Synspunkt: Styrk den palliative pleje

En sygeplejerske har henvendt sig til Det Sygeplejeetiske Råd for at høre om rådets holdning til mediebegrebet aktiv dødshjælp. Spørgsmålet var udsprunget af en serie artikler i Jyllands-Posten i maj i år. Artiklerne tog udgangspunkt i en undersøgelse af 999 danskeres holdning til aktiv dødshjælp, som Jyllands-Posten havde bestilt hos PLS Rambøll.

Det Sygeplejeetiske Råd rekvirerede kildematerialet, PLS Rambølls undersøgelse som ikke har videnskabelig karakter. Den bygger på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 17 år.

Svarene er opdelt efter køn, alder, uddannelse og landsdel for hver af de 10 spørgsmål. Den korte indledende tekst til spørgsmålene om aktiv dødshjælp lyder: ''Ved aktiv dødshjælp forstås normalt, at en læge efter patientens begæring udfører en behandling, der medfører patientens død. Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Det er passiv dødshjælp, hvor lægen undlader at behandle, ikke.''

Selve spørgsmålene er korte og uden vejledende tekst. Første spørgsmål lyder: ''Er du for eller imod aktiv dødshjælp?'' De følgende spørgsmål drejer sig om aktiv dødshjælp til særlige grupper som døende, uhelbredeligt syge, svært psykisk syge, livstrætte ældre, handicappede mfl.

Jeg tvivler på, at de 999 informanter lægger det samme i, hvad f.eks. en livstræt ældre er.

Jeg tror i hvert fald, at selv sygeplejersker vil være usikre på, om en livstræt ældre kan defineres. Endvidere kan jeg være i tvivl om, hvad svarene ville have været, hvis de interviewede kendte til eksisterende lovgivning på området. Samlet set forekommer det mig at være en overfladisk måde at behandle et komplekst etisk spørgsmål på.

Under sagsbehandlingen i Det Sygeplejeetiske Råd kunne vi konstatere, at Det Sygeplejeetiske Råd ikke tidligere har forholdt sig direkte til aktiv dødshjælp. Det Sygeplejeetiske Råds fokus har gennem mange år været på den lindrende pleje, og dermed har vi hidtil implicit taget afstand fra aktiv dødshjælp.

Det Sygeplejeetiske Råds medlemmer og suppleanter tager afstand til begrebet aktiv dødshjælp. Vi har den holdning, at den danske lovgivning er dækkende, da den giver mulighed for at undlade livsforlængende behandling og at give smertelindrende behandling, selv om denne muligvis kan forkorte livet.

Med vores afstandtagen til aktiv dødshjælp ligger vi helt på linje med Den Almindelige Danske Lægeforening, som i en leder i Ugeskrift for Læger den 27. maj i år på det kraftigste tager afstand fra aktiv dødshjælp. ''Det er ikke en lægelig opgave at aflive folk,'' skriver Hanne Mollerup, medlem af hovedbestyrelsen i Den Almindelige Danske Lægeforening. ''Aktiv dødshjælp er i virkeligheden aflivning (på anmodning).'' Jeg er enig med lederen i Ugeskrift for Læger og vil tilføje, at aktiv dødshjælp heller ikke er en opgave for sygeplejersker. Ligesom lægerne finder Det Sygeplejeetiske Råd, at i stedet for aflivning af den alvorligt syge og døende er løsningen en stadig bedre palliativ pleje og bedre vilkår herfor overalt i sundhedsvæsnet. Målet vil altid være, at døden bliver værdig.

Det Sygeplejeetiske Råd vil arbejde på at aflive de misvisende begreber passiv og aktiv dødshælp både blandt sygeplejersker og i befolkningen. I stedet må sygeplejersker oplyse om de muligheder og den udvikling, der finder sted inden for lindrende pleje og behandling. Tværfagligt samarbejde er helt nødvendigt, og udviklingen i Danmark og de øvrige nordiske lande går lykkeligvis også den vej, hvilket flere nye tværfaglige lærebøger i lindrende pleje og behandling viser i disse år.

Den danske filosof Jacob Dahl Rendtorff skriver i sin bog ''Bioetik og ret,'' at sundhedsvæsenets primære opgave må være - ikke at fremme idéen om eutanasi (aktiv dødshjælp) - men at gøre livets sidste timer lettere gennem lindrende pleje, omsorg og respekt. Han ser debatten om eutanasi som et symptom på den moderne dødsfortrængning.

Det Sygeplejeetiske Råd ser en stor udfordring for sygeplejersker og andet sundhedspersonale i at virkeliggøre sætningen: ''Selv om vi ikke kan helbrede, så er der uendelig meget mere at tilbyde i den lindrende pleje.''

Lad os sammen bruge vores kritiske faglige vurderinger og ikke springe på en hvilken som helst medieskabt vogn.

Den ottende retningslinje i De Sygeplejeetiske Retningslinjer kan vise vej: ''Sygeplejersken skal medvirke til, at der i befolkningen er tillid og respekt om faget.''

Hanne F. Mortensen er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev.