omkring manden. Det er uhyrligt i et land som Danmark, at mennesker ikke kan bestemme, hvem de vil henvende sig til. Når kvinderne endelig er nødt til at have kontakt med myndighederne, tolker mændene,'' siger Mona Meelberg.

I 22 sager kommer kvinderne fra Iran, Tyrkiet, Pakistan samt Afrika og Fjernøsten. Men hun tror, at hun kun ser toppen af et isbjerg.

''De stærke når hen til mig, men de svage bliver, hvor de er. De får at vide, at hvis de ikke gør, som manden siger, bliver de smidt ud af Danmark,'' siger Mona Meelberg og tilføjer, at mange af mændene samtidig bliver seksuelt meget krævende.

Hun oplever ofte, at klienter møder op nedbrudt af vold og ydmygelser - ikke kun fra manden selv. I en af hendes sager blev en tyrkisk pige tvangsgift med sin fætter og ført herop til en lejlighed, hvor 10 familiemedlemmer boede uofficielt. Hele familien var på bistandshjælp, og

Side 7

pigen blev sat til at opvarte dem. Hun skulle sove i køkkenet og samtidig passe det barn, hun fik med manden.

''Da hun en dag bebrejdede ham, at han havde købt ting til sig selv, når barnet trængte til vitaminer og bleer, bankede manden, hans mor og hans søster hende på skift. De blev dømt for det,'' siger Mona Meelberg.

Hun forklarer, at en kombination af den danske udlændingelov og den muslimske sharialov giver mændene særlig gode våben, når de vil true kvinden.

Hvis en udenlandsk kvinde - eller for den sags skyld mand - bliver separeret, skilt eller ophæver samlivet med den herboende ægtefælle eller samlever i løbet af de syv første år, vil Udlændingestyrelsen som udgangspunkt inddrage hendes opholdstilladelse. Det benytter mændene.

''Der ligger en trussel om udvisning under alle de her sager,'' siger Mona Meelberg.

Utroskab kan føre til stening

Ofte vil en kvinde, der vender tilbage til et land som f.eks. Iran, blive udstødt socialt og set ned på. Endnu værre kan det gå, hvis manden efter skilsmissen udspreder rygter i hjemlandet om, at hans kone har været ham utro.

''Ægteskabsbrud kan føre til stening i et land som Iran, hvor den islamiske sharia-lov gælder. Derfor skal disse kvinder betragtes som politiske flygtninge. Islam er politik i Iran, hvor man er parat til at forfølge disse kvinder til døden,'' siger advokaten.

Det bekræfter Nahid Riazi, koordinator for kvindeorganisationen Iranske Kvinders Rettigheder.

''Vi ved både fra kilder i Iran og fra iranske aviser, at tre kvinder venter på at blive stenet som straf for hor. Tidligere stenede styret kvinder offentligt, men den unge generation presser på for at få reformer. Derfor passer styret på, at kvindernes navne og foto ikke slipper ud som i Nigeria. I stedet bliver de stenet i fængslerne,'' siger Nahid Riazi.

Hun mener, at en herboende mand nemt kan købe personer til at sprede rygter i Iran om, at en kvinde har begået hor. Omvendt skal en kvinde ifølge sharialoven føre fire mandlige vidner for at modbevise anklagen ved en religiøs domstol. Nahid Riazi kender til mange sager i Danmark.

''I Iran betragter man fraskilte kvinder som en brugt vare. Det er et stort psykisk pres, og de mister deres børn. Derfor finder mange herboende iranske kvinder sig i forfærdelige ting som vold, voldtægt og ydmygelser. Det giver psykiske traumer, når de forsøger at holde situationen ud. Jeg har også flere gange set, at mænd isolerer kvinderne, og jeg undrer mig over, at kommunerne ikke spørger efter disse kvinder,'' siger Nahid Riazi.

Social elendighed

Kvindehjemmet på Jagtvej i København kan genkende mønstret. Hjemmet har med 80 pct. udlændinge sandsynligvis landets højeste andel af udenlandske klienter, og forstander Birgit Søderberg ser en del kvinder, der bliver slået af manden eller hans familie og holdt isoleret.

''Halvdelen af vores klienter har været udsat for vold. Udenlandske kvinder finder sig måske i mere, men når de kommer til os, har de besluttet sig for, at de ikke vil finde sig i ydmygelserne mere. Det drejer sig om slag, spark og trusler,'' siger Birgit Søderberg, som dog mener, at billedet er mere komplekst.

''Jeg ser nogle sager, hvor mændene udnytter de danske regler til at skaffe sig total magt over kvinden, men vi har mange forskellige nationaliteter, og sagerne er vidt forskellige. Ofte bunder volden ikke kun i kultur og kvindesyn, men er også udtryk for, at der er sociale problemer i hjemmene,'' siger Birgit Søderberg.

Advokat Mona Meelberg mener, at mange kvinder mister deres opholdstilladelse, selv om de reelt opfylder udlændingelovens voldsparagraf. Den giver kvinder, som lader sig skille pga. overgreb, misbrug eller anden overlast, ret til at blive i Danmark. Ifølge Udlændingestyrelsen søgte 82 udlændinge i perioden fra januar 2001 til maj 2002 om at bevare deres opholdstilladelse ved at henvise til vold og overgreb. 25 af dem fik ja, mens 57 fik afslag.

''Det er meget svært for disse kvinder at dokumentere volden og overgrebene, for de aner ikke, hvem de skal gå til, og mange har medbragt en naturlig frygt for politiet fra deres hjemland. Samtidig tager Udlændingestyrelsen også kvindernes tilknytning til Danmark med i betragtning, men det er svært for en udenlandsk kvinde at blive knyttet til Danmark, hvis manden sørger for, at hun ikke ser andre mennesker og ikke lærer dansk,'' siger Mona Meelberg.

Livsvigtige journaler

Hun opfordrer sundhedspersoner til at være opmærksomme på, at journaler, der dokumenterer vold og overgreb, kan blive afgørende for kvindernes skæbne. Det bekræfter souschef i Udlændingestyrelsens 1. opholdskontor, Poul Eldrup.

''Dokumentationen for volden eller overgrebet er ofte mangelfuld. Det er nødvendigt, at neutrale kilder bekræfter, at kvinden har lidt overlast. Vidneerklæringer fra venner og bekendte er typisk ikke tilstrækkelige, da styrelsen ikke har mulighed for at kontrollere dem. Der skal helst fremlægges erklæringer fra læge, politi, krisecentre eller lignende,'' siger Poul Eldrup, som blandt forskellige former for vold og ydmygelse har set eksempler på, at udenlandske mænd har spærret deres koner inde.

Han oplyser, at kvinden som udgangspunkt skal have boet her i landet i mindst to år, før hun har fået en så nær tilknytning til Danmark, at hun kan opretholde sin opholdstilladelse, selv om hun har ophævet samlivet. Der er dog tale om skønsmæssige afgørelser, og deri indgår også, om kvinden har børn i Danmark.

Mona Meelberg mener, at politikerne forholdsvis let kunne forhindre sagerne.

''Hvis mændene, der henter kvinderne herop, tvinges til at forsørge kvinderne i overgangsperioden på syv år, ville vi nok komme problemet til livs. Så vil de tænke sig om. De skal tage ansvar for, hvad de gør. Nogle gange ser vi jo mænd, der flere gange henter en kvinde herop, når de er blevet trætte af den forrige,'' siger Mona Meelberg.