Sundhedsplejersken giver sorg- og krisehjælp

Marie Munch er sundhedsplejerske i Karlebo Kommune, og de sidste fire år har hun endvidere fungeret som sorg- og krisekonsulent i samarbejde med skolelærer Gitte Ullstad. De har en ambulancetjeneste, hvor de rykker ud hurtigst muligt, hvis et barn oplever død i den nærmeste familie. Henvendelserne kan komme fra lærere, pædagoger, sygeplejersker eller fra forældrene selv.

''Vi tager udgangspunkt i den situation, familien er i, om der er nogen omkring dem, som kan hjælpe. Mange familier har brug for ekstra hjælp, og det kan være en fordel for børnene at tale med én, som kommer udefra, som ikke er følelsesmæssigt involveret. Børn vil ofte helst undgå at vise deres forældre, at de er kede af det, for ikke at pådrage forældrene en yderligere belastning,'' siger Marie Munch.

Hun råder de kriseramte familier til at forberede børnene på begravelsen. Hun mener, det er en god idé at besøge kirken inden begravelsen og se, hvordan der ser ud, vise børnene, hvor de skal sidde. I samtaler med børnene taler hun med dem om, hvad der sker ved en begravelse, i kirken og ude ved gravstedet, og de taler om, at nogle sikkert vil være kede af det.

''Når jeg taler med børnene bagefter, siger de måske ''det var rigtigt, hvad du sagde, at min mor blev ked af det.'' Når de kan forudse, hvad der skal ske, skal de ikke bruge så meget energi på at tænke over det inden.''

Marie Munch tilbyder også at gå med i barnets skoleklasse og tale med hele klassen om, hvad det betyder at miste, og tale om, hvordan en begravelse eller bisættelse foregår. Børnene i klassen får et brev med hjem til deres forældre, hvor der står, hvad de har talt om, og at Marie Munch vil komme igen ugen efter og tale med børnene om, hvem der har prøvet at miste, og hvad man kan gøre for at hjælpe hinanden igennem sorgen.

''Jeg forsøger at koble børnenes netværk på og skabe et miljø, hvor man kan tale om følelser. Min vigtigste opgave i forhold til de børn, der har mistet, er at hjælpe dem til ikke at skulle leve i isolation og ensomhed med deres sorg,'' siger Marie Munch.

Ord på følelserne

Dukker, bøger og tegninger er nogle af de redskaber, sorg- og krisekonsulenterne bruger, når de skal hjælpe børnene med at sætte ord på deres tanker og følelser. Opgaven kan være at skulle tegne, hvordan man ser ud indeni og udenpå som indledning til en samtale om, at man godt kan græde inde i sig selv, selvom man ikke viser det. Kræftens Bekæmpelse har udgivet et materiale, der inspirerer til, hvordan man kan tegne følelser som vrede eller ked-af-det-hed. Tegningerne gemmer børnene i en mappe, som de kan tage med hjem og vise til deres familie. I samtalerne med børnene bliver de eksempelvis spurgt: ''Når du er ked af det, hvad gør du så?'' eller: ''Hvad gør dig glad?''

''Børnene er gode til at beskrive deres følelser, og jeg kommer tit til at føle mig ydmyg. Børnene fortæller om, hvordan bestemte billeder hele tiden dukker op, så de mister koncentrationen i skolen. Man kan ikke være i sorg og udvikling på én og samme tid, da det ene altid viger for det andet. Derfor er det vigtigt at give børnene rum til at komme ud med deres følelser, så de kan komme videre i deres liv,'' siger Marie Munch.

Når børnene har sagt farvel til den, de har mistet, skal de sige goddag til minderne. Sorg- og krisekonsulenterne foreslår børnene at lave en mindekasse. Det kan være et ur, man har fået af sin far, en sok, der lugter af ham, billeder, tegninger, breve og andre vigtige minder.

''I starten har børnene kassen tæt på sig, senere rykker den måske op på hylden, men den er en del af dem,'' siger Marie Munch.

Hun bruger et par timer om ugen på sorg- og krisehjælpen, resten af tiden arbejder hun som almindelig sundhedsplejerske. Også i det arbejde er hun opmærksom på børn, der har behov for hjælp, fordi de måske har en alvorligt syg forælder eller søskende, der risikerer at dø. I sådan et tilfælde kan Marie Munch hjælpe familien til at forklare

Side 9 

børnene, hvad det er, der sker, og tale med børnene om deres frygt og angst. Hun taler også med dem om, hvordan det er at besøge den syge på hospitalet. Om sygdommen og behandlingen. Om hvorfor man eksempelvis har drop i armen eller får kemokur og mister håret.

''Som udgangspunkt mener jeg, at man skal være ærlig over for børn og inddrage dem i hele sygdomsforløbet. Hvordan, man forklarer det, afhænger naturligvis af, hvor gammelt barnet er, men uanset alderen er det vigtigt senere i livet at vide, at man har været inddraget hele vejen. Børn forstår mere, end man tror. De læser kropssproget. Ved ikke at sætte ord på er det fantasien, der får lov at løbe, og ofte er fantasien værre end virkeligheden.

Man skal være i det rum, hvor børnene er, og her skal man være opmærksom på, at de har den mekanisme, at de hopper ind og ud af sorgen. Når de vil vide noget, stiller de spørgsmål. Derefter går de måske ud og leger, og så er der ikke nogen grund til at påføre dem yderligere belastning,'' siger Marie Munch.

Kurser i sorg

Der findes ikke nogen egentlig uddannelse som sorg- og krisekonsulent. Efter Marie Munch og Gitte Ullstad på eget initiativ fik iværksat den funktion i Karlebo Kommune, har de gennemgået kurser om sorg og krise. Sorg- og krisehjælpen har lavet en pjece, der hedder ''Når livet gør ondt,'' som står fremme i institutioner og på skoler. Her står ambulancetjenestens mobiltelefonnummer. De bruger i gennemsnit omkring et par timer om ugen på deres særlige funktion.

''Jeg har tidligere arbejdet som børnesygeplejerske og har oplevet de intensive forløb, hvor man er tæt på at miste. Når børnene fortalte mig, at de var bange for at gøre deres forældre kede af det, genkendte jeg følelsen, fordi jeg selv mistede min lillesøster, da jeg var ni år gammel. Dengang var det ikke almindeligt at inddrage børn og f.eks. tage dem med til begravelse. Jeg er ikke gået ind i det her arbejde, fordi jeg har behov for at bearbejde min egen sorg, men min personlige erfaring har gjort, at jeg har nemt ved at genkende børnenes følelser. Som sygeplejerske har jeg en faglig viden, og jeg har erfaring med at håndtere situationer, hvor folk dør, og hvor jeg skal tage mig af de pårørende. Den erfaring vil jeg gerne bruge,'' fortæller Marie Munch.

Ud over at arbejde med børnene i Karlebo Kommune holder Marie Munch også foredrag for forældre, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og for sygeplejersker på sygehusene.

''Jeg synes, det er vigtigt, at vi bygger bro mellem primær og sekundær sektor og bruger hinandens erfaringer. På sygehusene er det vigtigt, at sygeplejerskerne er opmærksomme på, hvordan børnene oplever at være på sygehuset, og støtter og vejleder forældrene i, hvordan børn reagerer i sorg, når eksempelvis en forælder er alvorligt syg. Sygeplejerskerne kan give os i sundhedsplejen besked, hvis de ved, at et barn har behov for hjælp,'' siger Marie Munch.

DR TV sender i øjeblikket en serie programmer under fællestitlen ''Når børn mister,'' og i et af programmerne medvirker Marie Munch, hvor hun hjælper en mor med at fortælle hendes to døtre, at deres far er alvorligt syg og skal dø. Programmet sendes på DR2 den 4. februar kl. 19 og den 16. februar kl. 14. Det sendes på DR1 søndag den 10. februar om formiddagen og fredag den 15. februar kl. 11.30.