Boganmeldelser

Virkelighedens ledere i sundhedsvæsenet

Leila Lindén og Erik Birk Madsen

Fagprofessionelle som ledere

En debatbog om ledelse og lederroller i sundhedsvæsenet
København: Munksgaard Danmark 2002
144 sider, 148 kr.

Hvilke krav vil der blive stillet til ledere i fremtidens sundhedsvæsen, og hvorfor kan det være vanskeligt for den fagprofessionelle leder at honorere disse krav, er nogle af de centrale spørgsmål, Leila Lindén og Erling Birk Madsen tager op. Med udgangspunkt i Mintzbergs beskrivelser af fagbureaukrati diskuterer de, om en professionel faglig grunduddannelse og specialedygtighed skaber gode ledere, og om dilemmaer og problemstillinger ved denne organisationsform kan genfindes i virkeligheden.

Bag bogen ligger en masterafhandling fra Master of Public Administration ved Handelshøjskolen i København. Begge forfattere har desuden årelang erfaring som fagprofessionelle ledere i sundhedsvæsenet som henholdsvis sygeplejedirektør og lægelig direktør. Forfatterne bruger lægegruppen til at repræsentere de fagprofessionelle i sundhedsvæsenet med den begrundelse, at læger har den mest rendyrkede fagprofessionelle uddannelse samtidig med, at lægegruppen har stor indflydelse på ledelsesudviklingen i sygehusvæsenet.

Analysen af denne virkelighed bygger på interview med 10 ledende overlæger, to lægechefers dagbøger og gennemgang af lægernes uddannelsesforløb. Det fører bl.a. til følgende konklusioner: ''Overlægernes uddannelse og socialisering fører frem til, at de bliver typiske fagprofessionelle i et typisk fagbureaukrati. Som lægelige ledere er de medlemmer af den lægelige profession, som har sin særlige esprit de corps.

Lægen bliver primært opfattet som professionens mand frem for organisationens mand.'' Resultaterne af disse undersøgelser sættes i relation til en beskrivelse af de krav, der i dag stilles til ledere i sundhedsvæsenet, hvor komplekse arbejdsgange og organisation kræver dygtige og engagerede ledere med ledelsesmæssig ansvarsfølelse for hele organisationen.

Bogen giver et godt overblik over de mangeartede krav til sundhedsvæsenets ledere og kan skabe debat i forbindelse med uddannelse eller efteruddannelse i ledelse og organisation.

Det billede, der tegnes af de fagprofessionelle i virkelighedens verden, kommer imidlertid til at fremstå noget stereotypt, da det i meget høj grad er et billede af lægernes verden. Mange af de beskrevne problemstillinger forklares da også som en konsekvens af den uddannelse og socialiseringsproces, som netop lægerne gennemgår.

Af Jette Ammentorp, oversygeplejerske, cand.scient.san., Kolding Sygehus.

Barnets sygdomme

Peter Oluf Schiøtz, Flemming Skovby

Praktisk pædiatri

København: Munksgaard Danmark 2001
309 sider, 598 kr.

''En klog mor stiller ofte en bedre diagnose end en dårlig læge,'' er August Bier citeret for i relation til, hvordan forældre inddrages, når der skal optages anamnese på et barn. Derpå beskrives den objektive undersøgelse, barnets normale udvikling, pædiatri i almen praksis og socialpædiatri, herunder primær sundhedstjeneste og tværfagligt samarbejde i forhold til spæde, småbørn og skolebørn. Truede børn, omsorgssvigt og social arv berøres, og sagsgange i en socialforvaltning beskrives i forhold til lovgivning og med virkelige eksempler. 

Indbydende, systematisk og overskueligt beskrives sygdomme i de forskellige organsystemer. Afsnittene er læsevenlige trods mange fagudtryk, og små cases gør teorien nærværende og relevant, så man får et fint billede af, hvordan pædiatriske sygdomme adskiller sig fra sygdomme hos voksne. Bogens opbygning gør den anvendelig som opslagsbog, hvis man blot har brug for viden om et specifikt problem. Lærebogen kan betragtes som en afløser af ''Nordisk Lærebog i Pædiatri.'' Den er skrevet af et bredt udvalg af børnelæger og dækker pensum ved den lægelige embedseksamen.

Selvom bogen er målrettet medicinstuderende, er den absolut relevant for sundhedsplejersker, pædiatriske sygeplejersker og praktiserende læger. Desværre er bogen ikke indbundet, en ulempe for en bog, som uden tvivl vil blive flittigt brugt.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

Fra varmepude til SPECT scanner

Michael Riis-Jensen

Medikoteknisk håndbog

Behandlings- og målemetoder i sundhedsvæsenet
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002
108 sider, ill. 149 kr.

Vil man vide, hvordan en varmepude, en SPECT scanner eller en respirator virker, og hvad apparaterne bruges til, findes svaret her. Sektionslederen på Rigshospitalets medikotekniske afdeling har lavet et opslagsværk over de mest gængse behandlings- og målemetoder i det danske sundhedsvæsen. Den primære målgruppe er læger og sygeplejersker, der har brug for en enkel beskrivelse af principperne i de forskellige apparaters funktion, men den er også skrevet ''for at give lægmand et kortfattet overblik over de mest gængse måle- og behandlingsformer.'' At forfatteren henvender sig til to så forskellige grupper som fag- og lægfolk, præger både prioriteringen af de apparater, der nævnes, og sproget. Der er således medtaget apparater, der spænder fra det helt simple udstyr som f.eks. pandelamper, vægte og varmepuder til avanceret og specialiseret udstyr som ECMO, trykkammer og patient Data Management.

Tilsvarende spænder sproget fra de meget enkle, let forståelige beskrivelser til tekniske og svært tilgængelige forklaringer, der kræver forhåndskendskab til medicinsk terminologi. Et eksempel på en let fattelig beskrivelse er forklaringen på, hvad man bruger et sug til: ''Bruges til at fjerne slim og andre væsker, oftest i lunger, hals og svælg f.eks. hos patienter, som ikke selv kan synke.'' Forklaringen på, hvad man bruger et CTG apparat til, er i højere grad rettet mod læger og sygeplejersker: ''Et CTG apparat bruges til at monitorere et fosters EKG og iltmætning (FspO2) på fosteret før og under fødslen. Desuden vises, hvor stor styrke toco (veerne) har.'' Selvom der er en ganske udmærket ordforklaring bagest i bogen, er ikke alle fagudtryk forklaret, og lægfolk vil kunne få problemer med at forstå beskrivelsen, hvis man ikke ved, hvad iltmætning betyder, og ikke er bekendt med udtryk som at monitorere. Da ikke alle apparater kan slås op under deres navn, men under fællesbetegnelser som f.eks. røntgenudstyr eller endoskopi, vil opslag i bogen også kræve et vist forhåndskendskab til terminologien, hvis man ikke er så heldig, at netop det apparat, man søger, er nævnt.

Af Jette Ammentorp, oversygeplejerske, cand.scient.san., Kolding Sygehus.