Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Falcks monopol truet

Priserne på ambulancekørsel skal ned, mener mange amter, der vil have flere aktører på banen.

Sygeplejersken 2002 nr. 49, s. 12-13

Af:

Anne Lea Landsted, journalist,

Tom Heinemann, journalist

Væksten i udgifterne til ambulancekørsel er et centralt emne i de forhandlinger, Amtsrådsforeningen netop har indledt med Falck om en ny standardaftale. I løbet af de sidste to år har især de amter, hvor Falck har monopol, oplevet voldsomme prisstigninger. Formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard, lægger ikke skjul på, at en forudsætning for et godt konstruktivt samarbejde med redningskorpset er, at man finder frem til et mere fornuftigt udgiftsniveau.

''Hvis amterne ønsker en ny standardaftale, og den kan laves på acceptable vilkår, hvilket vil sige til den rigtige pris og kvalitet, så synes jeg, vi skal indgå en ny aftale, men det kræver vilje fra begge sider,'' siger Kristian Ebbensgaard.

Side 13

Falck sidder i dag på 87 pct. af al ambulancekørsel i Danmark med undtagelse af København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner samt halvdelen af Roskilde Amt, og det ændrer sig næppe, så længe der eksisterer en standardaftale om faste takster og reguleringer. Til gengæld har aftalen flere steder vist sig at være en så dyr fornøjelse for amterne, at flere overvejer at bryde Falcks monopol ved at sende ambulancekørslen i udbud. Som formanden for sygehusudvalget i Københavns Amt, Leif Flemming Jensen fra Socialdemokratiet, for nylig udtrykte det i dagbladet Politiken: ''Vi skal jo varetage skatteborgernes interesser.''

Udviklingen følges nøje af Konkurrencestyrelsen, der ikke bryder sig om standardaftaler, idet de ''begrænser konkurrencen ved at holde konkurrenterne ude af markedet,'' som styrelsen udtrykker det i et brev til Amtsrådsforeningen. Konkurrencestyrelsen gav i 1999 foreningen dispensation til aftalen med Falck, men opfordrede samtidig til, at Amtsrådsforeningen tog skridt til at skabe konkurrence. Det er ikke sket. Alligevel har styrelsen besluttet at forlænge dispensationen, fordi der nu er udsigt til, at flere amter får held med at bryde Falcks monopol.

I Viborg Amt er udgifterne på ambulancekørsel således steget med 15 pct. i løbet af de seneste to år. Amtet har desuden oplevet store stigninger i minutforbruget på skadestedet og i tidsforbruget på sygehusene.

''Vi er i gang med en sparerunde, og vi skal have hentet minimum 5 mio. kr. i besparelser hos Falck. De voldsomme prisstigninger, vi har oplevet på ambulancekørsel og minutforbrug, vil vi simpelt hen ikke acceptere,'' siger Bent A. Hansen, der er socialdemokrat og amtsborgmester i Viborg Amt.

Viborg Amt er dog bundet af standardaftalen med Falck i endnu halvandet år, men herefter vil amtsborgmesteren ikke afvise, at amtet beslutter at give Falck konkurrence ved at invitere andre til at byde på den attraktive ambulancekørsel.

I Fyns Amt skal der hentes 10 millioner ekstra skattekroner til ambulanceberedskab og akut ambulancekørsel, hvis budgettet skal hænge sammen. I perioden fra 1996-1999 lå budgetoverskridelsen nogenlunde stabilt på mellem 1,7-3,0 mio. kr. I 2000 voksede den til 6,6 mio. kr. og i 2001 til 9,8 mio. kr. Altså en budgetoverskridelse på 200 pct. på bare to år.

''I dag har vi monopollignende tilstande på ambulancekørsel, og det bryder vi os ikke om, så hvis mulighederne er til stede, så jeg gerne konkurrence på området. Man kunne f.eks. forestille sig, at Odense Brandvæsen dannede et redningsselskab, som kunne give Falck konkurrence på redningsopgaver,'' siger den konservative amtsborgmester i Fyns Amt, Jan Boye.

I Vejle Amt mener man, at der kan spares mindst 10 mio. kr. ved at skabe konkurrence på ambulancekørsel. I dag betaler amtet 63 mio. kr. til Falck. Amtet er dog allerede langt i bestræbelserne på at udfordre Falcks monopol ved at skabe konkurrence på redningskørsel.

I Århus Amt har den socialdemokratiske amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen svært ved at forestille sig en ny operatør på ambulancekørslen, selvom priserne også her er steget markant.

''Det er delvis selvforskyldt. Der er kommet flere kørsler i takt med, at reddernes kompetencer er blevet bedre. De bruger mere tid på skadestedet. Men det er da klart, at vi ikke uden videre kan acceptere, hvis udgifterne løber løbsk. Derfor vil vi også bede Falck om at dække en del af udgiftsstigningen. Og det er jeg da sikker på, at de vil. Jeg tror ikke, at de er ude på at malke systemet,'' siger Johannes Flensted-Jensen.

For mange ambulancer

De store udgiftsstigninger har samtidig fået flere amter til at undersøge, om udgiften til Falck er udtryk for det reelle behov. Vestsjællands Amt har således flere gange oplevet, at Falck har sendt for mange ambulancer til en ulykke. I et konkret tilfælde sendte Falck tre ambulancer, en lægeambulance, en akutbil og en redningsvogn til at frigøre fastklemte, selvom politiets alarmcentral flere gange understregede, at der ikke var kommet personer til skade.

De voldsomme prisstigninger på ambulancekørsel er primært sket i områder, hvor Falck er eneoperatør.

I Roskilde Amt, hvor formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard, er amtsborgmester for Venstre, har udgiftsudviklingen indtil 2002 været mere fornuftig. Amtet har siden 1997 haft tre operatører på området: Roskilde Brandvæsen, Falck og et taxaselskab til den siddende patienttransport.

''Vi har ikke oplevet at få kæmperegninger. Nu må jeg skynde mig at sige, at vi i Roskilde Amt har meget korte afstande, så det er ikke alene et spørgsmål om, at vi har haft ambulancekørslen i udbud. De lavere udgiftsstigninger skyldes også geografien,'' siger Kristian Ebbensgaard.

Københavns Amt kan blive det første amt, der bryder Falcks næsten landsdækkende monopol på ambulancekørsel. Amtets sygehusudvalg har for nylig truffet en principbeslutning om at sende ambulancekørsel i åbent udbud. Falck står i dag for kørslen i hele amtet med undtagelse af Gentofte Kommune.

I Frederiksborg Amt forhandler sygehusudvalget i øjeblikket med Falck om en fastprisaftale på de såkaldte akutbiler, der er ambulancer med særligt udstyr og bemandet med højtuddannede reddere. Samtidig overvejer amtet at nedlægge en af de i alt seks akutbiler for at nå frem til en besparelse på 5 mio. kr.

Den nuværende standardaftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck om ambulanceberedskab og ambulancekørsel blev indgået i 1995 og er siden blevet revideret et par gange. Senest i 1999 efter påbud fra Konkurrencestyrelsen.

Formålet var at sikre borgerne mest muligt i tilfælde af ulykker og til den bedst mulige pris. Og Falck har taget sig godt betalt. Fra 1996 til 2001 er amternes udgifter til Falcks ambulancekørsel steget med 250 mio. kr.

Bekendtskabet med Falck har vist sig at være en yderst bekostelig affære for amterne. Arkivfoto: Polfoto