Faglig kommentar: Én stor grød

Sig mantraet ''Det hele menneske'' og mærk, hvordan tilliden strømmer dig i møde. Ingen kan være i tvivl om, at du vil dine medmennesker det bedste. ''Hos os plejer vi det hele menneske.'' Al kritik forstummer. Man kan næsten få en klump i halsen.

En gang var det nok med fysisk, psykisk og social sygepleje. Den går ikke mere. Nu er det det hele menneske, det gælder. Nu nærmer sig også tiden, hvor man ikke kun skal kunne læse om ventetider på elektiv kirurgi på internettet, men også skal kunne orientere sig om kvaliteten af behandling og sygepleje. Spørgsmålet er så, om befolkningen vil stille sig tilfreds med en oplysning om, at sygeplejen er rettet mod det hele menneske. Hvor meget omfatter en sådan sygepleje? Mon ikke nogen vil sige, at det somme tider var mere ærligt at indrømme, at sygeplejen er rettet mod det halve eller det kvarte menneske?

Er munden en del af mennesket?

Hjælp til personlig hygiejne lyder som en indlysende del af plejen til det hele menneske. Hvor meget skal trækkes fra, hvis patienten ikke bliver badet hver dag, før han kan klare sig selv igen? Hvor stor en del af det hele menneske udgør mundhulen? Hvor mange pct. skal trækkes fra, hvis patienten ikke får børstet tænder? Hvor meget må en nyopereret patient tabe i vægt, før der tabes nogle pct. af det hele menneske? Udskrivelse uden plan for fortsat pleje og rehabilitering må tælle dyrt. Vending og mobilisering af en patient med smerter, uden at der er givet smertestillende medicin forinden, kan vel heller ikke kaldes sygepleje til det hele menneske. Postoperativ obstipation: minus fire pct. Ingen risikovurdering mhp. tryksår: minus 10 pct. Intravenøst kateter, som ikke skiftes, før der er flebitis, leverpostej på brillerne og høreapparatet i skuffen, hvor meget trækker det fra den totale pleje af det hele menneske? Berøres det hele menneske ikke også af manglende information og vejledning om nedsat lyst og seksuel formåen ved visse sygdomme og behandlingsformer?

Hvor går grænsen?

Hvem skal i øvrigt vurdere, om plejen virkelig har været rettet mod det hele menneske, når ingen gør sig ulejlighed med at forklare, hvad det hele menneske er. Er man et helt menneske, hvis man mangler et ben? Et bryst? Tyktarmen? Hørelsen? Hukommelsen? Har en frontallapslæsion? Hvis det hele menneske ikke refererer til menneskets fysik og funktion, men snarere skal opfattes som noget sjæleligt eller åndeligt, kan det måske forklare, hvordan et udtryk som ''det hele menneske'' kan eksistere samtidig med, at plejen af det fysiske, psykiske og sociale menneske er mangelfuld.

Ureflekteret pølsesnak eller en undvigemanøvre for at slippe for at konkretisere sygeplejen, så den kan bedømmes på sin kvalitet.

Jeg tror, nuværende og kommende patienter vil være meget bedre rustede til at samarbejde og forvente sig noget af sygeplejen, hvis begrebet ''det hele menneske'' blev afløst af konkret, nøgtern og realistisk tale om, hvad sygeplejersker tager sig af, og hvad de ikke tager sig af.

Bedre bliver det heller ikke af, at adskillige andre faggrupper mener at tage sig af det hele menneske. Én stor grød, hvor ingen melder klart ud, hvad der er særegent og specifikt ved deres fag, og hvor grænserne går. -