Resuméer af international forskning

Analgetisk behandling ved smertefulde procedurer

Puntillo KA, Wild LR, Morris AB, Stanik-Hutt J, Tompson CL, White C. Practices and Predictors of Analgesic Interventions for Adults Undergoing Painful Procedures. Am J Crit Care 2002;11(5):415-31.

Baggrund: Der mangler forskning om smertebehandling til de mest almindelige procedurer som vending, anlæggelse af centralt venekateter, drænfjernelse, forbindingsskift hos patienter, der ikke har brandsår, trakealsugning og fjernelse af femorale karskeder.

Formål: At afgøre, hvilke typer analgetika der anvendes til disse procedurer, hvor ofte, hvor meget og hvilke faktorer der kan forudsige behovet for smertestillende behandling.

Metoder: Smerte blev målt før og umiddelbart efter procedurerne. Analgetika, sedativa og bedøvende midler, der blev administreret inden for en time før, under eller efter hver procedure, blev registreret.

Resultater: I alt 5.957 voksne patienter på 164 nationale og fem internationale hospitaler deltog i studiet. Smerteintensiteten steg under proceduren ved alle procedurer. Mere end 63 pct. af patienterne fik ingen smertestillende medicin. Færre end 20 pct. fik morfika, gennemsnitsdosis var 6,44 mg (SD 8,96 mg). Kun 10 pct. af patienterne fik kombinationsterapi. Faktorer forbundet med øget chance for at få morfika var: Smertens intensitet inden proceduren, sheath-fjernelse, hvid etnisk baggrund og procedurens varighed. Patienter med ringere chance for at få smertedækning var: Patienter med medicinsk diagnose og patienter, der skulle trakealsuges. Proceduretypen var den eneste signifikante prædiktor for mængden af morfika, der blev administreret.

Konklusion: De færreste patienter blev smertedækket, selv om smerteintensiteten blev forøget i løbet af en procedure. Når morfika blev givet, var dosis lille og kombinationsbehandling sjælden. Der er brug for kliniske, randomiserede undersøgelser for at vurdere den optimale smertedækning for patienter, der gennemlever disse procedurer.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Pleje- og omsorgsmæssige udfordringer ved cancer

Scand J Caring Sci 2002(16)3.

Temanummer med artikler om pleje- og omsorgsmæssige udfordringer i forbindelse med cancer. Der er artikler om: Tilfredshed hos patienter med brystcancer til opfølgende besøg af sygeplejespecialist. Patienter med nydiagnostiseret brystcancer og deres erfaringer med social støtte. Selvhjælpsgruppers betydning hos patienter med livstruende sygdom.

Livserfaringer hos voksne med cancer. Hjemmepleje hos døende cancerpatienter med fokus på pårørendes håb og forventninger. Pårørendes erfaringer med lidelse i samlivet med kvinder med brystcancer. Cancer og troskab. Livskvalitet hos kateterbærende mænd med prostatacancer og mænd med godartet hyperplasi.

Carol Tishelman og Susanne Börjeson har skrevet lederen, hvori de fremhæver det fællestræk ved artiklerne, at de alle søger at beskrive grundlæggende forståelser af feltet. Artiklerne afspejler også en forskningsmæssig forskellighed, som i værste fald kan hindre en samlet opbygning af fælles viden af teoretisk og klinisk værdi, problematiserer de. De foreslår en mere samlet programmatisk forskning af de pleje- og omsorgsmæssige udfordringer, som efter engelsk model kunne være:

1. Undersøgelser i relation til patienter og deres problemer, herunder systematisk vurdering og håndtering af problemerne.
2. Forskellige interessenters erfaringer og behov, herunder metoder til at mestre cancer.

Det vil give mulighed for fokuseret udvikling af viden samtidig med, at feltet holdes åbent for bredde og variation. Tishelman og Börjeson opfordrer til samarbejde om fælles, sammenhængende forskningsprogrammer for at opnå systematisk progression i forskningen. Samarbejdet kan foregå på tværs af fagdiscipliner, sektorer, nationale grænser, praksisfelter og metodologiske tilgange.

Antallet af cancerpatienter forventes at stige, så der er i høj grad brug for en samlet nytænkende og effektiv indsats.

Af Kirsten Lomborg, cand.cur., exam.art., ph.d.-studerende.