Boganmeldelser

Gumpetung dansepartner

Sølvi Helseth

Kolikk

En modell for sykepleiefaglig tilnærming
Oslo: Sykepleien 2001
204 sider, 498 kr.

Som grundlag for at udvikle en model for sundhedsplejerskers arbejde i familier med kolikbørn har forfatteren, foruden litteraturstudie- og gennemgang, lavet en interviewundersøgelse blandt 10 sundhedsplejersker og 14 mødre og 12 fædre til kolikbørn. Forældrene er udvalgt efter mængden af gråd og uro hos barnet. Hun konkluderer, at ''kolik er summen af intens, uspecifik og eventuel måltidsrelateret uro.'' Den intense uro er karakteriseret ved, at barnet græder intenst og utrøsteligt, er smertepåvirket og anspændt. Den uspecifikke uro er relateret til normal uro hos spædbørn, barnet er utilfreds og uroligt, men til at trøste. Den måltidsrelaterede uro, hvor barnet skriger og afviser brystet, virker sultent, men slipper brystet, optrådte hos en stor del af de interviewede familier. Undersøgelsen peger på, at til trods for, at dette problem hyppigt optræder hos kolikbørn og i tillæg er et stort problem for specielt mødrene, er det et område, som sundhedsplejerskerne ofrer meget lidt opmærksomhed.

Undersøgelsen afslører endvidere et misforhold mellem sundhedsplejerskernes og forældrenes syn på kolik. Sundhedsplejerskerne diagnosticerer sjældent kolik. Gråden og uroen bliver et problem, som de forholder sig til som et forældreproblem dvs. med fokus på den belastning, barnets gråd udgør for forældrene. Forældrenes oplevelse er, at barnet lider, og deres centrale behov er at få lindret barnets ubehag. Forældrene føler sig dermed ikke mødt i deres behov.

Et andet misforhold mellem forældrene og sundhedsplejerskerne findes i synet på et vellykket samarbejde parterne imellem. Faglig dygtighed hos sundhedsplejersken vægtes højt hos forældrene og er en forudsætning for et tillidsforhold. Sundhedsplejerskerne tager i modsætning til forældrene denne faglighed for givet. Konklusionen er derfor, at sundhedsplejerskerne må markedsføre deres faglige kunnen, så forældrene ved, hvad de kan forvente af deres sundhedsplejerske.

Sølvi Helseths bog bærer præg af at være en meget lidt bearbejdet doktorafhandling. Det bevirker, at den bliver til en noget gumpetung dansepartner. Problemet ligger i en indholdsmæssig uoverskuelighed.

Hver en sten bliver vendt, der forekommer mange gentagelser og utallige henvisninger til de fjorten tætskrevne sider litteraturhenvisninger. Interessen er svær at fastholde undervejs, og opbygningen gør, at bogen er svær at bruge som opslagsbog.

Ærgerligt, at forlaget ikke har fundet det ulejligheden værd at udsende en bearbejdet udgave. Den ville med garanti have fundet vej til bogreolen hos mange skandinaviske sundhedsplejersker som en nødvendig del af den faglitterære bagage.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.

Sikkerhed i hjem og institution

Inge Bentzen

Børneulykker

København: Munksgaard 2001
96 sider, ill. 148 kr.

Sundhedsplejerske Inge Bentzen har gennem projektet ''Forebyggelse af børneulykker for aktive børn'' i Fyns Amt arbejdet med at reducere antallet af børneulykker. I den lille opslagsbog beskriver hun med udgangspunkt i barnets udvikling, hvad man især skal være opmærksom på i de enkelte aldersgrupper. Her er

tjeklister for sikkerhed i hjem og institution, oversigt over giftige planter og overvejelser om, hvordan ulykkerne kan forebygges. I et større afsnit om førstehjælp ved ulykker er der mange praktiske anvisninger på, hvordan man kan forberede sig på ulykker. Bogen indeholder ikke de store nyheder, men samler kendt viden overskueligt, så den bliver meget brugbar i institutioner, i dagpleje, hos børnefamilier og i sundhedsplejerskens konsulentfunktion i daginstitutioner og dagpleje. Jeg har oplevet, at især udenlandske kvinder er meget interesserede i bogen.

Et afsnit om feber og væskemangel er medtaget, fordi forældre ofte er usikre, når deres barn får feber.

Afsnittet er tyndt og virker malplaceret, så jeg håber, læserne vil søge viden andre steder. Bogen bør læses igennem, inden man får brug for den, da der er mere tekst, end det er muligt at forholde sig til, hvis man står med et tilskadekommet barn. Søde og sjove tegninger illustrerer teksten fint.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

Samtale med og breve fra efterladte

Karen Marie Dalgaard

Pårørende i den palliative indsats

- synlige deltagere med egne behov
Forskningsprojekt
København: Dansk Sygeplejeråd 2001
112 sider, 151 kr.

Pårørende og efterladte til uhelbredeligt kræftsyge får ikke optimal professionel hjælp.

Karen Marie Dalgaards forskningsprojekt har til formål at skabe en dybere indsigt i de pårørendes behov for hjælp, deres ønsker til samarbejdet med de professionelle i omsorgen for den syge og at bidrage med ny viden om pårørendes behov for hjælp ved tabet af en nærtstående.

I beskrivelsen af resultaterne lægges vægt på betydningen af de pårørendes behov for at blive set og accepteret af de professionelle som en del af den syges verden. De har behov for, at personalet tager initiativ til at dele deres viden

med dem og hjælper dem til at udtrykke deres behov. Strukturelle og institutionelle rammer har betydning for, om de føler sig så trygge, at de kan udtrykke deres behov og opleve livskvalitet. Forhold af betydning for, hvilken omsorgsrolle de pårørende påtager sig, og de professionelles indsats i det forberedende og opfølgende sorgarbejde omtales samt forhold af betydning for, at patient og pårørende kan realisere det, de ønsker at nå sammen. Pårørende har behov for passende obakning i den meningsløshed, de oplever i den syges lidelse, og de professionelles rolle i etablering af en individuel afsked med den døde nævnes. Afslutningsvis omtales de pårørendes behov for at opleve professionel omsorg efter tabet, hvor det er væsentligt, at personalet finder en balance mellem eget initiativ og de efterladtes behov for selv at arbejde sig gennem krisen.

Bogen bærer præg af, at Karen Marie Dalgaard har erfaring i at kommunikere med mennesker i krise, og der er mange nuancerede, indholdsrige og tankevækkende citater, det kan være givende at have med sig i mødet med pårørende og efterladte. Resultaterne kan derfor anvendes som inspiration til en diskussion af praksis på sygehuse, plejehjem, hospice, i primær sundhedstjeneste og på skoler.

Projektet er udarbejdet som en eksamensopgave i forbindelse med forfatterens kandidatstudium ved Institut for Sociale Forhold og Organisation. Det er baseret på seks strukturerede interviews med efterladte og 19 breve fra efterladte, sendt til KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, hvor forfatteren er souschef. Interviewene er baseret på en fænomenologisk og hermeneutisk forståelse og fortolkning af informanternes udsagn samt en efterfølgende tematisering af data, baseret på Grounded Theory. Projektet antyder den bredde og indholdsrigdom, et kvalitativt projekt åbner mulighed for, men forfatteren benytter kun i begrænset omfang den internationale og mere specifikke litteratur på området. Det betyder, at forfatteren ikke i tilstrækkelig grad opnår mulighed for at præcisere problemstillingen og diskutere resultaterne. Det havde været ønskeligt, om resultaterne var baseret på en større datamæthed. Den analytiske generaliserbarhed af resultaterne er derfor spinkel. Forfatteren søger at validere resultaterne ved hjælp af de 19 breve, der primært er de efterladtes tak til personalet, indtryk af mødet med systemet og behov for at dele oplevelser af tabet med personalet. Brevene siger således primært noget om pårørendes positive erfaringer med at få dækket deres behov. Man kan savne udsagn fra pårørende, som ikke skrev pga. manglende ressourcer eller motivation. Analysen fremstår derfor noget ensidig, selvom brevene rummer mange tankevækkende og lærerige citater.

Af Susan Rydahl Hansen, ph.d.-studerende. Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.