Forebyggelse via computer

Center for Sygdomsforebyggelse på Amtssygehuset i Glostrup har udviklet det sundhedspædagogiske computerprogram PRECARD, som grafisk viser folk deres risikoprofil for hjerte-kar-sygdom. Programmet angiver de fordele, folk vil kunne opnå af forskellige livsstilsændringer.

Programmet benytter data fra de to store befolkningsundersøgelser i Glostrup og på Østerbro. Her er der samlet livsstilsviden om mere end 12.000 almindelige danskere, som er fulgt igennem 10 år med hensyn til sygelighed og dødelighed. Ved hjælp af statistiske analyser og en hel del computerprogrammering kan denne viden nu komme den enkelte dansker til gavn.

Programmet kræver indtastning af 10 velkendte livsstilsfaktorer: køn, alder, tidligere hjertesygdom, diabetes, familiær disposition til hjertesygdom, højde, kolesterol, blodtryk, rygning og vægt. Når dette er gjort, kan man afgøre, om der er grund til at omlægge livsstilen.

Er dette tilfældet, tilrettelægges det mest effektive forløb hen imod et sundere liv sammen med sygeplejersken. Efter samtalen kan sygeplejersken udskrive et individuelt sundhedsråd på baggrund af den enkeltes risikoprofil. Udskriften sammenfatter både risikoprofilen, de mål, der anbefales, og hvordan det kan opnås.

Inter99-undersøgelsen

Sygeplejerskerne på Center for Sygdomsforebyggelse bruger i øjeblikket PRECARD-programmet i en stort anlagt randomiseret interventionsundersøgelse med det formål at reducere forekomsten af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes i den sydlige del af Københavns Amt.

Undersøgelsen, som hedder Inter99, startede i marts 1999 med at invitere godt 13.000 tilfældigt udvalgte borgere fra amtet i alderen 30-60 år til at deltage. Siden starten har godt halvdelen accepteret tilbuddet, og sygeplejerskerne har ved hjælp af PRECARD-programmet identificeret de borgere, som har forøget risiko for hjerte-kar-sygdom. Alle med forøget risiko tilbydes herefter relevante kurser i kost/motion, rygereduktion eller rygestop. Kurserne gennemføres af de samme sygeplejersker, som står for den første undersøgelse og samtale. Deltagere med forøget risiko inviteres herefter til en ny undersøgelse efter et år og igen efter tre år. Alle deltagerne inviteres til en afsluttende undersøgelse efter fem år.

Inden hver deltager i Inter99 møder på Center for Sygdomsforebyggelse, har han/hun udfyldt et detaljeret spørgeskema om deres ryge-, alkohol-, motions- og kostvaner, social status samt motivation for livsstilsændringer.

Undersøgelsen starter med en screening, hvor deltageren

Side 31 

bliver målt og vejet, får taget EKG, målt blodtryk, anlagt venflon og starter en totimers glukosebelastning. Før deltageren kommer ind til sygeplejersken, gennemlæser hun spørgeskemaet for at danne sig et indtryk af deltagerens risikoprofil og motivation for at foretage livsstilsændringer. Skønnes deltageren at være i en forøget risiko for hjerte-kar-sygdom, bruges PRECARD-programmet til at vise den aktuelle risikoprofil, samt hvilke muligheder der er for at reducere risikoen. Det gøres ved at præsentere deltageren for en søjle, der i størrelse og farve illustrerer den aktuelle risiko (se figur 1 side 30). Ved siden af denne søjle ses en mindre søjle, der på samme måde illustrerer, hvilken gevinst der kan opnås ved livsstilsændringer.

I et andet billede vises fordelingen af de forskellige risikofaktorer ved hjælp af et lagkagediagram (se figur 2 side 30). Det virker meget motiverende, og hver enkelt kan således bedre prioritere den kommende indsats hen imod et sundere liv. Hvis deltageren allerede er i gang med en livsstilsændring, er målet at støtte og følge op på dette. Formålet er både at sætte og holde en proces i gang, som ikke nødvendigvis resulterer i en samtidig ændring af livsstil/adfærd. Til sidst i livsstilssamtalen udskriver sygeplejersken et print fra PRECARD-programmet, der viser de relevante informationer inklusive individuelle råd og vejledninger. Dette print understøtter den mundtlige information, som erfaringsmæssigt kan være svært at huske for alle.

Sygeplejerskens rolle

Sygeplejersken har en klar rolle i formidlingen af dette budskab. Det har været en forudsætning for optimalt brug af programmet som en understøttende del af livsstilssamtalen, at hver enkelt sygeplejerske er blevet uddannet til rygestopinstruktør samt uddannet i kost- og motionsvejledning af projektets kliniske diætist. Derudover har alle sygeplejersker deltaget i efterfølgende videreuddannelse i den motiverende samtale og pædagogisk undervisningsteknik. En vigtig del af sygeplejefunktionen er kvalitetsudvikling, der foretages med løbende feltobservation og supervision. Dette har været nødvendigt, idet man som sygeplejerske på Inter99 møder et bredt udsnit af den danske befolkning med vidt forskellige stadier af motivation for ændring af livsstil.

Derfor er sygeplejerskens opgave først at danne sig et indtryk af deltagerens motivation og ressourcer til at gennemføre de foreslåede livsstilsændringer. Herefter skal hun understøtte den beslutningsproces,

Side 32 

som hver enkelt må igennem hen imod et sundere liv.

Ambivalens og livsstil

Både inden for kost/motion og rygning er det nødvendigt at kunne forstå, hvilke mekanismer der leder til den aktuelle livsstil. Et nøgleord i denne vurdering er ambivalens. Mange rygere anvender f.eks. rygning som et nødvendigt afstressningsmiddel i dagligdagen. Det på trods af, at de udmærket godt ved, at rygning har en lang række sundhedsskadelige virkninger. Andre spiser den fede mad i kantinen for at være med i samværet med de øvrige kolleger, selvom lægen mener, at de har sukkersyge og bør leve en hel del sundere.

Ved hjælp af et individuelt tilpasset skærmbillede med en grafisk fremstillet risikoprofil kan sygeplejersken åbne op for, at deltageren selv formulerer ambivalensen omkring sin egen livsstil. Det er herefter sygeplejerskens opgave at tilbyde netop den opfølgning, der bedst understøtter de personlige valg, som kan mindske ambivalensen. Dette vil erfaringsmæssigt lette vejen mod en sundere livsstil.

De kurser i kost- og motionsundervisning samt i rygestop, som tilbydes på centeret, har en varighed på 6 x 2 timer. På disse hold er det især vigtigt for sygeplejersken at give deltageren den relevante viden samt at fremme den gruppedynamik, der gør, at samtlige deltageres ressourcer anvendes optimalt. Dette er helt essentielt for, at alle opnår en fælles forståelse af, hvilke problemer der skal overkommes for at reducere risikoen for livsstilssygdomme.

Efter henholdsvis et og tre år inviteres alle deltagere med forøget risiko for hjerte-kar-sygdom til endnu en undersøgelse og samtale. Her kan programmet sammenligne risikoprofilen fra sidst med den aktuelle, og sygeplejerskens rolle er igen at virke understøttende på de forskellige forsøg på at ændre livsstilen. Sygeplejersken skal være rustet til at imødekomme de frustrationer, der typisk opstår, når livsstilen forsøges ændret.

Sygeplejerskerne på Center for Sygdomsforebyggelse udtrykker en stor tilfredshed med denne meget selvstændige opgave. Det kræver stor faglig viden og indsigt dels at meddele risikobudskabet på en forsvarlig måde, dels at afdække hver enkelt deltagers motivation for livsstilsændringer.

Desuden er der begyndt at vise sig interesse fra enkelte kommuner og afdelinger i Københavns Amt for at kunne trække på sygeplejerskernes store viden om den motiverende samtale og livsstilsændring.

Troels Thomsen er ansat på Center for Sygdomsforebyggelse ved Københavns Amts Sygehus i Glostrup.