Mastodonten på Dampfærgevej

Side 9

Billede

Side 10

Mens landets 14 amter kæmper for at få budgetterne til at hænge sammen, har Amtsrådsforeningen lige så stille udviklet sig til en særdeles velhavende virksomhed med 140 ansatte, store ejendomsinvesteringer og en halv milliard på bankbogen.

Og formuen er grundlagt for skatteydermidler. Hver indbygger i de 14 amter betaler godt 22 kr. om året til foreningen eller i alt ca. 100 mio. kr. Dertil kommer salget af Kommunedata, der for to år siden øgede formuen betragteligt til over en halv milliard kroner.

Amtsrådsforeningen ledes af en bestyrelse. Den vælges for fire år ad gangen på en generalforsamling, hvor alle 374 amtsrådsmedlemmer deltager. Det seneste nyvalg fandt sted på generalforsamlingen i marts i år. Her blev Kristian Ebbensgaard (V) valgt som ny formand efter Kresten Philipsen (V).

Og noget af det første, den nyvalgte bestyrelse foretog sig, var at bevilge formanden og næstformanden lønforhøjelser på næsten 10 pct., mens skatteyderne måtte nøjes med en kontingentnedsættelse på omkring en krone. Oplysningerne om lønstigningerne stammer fra et ikke-offentliggjort dokument, der bl.a. viser, at formandskabet og de attraktive formandsposter i Amtsrådsforeningens forskellige udvalg har medført attraktive tilskud til den løn, som amtsborgmestrene og medlemmerne i forvejen får udbetalt i deres lokale amter. Dertil kommer en række vederlag, som den til enhver tid siddende formand får for at repræsentere foreningen i en række virksomheder og organisationer.

Den politiske bogholder

85 mio. kr. af Amtsrådsforeningens formue er i det nye budget afsat til forskellige projekter, bl.a. en sundhedsportal og udvikling af den elektroniske patientjournal. Resten er investeret i ejendomme på Dampfærgevej og en formandslejlighed i det attraktive boligområde på Langelinie.

''Det er rigtigt, at vi er blevet relativt velhavende i Amtsrådsforeningen, efter vi har solgt vores andel i Kommunedata, og det har jeg det fint med. Jeg kan godt tåle at have penge,'' siger Kristian Ebbensgaard, der er kendt som ''den politiske bogholder.''

Men Amtsrådsforeningen er hverken en bank eller et investeringsselskab. Den er interesseorganisation for landets 14 amter, som hvert år sammen med staten lægger rammerne for amternes økonomi. Foreningen fungerer samtidig som arbejdsgiverorganisation for de godt 130.000 ansatte i amterne, når der skal forhandles løn og arbejdsforhold.

''Det kan da ikke være målet med en forening som Amtsrådsforeningen, at den skal skrabe til rede og samle formue. Det kan godt være, det er en god ide at bruge penge på en sundhedsportal eller udvikling af den elektroniske patientjournal, men at investere pengene i fast ejendom. Det kan jeg bestemt ikke se nogen grund til,'' siger Kristen Touborg, kommunalpolitisk ordfører for SF i Folketinget.

''Med den tilbøjelighed kan Amtsrådsforeningen hurtigt ende som en stat i staten, og det skal den være forsigtig med, for det er ikke det, den er sat i verden for. Desuden er pengene ikke foreningens. Det er amternes og hermed skatteydernes.''

En oplagt mulighed ville ifølge Kristen Touborg være at sætte kontingentet ned. Ikke med nogle få kroner, men med noget, der virkelig battede. Det synspunkt kan den tidligere formand for Amtsrådsforeningen, socialdemokraten Per Kaalund, godt følge.

''Man skal passe på, at formuen i en forening som Amtsrådsforeningen ikke bliver for stor, og en halv milliard er ganske mange penge at ligge inde med af amternes penge. Man kunne vælge at fordele formuen mellem amterne eller vedtage kontingentfrihed i f.eks. et år. Det sidste er nok det, der ville kunne mærkes mest,'' siger Per Kaalund.

Men foreløbig bliver pengene i Amtsrådsforeningen. Generalforsamlingen i 2001 vedtog ganske vist at sætte kontingentet ned med 2 kr. pr. indbygger til 20,75 kr. Men allerede fra næste år er kontingentet igen steget - til 21,27 kr. pr. indbygger. På papiret ikke meget mere end et par klip på buskortet, men for et amt som f.eks. Århus Amt, der har 640.000 indbyggere, svarer kontingentet til Amtsrådsforeningen til en udgift for Århus Amt på knap 14 mio. kr.

Amtsrådsforeningen repræsenterer amterne, som igen repræsenterer borgerne. Men det er sjældent borgerne, der er i fokus på generalforsamlingerne. Der synes at være udbredt enighed om, at den førte politik er i orden, og det vil sige, at pengene ligger bedre i ejendommene på Dampfærgevej end i borgernes lommer.

Brandinspektør Ib Dalsfledt fra Dansk Folkeparti (Fyns Amt) har siddet i Amtsrådsforeningens bestyrelse i snart fem år. Og han er en af de få, der har sat spørgsmålstegn ved foreningens ejendomsinvesteringer og opkrævning af kontingentkronerne:

''I Dansk Folkeparti troede vi sådan set, at denne forening var en interesseforening, ikke at det var en bank eller en pensionskasse, vi var trådt ind i.''

''En kontingentforhøjelse på nuværende tidspunkt ville være et helt forkert signal at sende ud. Vi, der sidder ude i amterne, skal til at knokle for at få økonomien til at hænge sammen. Der er virkelig grund til, at denne forening viser solidaritet. Jeg vil foreslå, at vi tager dette til afstemning, og Dansk Folkeparti stemmer i hvert fald imod denne kontingentforhøjelse,'' sagde Ib Dalsfledt på generalforsamlingen, der i år blev holdt på Hotel Comwell i Kolding.

Men kontingentforhøjelsen blev vedtaget med overvejende flertal.

Ingen kontrolmulighed

Selv om Amtsrådsforeningen optræder som en halvoffentlig institution, er den - i lighed med Kommunernes Landsforening - ikke omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Den beslutter fra sag til sag, om det er noget, den vil give borgerne indsigt i. Da Amtsrådsforeningen overvejende finansieres af skattekroner, kan indenrigs- og sundhedsministeren bestemme, at foreningen skal omfattes af offentlighedsloven, men det er ikke sket.

Borgernes mulighed for at holde øje med, hvordan deres kontingentkroner forvaltes, er derfor yderst begrænsede. Og det er uacceptabelt, mener en af Danmarks førende eksperter i offentlighedslovens bestemmelser, lektor Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

''Amtsrådsforeningen er et blandt mange eksempler på, at organisationer med stor indflydelse på offentlige opgaver falder

Side 11

 uden for loven, fordi der ikke er tale om offentlig forvaltning i juridisk forstand. Og det er urimeligt. Foreningen burde helt klart være omfattet af offentlighedsloven.''

Amtsrådsforeningens egen forklaring på, at den ikke ønsker offentlig adgang, er, at den ligger inde med fortrolige oplysninger om lønforhold og overenskomster. Men det argument holder ikke, mener Oluf Jørgensen.

"Der findes undtagelser i loven, som tager hensyn til den slags."

En offentlighedskommission er i øjeblikket ved at gennemgå offentlighedsloven, og lovens anvendelsesområde er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet indgående, siger Oluf Jørgensen, der selv er medlem af kommissionen.

Arbejdet er tidligst færdigt om to år, men allerede på næste generalforsamling i marts 2003 vil Kristen Touborg fra SF opfordre partifællen Bente Nielsen (Århus Amt) i Amtsrådsforeningens bestyrelse til at tage spørgsmålet op.

''Det er helt oplagt, at Amtsrådsforeningen frivilligt bør tilmelde sig offentlighedsloven, så borgerne har mulighed for at følge med i, hvordan deres formue forvaltes.''

Umuligt at gennemskue

Faktisk ved offentligheden forbløffende lidt om Amtsrådsforeningen og om foreningens økonomi. Regnskabet er yderst kortfattet - kun det allermest nødvendige er nævnt. Der findes f.eks. ingen noter med uddybende forklaringer til de enkelte poster. Faktisk er det næsten umuligt at gennemskue, hvordan formuen er blevet forvaltet.

Heller ikke fra forskerside har der været den store interesse for Amtsrådsforeningen til trods for, at foreningen årligt inddriver mere end 100 millioner offentlige skattekroner:

''Og det er egentlig ganske tankevækkende,'' siger Jens Blom-Hansen, lektor og ph.d. fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har skrevet en bog om Kommunernes Landsforening.

''Amtsrådsforeningen lever et meget beskedent liv i forhold til offentligheden. Og hvor det er nemt for dem at fremstå som en enhed, når vi taler om at bevare sygehusene og gymnasierne under amterne, så står det anderledes til med f.eks., hvor mange amter vi skal have. Her er amterne splittede, og derfor holder de lav profil.''

Roger Buch Jensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, er enig med kollegaen fra Århus:

''Hvor Kommunernes Landsforening ofte opfattes som en udfarende kraft, er Amtsrådsforeningen helt usynlig. Da vi for et stykke tid siden udgav en rapport om, hvordan vi som borgere ser på vigtigheden af forskellige ting, kom forholdet til nationen ind på en førsteplads, efterfulgt af kommunerne, Norden, verden. Helt nede på sidstepladsen kom så amterne.''

''Med andre ord, der er ikke nogen, der tager Amtsrådsforeningen alvorligt, uanset de sidder med ved bordet, hver gang store ting skal forhandles med finansministeren, og på den måde er en ret magtfuld organisation,'' siger Roger Buch Jensen. Han er overbevist om, at det er en bevidst strategi fra Amtsrådsforeningens side at holde lav profil.

Falck

I mange år forsøgte Amtsrådsforeningen at bagatellisere en aktiepost i Falck, som ifølge den tidligere formand Kresten Philipsen ''i sin tid alene blev erhvervet for at tilkendegive Amtsrådsforeningens generelt positive holdning til Falcks Redningskorps, som udfører en vigtig samfundsopgave på en altovervejende dygtig og professionel måde.''

Kresten Philipsens forgænger, socialdemokraten Per Kaalund, har en lidt anden forklaring. Ifølge ham overvejede Amtsrådsforeningen i slutningen af 1980'erne at købe Falck, fordi man var bange for, at Falck ville komme på udenlandske hænder og evt. blive tømt for værdier. En undersøgelse i Københavns Amt viste samtidig, at amtet selv kunne drive ambulancetjeneste lige så billigt.

Først efter massiv kritik i pressen blev aktieposten solgt. Standardaftalen eksisterer stadig, men spørgsmålet er hvor længe. Bekendtskabet med Falck har nemlig vist sig at være en yderst bekostelig affære for amterne.