Resuméer af international forskning

Mødres forventninger til sundhedsplejersken

Fägerskiöld AM, Wahlberg V, Ek A-C. Maternal expectations to the child health nurse. Nurs Health Sci 2001;3:139-147.

Hovedformålet med denne interviewundersøgelse var at identificere, hvilke forventninger førstegangsfødende kvinder i Sverige havde til deres sundhedsplejerske. Derudover var det målet at undersøge, hvilken hjælp og støtte mødrene modtog, og om mødrene mente, der var områder, hvor ydelserne fra sundhedsplejersken var mangelfulde.

For at afdække disse problemstillinger blev 20 kvinder interviewet 5-8 uger efter fødslen. Kvinderne var udvalgt blandt seks sundhedsplejerskers klientel i fem forskellige amter. Deltagelse skete efter informeret samtykke, og det var et krav, at kvinderne skulle kunne tale flydende svensk. Interviewene var tilrettelagt på baggrund af grounded theory, og data blev analyseret ved hjælp af konstant komparativ metode.

De nyblevne mødre forventer, at sundhedsplejersken har tiltro til moderens egen styrke som mor. Sundhedsplejersken skal være tilgængelig, åben over for mødrene og vidende, så sundhedsplejersken er i stand til at give konkrete råd og støtte, og hvis problemet ikke kan løses da at henvise til relevant instans. Mødrene følte stort set, at sundhedsplejersken havde været som forventet. Nogle mødre gav dog udtryk for, sundhedsplejersken ikke udviste særlig stor interesse for moderens krop og sundhed, og at sundhedsplejerskens interesse og støtte blev mindre, hvis kvinden ophørte med at amme.

Sundhedsplejerskeordningen blev taget for givet, og kontakten blev især værdsat af førstegangsfødende med et dårligt socialt netværk, men mødrene havde også negative oplevelser med de ydelser, der blev stillet til rådighed.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Smerter hos patienter med venøse bensår

Husband LL. Venous ulceration: the pattern of pain and the paradox. Clinical Effectiveness in Nursing. 2001;5:35-40.

Omkring 1 pct. af befolkningen har bensår, og ofte er det smerter i forbindelse med såret, der får patienten til at kontakte sundhedsvæsenet. Det paradoksale er, at for patienterne er det smerterne, der er hovedårsagen til, at de henvender sig til sundhedspersonalet med et ønske om, at problemet løses, men for behandlerne spiller disse smerter kun en birolle, når behandlingen tilrettelægges.

Undersøgelsen er gennemført i to engelske hjemmeplejeområder. Der er interviewet 39 patienter og 33 sygeplejersker. Patienterne blev udvalgt, hvis de kunne tale engelsk, havde et venøst sår og var villige til at deltage i et interview. Sygeplejerskerne blev udvalgt efter, om de deltog i plejen af de interviewede patienter. Alle interview blev indspillet på bånd. Interviewene foregik og blev analyseret efter grounded theory.

Patienterne blev ofte henvist til sygeplejerskerne med diagnosen ''bensår,'' hvorefter sygeplejerskerne måtte stille den relevante diagnose. Patienternes opfattelse af smerter spillede ikke en særlig stor rolle ved tilrettelæggelse af plejen og udløste ikke professionel hjælp. Sygeplejerskerne angav, at de diagnosticerede smerterne, men mente, at de ville svinde med den givne sårpleje. Der blev ikke anvendt metoder til systematisk at registrere og beskrive patientens oplevelse af smerteintensitet. Ved medicinsk behandling foretrak personalet håndkøbspræparater, selvom disse ikke løste patienternes smerteproblemer.

Undersøgelsen viste klart, at der var stor forskel mellem patientens fokus og sygeplejerskens fokus i forhold til behandling af det venøse sår. Forfatteren anbefaler, at målet med behandlingen bliver at øge patienternes livskvalitet frem for udelukkende at have opheling af såret som mål.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.