Løgn, voldtægt og fejloversættelser

"Han bygger sit hus på mit livs ruiner."

Når iranske Sudabeh ser tilbage på sine tre år i Danmark, fornemmer hun et mønster: Hendes herboende iranske eksmand giftede sig udelukkende for at udnytte hende - seksuelt og økonomisk.

Hun føler sig manipuleret med, vildledt og voldtaget af en psykopat, der målrettet benyttede de danske myndigheder for at få magt over hende.

39-årige Sudabeh er mødt op på advokat Mona Meelbergs kontor. Hun fortæller om de seksuelle ydmygelser med et lille ironisk smil på læben - som for at distancere sig fra flovheden. Men indimellem lyner de mørke øjne.

''Min eksmand er seksuelt meget unormal,'' siger hun og forklarer, hvordan han seksuelt blev mere og mere krævende, efter at hun blev familiesammenført med ham i september 1999 og kom til at bo på et 20 kvadratmeters klubværelse i København.

Side 9

Sudabeh forklarer, at han voldtog hende, både oralt og vaginalt.

''En nat ville han have sex syv gange. Jeg sagde nej til ham, men han var ligeglad. Til sidst blødte jeg, og jeg skreg af smerte, da jeg skulle tisse. Men han ville ikke tage mig til lægen. Jeg var et sexobjekt for ham. En slags toilet,'' siger Sudabeh.

Hun forklarer, at hun ikke havde nogen at gå til, for hendes eksmand sørgede bevidst for at isolere hende. Sprogundervisningen fulgte han hende til og fra. For hun måtte ikke have kontakt med danskere. De var kun ude på at fordærve hende, lod han hende vide. Og samtidig gjorde han hende bange ved at bilde hende ind, at naboerne var tyve og voldtægtsmænd.

Bedrog sig til lejlighed

Efter hendes mening er eksmanden psykopat og meget dygtig til at manipulere med sine omgivelser. Hun forklarer, hvordan han forsøgte at bilde både Sudabeh og læger, psykologer og psykiatere ind, at hun var psykisk syg.

''Min eksmand nægtede, når de ville hente en tolk. Han sagde, at han ikke ville have, at rygterne skulle løbe i det iranske miljø,'' siger Sudabeh.

På den måde tolkede eksmanden, som det passede ham, og det resulterede bl.a. i, at parrets praktiserende læge udskrev psykofarmaka til Sudabeh.

''Psykologen blev ved at spørge mig, om jeg overvejede at begå selvmord. Jeg sagde, at livet var dejligt, men jeg aner ikke, hvad han oversatte det til,'' siger Sudabeh.

''Jeg havde forestillet mig et godt liv, men jeg havde fået en mand, der var en sjofel løgner. Det var hårdt. Han sagde hele tiden til mig, at jeg var syg, og at jeg ville få det bedre af at spise pillerne. Han slog mig, da jeg ikke ville spise dem. Og da jeg så spiste dem, fik jeg det meget dårligt,'' siger Sudabeh.

Efter et stykke tid lod hun, som, om hun slugte pillerne. I stedet gemte hun dem i dåser og i sin håndtaske.

Hendes såkaldte sygdom var et led i mandens plan om at skaffe sig en lejlighed.

''Han sagde, at jeg skulle se dårlig ud, når vi talte med lægen eller sagsbehandleren. Han fortalte hele tiden, at jeg var syg pga. de dårlige boligforhold.''

Planen lykkedes. I første omgang flyttede kommunen parret på hotel, og senere fik de en lejlighed i Københavns Sydhavn. Desuden fik manden penge til at indrette lejligheden for.

En nat kl. 3 kom han hjem og sagde, at hun skulle deporteres til Iran. Han slæbte hende ned på politistationen.

''Jeg var meget bange, for i Iran er politiet meget barsk. Jeg aner ikke, hvad han fortalte dem, men jeg hørte ordet ''psykisk.'' Jeg græd,'' siger Sudabeh og forklarer, hvordan han truede hende med, at hun ville komme på den lukkede afdeling og få indsprøjtninger, som ville skade hende, hvis hun ikke gjorde, som han sagde.

Bedraget blev afsløret, da han næste dag ringede til lægen og forklarede, at han var gået til politiet, fordi hans kone havde truet med at slå ham ihjel.

''Det gjorde så stærkt indtryk på lægen, at hun mødte op med en tolk hjemme hos os. Lægen sendte min mand ud, og så fortalte jeg, hvordan han udnyttede mig seksuelt,'' siger Sudabeh. Efter at hun havde søgt om skilsmisse, tog han hende op på Københavns Overpræsidium, hvor han ville have hende til at skrive under på et stykke papir.

''Hvis du skriver under på, at du er gået i seng med andre, vil skilsmissen gå hurtigere,'' forklarede han. ''Men jeg ville ikke lyve,'' siger Sudabeh og forklarer, hvordan hendes socialrådgiver har fortalt hende, at manden over for Udlændingestyrelsen har påstået, at hun trak på gaden.

Myndighederne som våben

Manden krævede ifølge Sudabeh stadig sex af hende, efter at hun havde søgt om skilsmisse. Men nu gjorde hun modstand.

''Så sparkede han mig i brystet og kastede mig ned på gulvet. Det gjorde meget ondt i brystet, og jeg brækkede en tand. Jeg kastede en rulle plastikposer og en potteplante efter ham, og det fik ham til at opgive.''

Sudabeh kontaktede politiet, som henviste hende til hospitalet. Men selv om hun derpå mødte op med en journal fra skadestuen på Hvidovre Hospital, ville politiet ikke tage imod hendes anmeldelse.

''Politimanden sagde: I udlændinge slås så meget. Om to dage går I hånd i hånd igen,'' fortæller Sudabeh.

Først da hendes socialrådgiver faxede journalen til Udlændingestyrelsen, som siden henvendte sig til politiet, indkaldte politiet hende. Men det kom der ikke noget ud af.

Senere mødte hun eksmanden og hans nye kæreste på gaden.

''De slog mig, og så ringede han til politiet, som tog mig i nakken, som om jeg havde overfaldet ham,'' siger Sudabeh.

Hun blødte fra underlivet, og en veninde hjalp hende med at blive indlagt på Bispebjerg Hospital. Her konkluderede lægerne, at hun havde fået slag eller spark i maven. Tre dage var hun indlagt med væskeansamlinger, men to dage efter udskrivelsen fik hun det på ny skidt og blev indlagt på Rigshospitalet. Mens hun var indlagt, blev hendes veninde ringet op af politiet, der sagde, at hun skulle give Sudabeh besked på ikke at opsøge sin mand igen.

I dag føler hun sig meget dårligt behandlet.

''Jeg havde papir på, at jeg var indlagt efter vold, men alligevel ville politiet intet gøre.''

Sygeplejersken er i besiddelse af journaler fra Hvidovre og Bispebjerg hospitaler, hvoraf det fremgår, at Sudabeh hhv. har været indlagt efter spark og slag på brystet og benene og siden efter slag i ansigtet og spark i maven, der førte til vedvarende blødninger i underlivet. Også en politiattest og et brev fra hendes tandlæge fortæller om vold og en knækket tand.

I klemme i Iran

I dag afventer Sudabeh og hendes advokat et møde med integrationsminister Bertel Haarder (V). Hun har ikke fået lov at beholde sin opholdstilladelse ud fra udlændingelovens voldsparagraf, og hun har fået afslag på asyl. Falder mødet med ministeren ikke positivt ud, skal hun tilbage til Iran.

''Jeg havde et regnskabsjob på et iransk universitet, men det har jeg mistet. Min mand havde telefonnumre til alle mine venner og til min arbejdsplads, og han har sagt til dem, at jeg er prostitueret. Desuden kræver han penge for at blive skilt, for i Iran er jeg stadig officielt gift ifølge sharia-loven,'' siger Sudabeh.

Derfor kan hun ikke finde en ny mand uden at begå ægteskabsbrud og få det religiøse politi på nakken. På den måde har hendes eksmand stadig en klemme på hende, selv om hun skulle blive sendt tilbage til Iran.

''Jeg er blevet en bro for ham til goderne. Han fik lejlighed og hårde hvidevarer pga. mig. Jeg skal betale prisen for hans svineri. Mens han bare kan tage til Iran og finde sig en ny kone,'' siger Sudabeh.

Navnet på kvinden i artiklen er opdigtet.