Faglig kommentar: Forstyr uden at forstå

Her gik vi rundt og suttede saligt på gode ord som samarbejde, dialog, forståelse, omsorg, nærhed og solidaritet. Som gode, lydige børn, opvokset i skyggen af halvfjerdsernes store tepotte. Det fører kun til laveste fællesnævner, udeladelse af det vigtigste, føleri, konformitet og mere af samme skuffe. I stedet har vi brug for faglig stringens. Vi skal ikke stræbe efter løsninger, men skabe dilemmaer, som kræver etiske valg. Vi skal bringe forstyrrelser ind i vejledningen, forholdet mellem lærer og studerende skal være asymmetrisk.

Skal vi foretage en tilsvarende kovending i sygeplejen? Udnytte og ikke prøve at udligne asymmetrien mellem sygeplejerske og patient? Erstatte samarbejde med samspil? Erstatte nærhed med distance? Holde op med at forsøge at forstå? Koncentrere os om væsentlige opgaver og ikke sprede vore omsorgsfulde vinger ud over det hele, halve eller trekvarte menneske med knæfald for alt, hvad der smager af erindringer, erfaringer og hedengangne aners kulturmønstre?

Når livet forstyrres

Patienten med hjerteinfarkt har fået sin første forstyrrelse og har måske allerede erkendt, at han skal ændre noget i sit liv. Patienten med cancer, patienten med diabetes, patienten med kroniske smerter, patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, den infertile patient, den uønsket gravide - og sådan kunne man blive ved - har alle fået en forstyrrelse i livet. Ligesom den studerende møder nogle af dem op for at blive klogere på, hvordan de skal komme videre på bedst mulig måde. Andre, måske de fleste, møder op for at få løst deres problemer. Og det gør sygeplejersken så, det bedste hun har lært. I samarbejde med, i dialog med og med stor forståelse for patienten og hele hans situation.

Men i virkeligheden er det en illusion, når vi tror, vi forstår den anden og hans situation, og den falske forståelse bruger vi til at løse et problem, vi i bund og grund ikke forstår. Men vi handler, og det er jo det, vi får ros for og lønnes for. Og snart er det hele glemt, for patientforløb er korte og afløser hinanden i en evig strøm.

Hvad ville der ske, hvis sygeplejersken udskiftede sin pseudoforståelse og problemløsning med forstyrrelser af patienten, baseret på faglig viden og indsigt?

Sygeplejersken bidrager med sin faglige viden og patienten med viden om sig selv, kan vi gentage i søvne. Patienten er ekspert på sig selv, lyder fortsættelsen. Men er det sandt? Sygeplejersken bidrager med den del af sin viden, hun mener, patienten vil have gavn af, og patienten ser ikke sine blinde pletter. Ved at tillægge begge parters viden lige stor vægt stræber vi mod konsensus, den mindelige løsning. Patienten ved jo inderst inde godt, hvordan sygeplejersken vil have ham til at svare. De gode sunde budskaber er efterhånden allemandseje, så det er ikke svært at finde en fælles platform af enighed. Så længe det varer.

Sæt patienten i et dilemma

Der skal en passende forstyrrelse til, hvis vejlederen/sygeplejersken skal skabe forudsætning for refleksion og læring hos den studerende/patienten. Sygeplejersken skal vove at sætte patienten i et dilemma, der kræver valg, også når forholdet er ophørt. Et brud på den sædvanlige sygeplejetænkning, at vi altid skal være parate til at samle op. I stedet skal vi forstyrre, sætte i gang, opretholde en distance og ikke være bange for at indrømme, at vi ved bedre.

Hvis det skal føre til en sandere omsorg og sygepleje, er det ifølge Per Schaarup afgørende, at den studerende - her patienten - selv fortæller, hvad han er optaget af, og hvad det betyder for ham, og at patienten bevarer retten til at definere fokus. 

(Læs artiklerne i dette Svæv som en sommerfugl stik - som en bi eller Forståelse blokerer for udvikling og sidste nummer Sygeplejen er inficeret med problemløsning og Vil gerne forstyrres af Sygeplejersken).

Om vi helt skal begrave problemløsning i sygeplejen, er jeg nu ikke så sikker på. Vejledning af patienter fylder stadig mere i moderne sygepleje, men det udgør ikke hele sygeplejen. Der er stadig patienter og situationer, som påkalder sig konkret hjælp og problemløsning af sygeplejersken. Sygeplejersken skal stadig kunne handle på patientens vegne til patientens bedste, og i de situationer er den gode gamle sygeplejeproces slet ikke så tumpet endda. -