Sygeplejersken
Sygepleje til småbørn med søvnproblemer
Samarbejdet mellem universitet og hospital i Reykjavik har givet en islandsk pædiatrisk sygeplejerske mulighed for at forske i børns søvnproblemer. Det har bl.a. resulteret i, at langt de fleste af børnene nu følges ambulant på den sygeplejeklinik, hun har oprettet, i stedet for at blive indlagt.
Sygeplejersken 2002 nr. 50, s. 8-9
Af:
Hannah Maimin Weil, journalist
Der er ingen grund til, at lægen bruger tid på børn med søvnproblemer, hvis problemerne er af sygeplejefaglig karakter.
Det mener Arna Skuladóttir, islandsk sygeplejerske med en mastergrad i sygepleje og speciale inden for pædiatri.
Hun leder en ambulant sygeplejeklinik på Landspitali Universitetshospital i Reykjavik for børn med søvnproblemer.
At klinikken i dag er en fast institution på hospitalet kan bl.a. tilskrives de seneste års stadigt voksende samarbejde mellem Landspitali sygeplejesektion og fakultetet for sygepleje på Reykjavik Universitet. I 2001 blev en formel kontrakt mellem de to institutioner underskrevet (se artiklen ''Bro mellem forskning og klinik'' side 6). Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at den kliniske sygeplejeforskning er blevet styrket.
Forældre opfatter børns søvnproblemer som et generelt adfærdsproblem. De beskriver problemerne som hyppig opvågnen om natten og besvær med (svært ved) at falde til ro (1).
Undersøgelser fra flere lande har vist, at søvnproblemer eksisterer hos 15-35 pct. af børn i alderen fra ca. en måned til ca. fem år (2).
En islandsk undersøgelse har vist, at 15 pct. af alle islandske børn på tre måneder har søvnproblemer, og at andelen stiger til 20 pct. i den sidste del af børnenes første leveår (3).
10-15 pct. af alle islandske børn fra en måned til fire år har så alvorlige søvnproblemer, at forældrene henvender sig til egen læge eller direkte til sygeplejeklinikken på Landspitali Universitetshospital i Reykjavik.
Tidligere blev børnene indlagt på børneafdelingen. I dag indlægges kun tre pct. af de islandske børn med søvnproblemer - resten følges i sygeplejeklinikken af Arna Skuladóttir eller en anden specialuddannet sygeplejerske.
De fleste møder op på klinikken et par gange og følges herefter pr. telefon. Men har familien ikke mulighed for at møde op, fordi de bor for langt væk fra hovedstaden, foregår konsultationerne via e-mail eller telefon.
Evidensbaseret forskning
Arna Skuladóttirs sygepleje på klinikken tager udgangspunkt i evidensbaseret forskning.
For nogle år siden begyndte hun at fatte interesse for de børn, der blev indlagt på pædiatrisk afdeling med søvnproblemer. Hun observerede deres søvnvaner, så på de serviceydelser, hospitalet kunne tilbyde børn og forældre, og fandt frem til en metode, som efterhånden viste sig at forbedre børnenes søvnmønster signifikant.
Sygeplejen består i en familieorienteret intervention. Hver enkelt familie vurderes individuelt, og de faktorer, som har indflydelse på børns søvnvaner, afdækkes systematisk - f.eks. fødeindtagelse, middagslur, ritualer før sengetid osv. Fædrene inddrages i højere grad, og forældrene uddannes i, hvordan de kan bryde uhensigtsmæssige mønstre.
Inden familierne helt overgår til sygeplejeklinikken, undersøges børnene af en læge. Men når først de er i sygeplejeklinikkens regi, ses de kun af de specialuddannede sygeplejersker
Side 9
- også selv om de indlægges. ''Det er ikke nødvendigt, at patienter, som indlægges med et sygeplejeproblem, bliver tilset af en læge. Hvorfor i alverden skulle de det?'' spørger Arna Skuladóttir.
Respekt
Forskningsprojektet blev tilrettelagt og udført i tæt samarbejde med sygeplejeforskere på universitetets sygeplejefakultet. Det er ikke nødvendigvis en lykkelig alliance, men Arna Skuladóttir er ikke i tvivl om, hvorfor hendes egen forskning er lykkedes så godt.
''Hvis samarbejdet mellem universitetets forsker og den kliniske forsker skal lykkes, er det vigtigt, at de har respekt for hinandens områder. En anden væsentlig forudsætning er, at den kliniske forsker er en del af afdelingen. Ellers får man ikke støtte til sit projekt, og så kommer der ikke noget godt ud af det. Også her er nøgleordet respekt,'' understreger hun.
Indtil hun begyndte at beskæftige sig med børns søvnproblemer i 1997, var hun fuldt beskæftiget som almindelig sygeplejerske på pædiatrisk afdeling. Hun kender de daglige rutiner, problemer og belastninger, og personalet kender hende.
Litteratur
-
Leeson, Barbour, Romaniuk & Warr, 1996.
-
Blum & Carey, 1996; Lozoff, Wolf & Davis 1985; Richman 1981.
-
Ingadottir, Sveinsdottir, poroardottir, Gisladottir & Hannesdottir, 1992.
Læs også artiklen "Bro mellem forskning og klinik".