Bro mellem forskning og klinik

Der er for langt fra de akademiske teorier til den kliniske sygepleje.

Problemet har været diskuteret de sidste mange år, og det diskuteres i sygeplejekredse den dag i dag. Senest på en konference om fremtidens sygepleje, som Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) holdt i Reykjavik for nylig.

Dilemmaet rammer ikke kun de nyuddannede sygeplejersker, når de pludselig står med deres autorisation i hånden og et helt nyt ansvar. Også sygeplejersker, som videreuddanner sig og gerne vil forske i klinisk sygepleje, har svært ved at anvende teorierne i praksis.

''Der er skrevet meget inden for de senere år om afstanden mellem teori og klinisk sygepleje. Vi har stadig et stort stykke arbejde foran os, hvis vi skal bygge bro mellem de to områder,'' siger Anna Stéfansdóttir, chefsygeplejerske på Landspitali Universitetshospital i Reykjavik.

Her er man dog godt i gang med at støbe broens fundament.

I maj 2001 underskrev sundhedsministeren, undervisningsministeren, rektor fra Islands Universitet og den hovedansvarlige for uddannelse, forskning og udvikling på Landspitali en kontrakt mellem universitet og hospital. Formålet var at integrere forskning og klinik og forbedre uddannelse, forskning og patientpleje.

Kontrakten sikrer bl.a., at sygeplejevidenskaben fremover får samme status som f.eks. lægevidenskaben mht. uddannelse og forskning.

Aftalen er det første officielle dokument, der anerkender sygepleje som en akademisk disciplin på hospitalet.

Det har bl.a. betydet, at Landspitalis ''Department of Nursing'' i dag samarbejder med universitetets ''Faculty of Nursing'' i såkaldte kliniske divisioner på hospitalet og akademiske divisioner på universitetet.

Den akademiske division ledes af en professor på universitetet, som er med til at planlægge og forbedre klinisk uddannelse, forskning og udvikling på hospitalet. Professoren er desuden ansvarlig for at præsentere ny viden for sygeplejerskerne på hospitalet og implementere evidensbasererede metoder til at løse plejemæssige problemer i klinikken.

Derudover ligger i kontrakten, at hospital og universitet er fælles om en række ansættelser.

F.eks. kan den forskningsansvarlige, dvs. professoren i den akademiske division, arbejde både på hospitalet og på universitetet, eller det kan være en klinisk sygeplejespecialist, som arbejder fast på en afdeling samtidig med, at hun underviser på universitetet.

Akademiske discipliner

Det sygeplejefaglige fakultet har på nuværende tidspunkt defineret følgende områder som akademiske discipliner:

• Pædiatrisk sygepleje
• Jordemoderstudier og kvinders sundhed
• Psykiatrisk sygepleje
• Pleje af voksne med kroniske lidelser
• Onkologisk pleje
• Akutpleje
• Intensiv og kirurgisk sygepleje
• Sygepleje på modtagerafdelinger
• Pleje inden for rehabilitering
• Geriatrisk pleje
• Sygeplejeledelse.

Fakultetet har allerede udpeget lederne af de akademiske sygeplejediscipliner. De fleste er universitetsprofessorer, men nogle af dem er kliniske sygeplejespecialister eller afdelingssygeplejersker på Landspitali.

Et tæt samarbejde mellem lederne af de akademiske discipliner og oversygeplejerskerne på hospitalet er essentielt for at forbedre uddannelse, forskning og den fremtidige udvikling af patientplejen, mener

Side 7

Anna Stefánsdóttir. ''Selv om det har givet problemer, f.eks. i form af en stor arbejdsbyrde for nogle, har samarbejdet virkelig styrket sygeplejen og den kliniske uddannelse af personalet. Forskningen og udviklingsarbejdet er væsentligt forbedret, og det har skabt en gensidig forståelse og respekt mellem forskere og klinikere,'' siger Stefánsdóttir, som fortsat arbejder på at styrke samarbejdet mellem sygeplejeforskning og praktisk sygepleje.

Bl.a. har hun foreslået dekanen på det sygeplejevidenskabelige fakultet, at der bliver etableret et professionelt rådgivningsorgan på hvert hospitalsafsnit. Det skal styres af en af de professorer, som leder en akademisk sygeplejedisciplin. De øvrige medlemmer af teamet kan så være en praksissygeplejerske og specialister, som forsker i klinisk sygepleje eller er i gang med andet udviklingsarbejde. Oversygeplejersken i Stefánsdóttirs model skulle enten arbejde tæt sammen med teamet eller være en del af det.

Rentable sygeplejeklinikker

''Formålet med rådgivningsorganet er at styre og styrke sygeplejeforskningen og implementere resultaterne i den kliniske praksis. Derved bliver sygeplejen i højere grad baseret på evidens. Det kunne f.eks. være i forbindelse med nye sygeplejemæssige tiltag eller ydelser som f.eks. sygeplejeklinikker, der alene styres af sygeplejersker,'' siger Anna Stefánsdóttir.

I det hele taget mener hun, at ambulante klinikker for sygepleje styret alene af sygeplejersker er ideelle til at vurdere eksisterende sygeplejeydelser og udvikle nye - især målrettet børn og voksne med kroniske lidelser.

Samtidig vil sygeplejeklinikkerne være særdeles brugbare til undervisning, både for studerende og sygeplejersker, som videreuddanner sig. Endelig har det vist sig, at ambulante sygeplejeklinikker er særdeles rentable set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Og netop økonomien er et vigtigt argument for at styrke samarbejdet mellem forskning og klinik, mener Anna Stefánsdóttir.

''Vi står over for store forandringer i sundhedsvæsnet. Ligesom i de andre nordiske lande skal der skæres ned på udgifterne. Hvis vi som sygeplejersker spiller vores kort rigtigt, kan disse forandringer åbne mange nye døre for professionen.

Vi skal være med til at påvirke, så vi får indflydelse på, hvor og hvordan nedskæringerne kommer til at foregå. Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at sygeplejersker kombinerer klinik og forskning. Vi skal skabe et miljø, hvor sygeplejersker indimellem kan tage et skridt væk fra det kliniske arbejde og deltage i udviklingen af nye metoder, og vi skal bruge forskningen som redskab til at vise, hvad sygepleje egentlig kan bruges til, hvilken behandling sygeplejersker kan tilbyde, og hvorfor sygeplejersker har essentiel betydning for patienternes pleje og rehabilitering.

Med et tæt samarbejde mellem fakultetets medarbejdere og sygeplejerskerne på hospitalet, bliver sygeplejerskers videre- og efteruddannelse mere brugbare, og der vil opstå nye muligheder for at knytte forskning og klinisk arbejde sammen,'' siger Anna Stefánsdóttir.  

Læs også artiklen "Sygepleje til småbørn med søvnproblemer'' om en klinisk sygeplejeforsker, der som følge af kontrakten mellem universitet og hospital har fået mulighed for at oprette en ambulant sygeplejeklinik for børn med søvnproblemer.