Livsstil under lup

Et menneske behøver ikke være truet på sit helbred for at ændre livsstil. Livsstilssamtaler og personlige planer med angivelse af risikofaktorer er nok til at motivere den enkelte til gradvise forandringer hen imod en sundere livsstil. Det er tanken bag befolkningsundersøgelsen Inter99 (se boks 1 side 35).

Sygeplejersken har fulgt fire sygeplejersker på en almindelig arbejdsdag for at finde ud af, hvordan arbejdet som projektsygeplejerske forløber i en sammenhæng, der er helt og aldeles centreret om forebyggelse.

Dagen starter med tre afbud. ''Det er ikke usædvanligt i december,'' siger projektsygeplejerske Charlotte Dorph Lyng, som er den eneste af de fire sygeplejersker, der er fastansat på Inter99-projektet.

Afbuddet giver tid til at høre lidt om sygeplejerskernes baggrund, inden den første deltager træder ind ad døren.

Vibeke Thomsen, Kirsten Gerholt, Hanne Bagger Christiansen og Charlotte Dorph Lyng er alle i trediverne, og alle har de tidligere arbejdet med patienter, der har været syge af livsstilssygdomme. Det gav blod på tanden, da forebyggelsesprojektet Inter99 blev søsat.

Efter to år med projektet har de hver især afholdt 1.800 samtaler om livsstil og sammen startet 48 rygestophold og 67 kost- og motionshold.

Før de startede samtalerne, blev de uddannet som rygestopinstruktører, de læste fælles litteratur (1,2), og de fik undervisning af instruktøren og skuespilleren Erik Künau i kropssprog og kommunikation.

Side 33 

De blev oplært af en klinisk diætist, en fysioterapeut og en læge. Indimellem superviserer de hinanden for at hindre, at samtalerne bliver rutineprægede og for at blive opmærksomme på nuancer i kommunikationen med deltagerne. De deltager i relevante kurser, når der er mulighed for at supplere kvalifikationerne i forebyggelse og sundhedsfremme.

Screeningsstationen

Anne Poulsen er 51 år. For et år siden var hun til den første samtale med en sygeplejerske om sin livsstil. Hun er nu efter et år igen mødt op på Center for Sygdomsforebyggelse på Glostrup Amtssygehus som en af 7.000 deltagere, der har accepteret tilbuddet om at være med i befolkningsundersøgelsen Inter99.

Hun skal starte på screeningsstationen, hvor sygeplejerske Vibeke Thomsen tager imod hende. Sygeplejersken småsnakker med Anne Poulsen, imens hun bliver målt om taljen og om hoften, hun bliver vejet, får taget blodprøver (kolesterol, glucosebelastning mfl.), og hun får udført et elektrokardiogram og en lungefunktionstest.

Til slut bliver hun udstyret med et ur, som ringer, når glucosebelastningen kræver ny blodprøve.

En deltager i Inter99 må sætte to til to en halv time af til besøget, for så lang tid tager det at få taget blodprøver, udfylde papirer og være til samtale med en sygeplejerske. På spørgsmålet om, hvad der har fået hende til at være med i undersøgelsen, svarer Anne Poulsen:

''Det var et tilbud, og en gang imellem skal man jo gøre noget godt for sig selv.''

Efter screeningsstationen får Anne Poulsen et lille spørgeskema, som hun skal udfylde inden samtalen med sygeplejersken. Skemaet omhandler den kost, hun spiser. Hjemmefra har hun udfyldt et spørgeskema på 24 sider, hvor hun har besvaret spørgsmål om i alt 23 hovedområder, der spænder fra kontakt med sundhedsvæsenet over symptomer til levevaner, velbefindende og sociale forhold.

Inden livsstilssamtalen får sygeplejersken det store skema til gennemsyn, så hun kan danne sig et indtryk af deltagerens egen opfattelse af sit helbred og identificere de hovedområder, hun vil tage op med deltageren i den efterfølgende samtale.

Jeg bliver for tyk

Sygeplejerske Kirsten Gerholt ser omhyggeligt Anne Poulsens spørgeskema igennem og mærker sig, hvilke områder der ser problematiske ud.

''Anne Poulsen ryger stadigvæk. Hun sagde nej til at være med på et rygestopkursus for et år siden, så jeg vil spørge hende, om hun er interesseret i at deltage i et kursus, der starter efter jul,'' siger Kirsten Gerholt.

For Anne Poulsens vedkommende er rygning den faktor, der har størst betydning for hendes heldbred på længere sigt.

Kirsten Gerholt starter med at spørge Anne Poulsen, hvordan det forløbne år er gået, om hun har ændret sin livsstil siden den første Inter99-undersøgelse.

Side 34 

''Min mand har skåret ned på fedstofferne, han laver jo mad til mig hver dag, og nu bruger han olie, umættet olie i stedet for.''

Samtalen tager 40 minutter, og sygeplejersken spørger til motion, fortæller om resultater af blodprøverne og nævner, at Anne Poulsen har nedsat sukkerfølsomhed. Et lille vink om, at hun måske kan udvikle sukkersyge.

Der bruges ingen vanskelige fagudtryk. Sukkersyge forklares med sproglige billeder af en dør, som, hvis den binder eller hænger i hængslerne, er sværere at åbne. På den måde kommer der mere sukker i blodbanen og mindre sukker i cellerne.

Anne Poulsens Body Mass Index (BMI) er 28, og kolesteroltallet er for højt. Både det gode og det dårlige kolesterol.

''Var det noget med et nyt kost- og motionshold?'' spørger Kirsten Gerholt. Det tror Anne Poulsen ikke meget på. Samtalen bevæger sig ind på rygning. Anne Poulsen er ikke umiddelbart motiveret for at deltage i et rygestophold.

''Jeg stiger 10 kg i vægt, hver gang jeg holder op, og jeg kan ikke komme af med dem igen,'' siger hun, stikker hagen frem og ser stædigt på sygeplejersken. Men sygeplejersken taler roligt videre om sammenhængen mellem vægtøgning og rygning og spørger Anne Poulsen, om hun er interesseret i at holde op med at ryge.

"Det er jeg vel."

"Det er måske nu, du skal slå til?"

"Det er det måske."

Der bliver talt om rygeafvænning, og rygestopkurset bliver gennemgået. Pjecer og nikotinsubstitutionsmidler fylder skrivebordet.

Enden på det hele bliver, at sygeplejersken spørger, om hun må skrive og invitere Anne Poulsen til rygestopkursus engang i foråret. Det må hun. Men det ligger i luften, at invitationen ikke bliver imødekommet.

Til sidst ser Anne Poulsen PRECARD-programmets søjle og lagkage, hvor hendes risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom over en 10-årig periode er vist. (Se artiklen side 30). Programmet demonstrerer, at hun har en risiko på ca. otte pct. for at blive syg, når hun er mellem 60 og 70 år gammel. Hvis hun holder op med at ryge, taber sig og får kolesteroltallet ned, minimeres risikoen til tre pct.

Anne Poulsen får en udskrift af siderne med hjem. Her kan hun læse resultaterne af samtlige undersøgelser foretaget aktuelt og for et år siden samt de behandlingsmål, som vil gøre hendes risiko for at blive syg mindre.

''Denne graf viser din risiko som 60-årig for at få dårligt hjerte. (Dvs. blodprop i hjertet eller hjertekrampe). Søjlen til venstre viser, at din risiko er ca. otte pct. Søjlen til højre viser, at denne risiko kan nedsættes til ca. tre pct., hvis du når de behandlingsmål, vi anbefaler i Inter99,'' forklarer sygeplejersken.

Efter denne konstatering følger en personlig plan for Anne Poulsen, hvor konsekvenser af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, forhøjet BMI og ikke mindst rygning er opsummeret.

''Et rygeophør vil i dit tilfælde have en særdeles positiv indvirkning på dit helbred,'' slutter planen.

Ny deltager på banen

Sygeplejerske Charlotte Dorph Lyng tager imod den næste deltager, der ligeledes er undersøgt på screeningsstationen og har udfyldt et lille og et stort spørgeskema.

Malene Hansen er 51 år, hendes BMI er 29, blodtrykket var for højt ved ankomsten, og det bliver målt igen. Blodtrykket er faldet og ligger inden for normalområdet. Det er Malene Hansen lettet over. Hun lægger selv ud:

''Jeg lever sundere end sidst, men jeg har én svaghed. Slik. Jeg spiser en skål hver eftermiddag, mens jeg er på arbejde.''

Sygeplejersken kortlægger de måltider, Malene Hansen spiser, for at finde ud af, hvad den voldsomme trang til slik kan skyldes. Det viser sig, at Malene aldrig spiser andet end frugt til morgenmad.

Side 35 

Hun troede, det var det helt rigtige. Sygeplejersken tegner og fortæller. Blodsukkeret bliver vist i mere og mindre stejle kurver, og Malene vil overveje at spise lidt mere om morgenen.

Sidste år var hun ryger, og hun var ikke motiveret for at holde op. Det er hun nu. Sygeplejersken viser indholdet af et typisk rygestopkursus på skærmen og aftaler at invitere Malene Hansen til det første kursus i foråret.

Samtalen varer godt og vel en halv time. Da Malene Hansen er gået, kan man høre hende ude på gangen: ''Mit blodtryk var faldet.''

"Åh, det var godt," svarer sygeplejersken fra screeningsstationen.

Inter99-konceptet har allerede affødt en del interesse. Bl.a. har man i Albertslund Kommune afholdt en sundhedsdag med tilbud om helbredsundersøgelse og livsstilssamtale. (Se boks 2.)

Hverdagssprog

Efter samtalerne sidder sygeplejerskerne og taler om, hvorfor det er en opgave for sygeplejersker at føre i alt ca. 20.000 samtaler om livsstil med de ca. 7.000 deltagere i Inter99. Charlotte Dorph Lyng opsummerer:

''Vi har en hurtig tilgang til mennesker, og vi er gode til at kommunikere. Samtalerne kræver menneskekundskab i kombination med faglig kunnen, specielt om hjerte-kar-sygdom og diabetes. Samtidig får vi adgang til nogle tabubelagte områder hos andre mennesker, f.eks. om deres forhold til mad og alkohol, fordi deltagerne har tillid til os.

Man kan naturligvis diskutere, om der sker en sygeliggørelse af raske mennesker. En deltager kan føle sig rask, når hun kommer her første gang. Undersøgelsen viser måske, at det er hun ikke. Det har fået nogle kolleger til at tage afstand fra undersøgelsen, når vi har været ude og undervise.''

Sygeplejerskerne fortæller, at enkelte deltagere har været med i 3-4 rygestopkurser. Nogle fordi de har haft brug for lang tids støtte for at kvitte cigaretterne, andre fordi de mangler et ordentligt netværk, så kurserne bliver en erstatning for familie og venner.

Sygeplejerskerne bilder sig ikke ind, at deltagerne i Inter99 går fra samtalerne med et ønske om at ændre alle deres vaner. Målet er at sætte noget i gang.

''Alene det at udfylde spørgeskemaet giver stof til eftertanke,'' siger Kirsten Gerholt.

På spørgsmålet om, hvad konsekvensen af det syv år lange projekt forventes at være, svarer den daglige leder af Inter99, læge Troels Thomsen, at der måske i fremtiden vil blive etableret mobile sygeplejerskeklinikker, hvor personalet foretager helbredsundersøgelser og livsstilssamtaler rundt om i kommunerne.

''Men det afhænger først og fremmest af, om Inter99 viser, at det nytter noget at have personlige livsstilssamtaler med folk. De foreløbige resultater tyder på det.''  

Litteratur

1. Dalum P, Sonne TF, Davidsen, et al. At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik. København: Tobaksskaderådet; 2000.
2. Den motiverende samtale. Dansk selskab for almen medicin. Klaringsrapport nr.1, 2001.

Supplerende litteratur

• Gabrielsen TS, Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard; 1997.
• Olesen BR. Formidling er mere end ord. Sygeplejersken nr. 19/99.