Det farlige snit

Pigerne sidder nøgne på hver deres sten i den indhegning, hvor landsbyens køer samles om natten. De har spredte ben, og deres ansigter er rettet mod Mount Mtelo - et helligt bjerg i Kenya. Mødre står ved siden af, mens fædre og landsbyens ældre står lidt væk. Den kvindelige omskærer presser sig ned mellem hver piges ben og skærer i et hug både klitoris og de små og store skamlæber af med en speciel kniv. Hvis en pige bevæger sig, græder eller viser tegn på angst, vil flokken straks råbe kujon og gøre nar, og skammen vil følge pigen og hendes familie livet ud. For bare generationer siden måtte fædre dræbe deres døtre, hvis pigerne viste tegn på nervøsitet.

De unge piger, der lige er begyndt at få bryster, dækkes derefter til med et koskind. De må ikke vise ansigt for fædre og de ældre mænd, før de har været igennem hele omskæringsprocessen, der strækker sig over fire måneder. Viser de ansigt, er det ifølge overtroen et tegn på, at de så vil dø.

De afskårne dele bliver liggende i kostalden for at ære kvæget, der har højere status end kvinder.

Et drømmejob

Ovenstående situation udspiller sig hvert år i august/september blandt to nomade- og kvægstammer i det østlige Uganda på grænsen til Kenya. Et område, der længe har været præget af stammeuroligheder, og hvor få kan læse og skrive.

I 2000 sad 146 piger på stenene, mens der i 2001 blev omskåret 194 piger.

Finansieret af Danida har den kirkelige organisation Church of Uganda (CoU) lavet et omfattende researcharbejde vedrørende omskæring i de to stammer Pokot og Tepeth. Siden 1997 har CoU stået for et sundhedsprogram i området og stødte i den forbindelse på mange omskårne kvinder.

''Det var et drømmejob. Meget spændende, men også hårdt. En nat drømte jeg, at nogle kvinder kom og ville omskære mig,'' fortæller Anni Fjord, som flere gange i karrieren har beskæftiget sig med omskæring.

Denne gang som Danida-konsulent og ansvarlig for den afsluttende rapport.

På fjerde år er den danske sygeplejerske, der også er sundhedsplejerske og har en master i Community Health fra Liverpool, bosat i Uganda med sin britiske mand og to børn. Formålet med researchen har bl.a. været at klarlægge de værdier, der ligger i den ældgamle skik. Både for pigerne selv og for samfundet. Yderligere har det været et mål at pege på alternativer til omskæring.

Kvinder bløder ihjel

En vigtig del af arbejdet har været at involvere lokalsamfundet og afholde workshopper med landsbybeboere, skolelærere, hospitalspersonale, politikere, kvindegrupper og kirkelige organisationer. For omskæring er ikke kun et kvindeproblem, påpeger Anni Fjord, men et problem, der berører alle i samfundet.

''Jeg oplevede en utrolig åbenhed om emnet, som jeg ikke havde regnet med. Vi fik nogle livlige diskussioner, der gav stof til eftertanke. Omskæring er en tradition med dybe rødder, som de ikke før har sat spørgsmålstegn ved.''

Næsten alle workshopdeltagerne kunne nævne piger, der var døde efter forblødning pga. omskæring. Og en kvindelig student forklarede, hvordan problemet løses, hvis en nygift Pokot- eller Tepeth-pige ikke kan have samleje, fordi åbningen er for lille:

''Pigen bindes til sengen med spredte ben. Nogle ældre kvinder putter et kohorn op i hendes skede og drejer hornet rundt for at gøre hullet større. Det er meget

Side 13

smertefuldt, og pigen græder ofte. Det gentages over flere dage, indtil manden igen forsøger at trænge op i hende.''

Et krater mellem benene

Første gang, Anni Fjord stødte på omskårne kvinder, var som udsendt for det engelske ''Red Barnet'' i Somalia i 1987. I et halvt år stod hun for et maduddelingscenter og underviste samtidig barfodslæger i et tørkeramt område. Her mødte hun mange kvinder, der klagede over underlivssmerter, hvilket de ikke forbandt med det at være omskåret, men med normale lidelser for en kvinde.

''Når de løftede op i deres kjoler, kunne jeg ikke se, hvad der var hvad. Det lignede et krater.''

Modsat ugandiske kvinder, der efter omskæring får bundet et reb omkring benene, sys somaliske kvinder sammen, så der tilbage er et hul mindre end en lillefinger.

''Det var nok her, jeg for alvor begyndte at tænke på, hvor forfærdeligt det er, at man omskærer,'' siger Anni Fjord og fremhæver endnu en episode fra Somalia.

''En dag i bushen på vej til en lille klinik kom en mand pludselig løbende dér på de sandede veje og standsede bilen. Han råbte, om vi ville tage hans unge hustru med til sygehuset, da hun havde blødt siden fødslen for 10 dage siden.

Barnet døde i forbindelse med fødslen. Og kvinden døde i bilen på vej til sygehuset. Jeg græd, for det var en voldsom oplevelse, som står meget stærkt i min erindring. Selvfølgelig kan der opstå komplikationer, hvis en kvinde ikke er omskåret, men måske havde kvinden klaret den, hvis ikke hun var omskåret.'' 

Piger vil omskæres

Ud over problemer i forbindelse med graviditet/fødsel er infektioner i underlivet, blødninger, smertefuld vandladning og menstruation, stivkrampe, manglende sexlyst, blodforgiftning, bækkenbetændelse, ufrugtbarhed og underlivsbetændelse bivirkninger af omskæring. Desuden er der en større risiko for hiv, da den samme kniv bruges til at omskære samtlige piger, og dødeligheden er større blandt omskårne mødres børn.

Hertil kommer alle de psykiske traumer.

Hvis en piges sår ikke heler efter omskæringen, opfatter samfundet hende som svag, og man prøver først at gøre forfædrene

Side 14

tilpas bl.a. ved at lade pigen drikke en suppe lavet af indmaden fra en ko, indtil hun brækker sig. Kun sjældent søges hospitalshjælp.

Det er kendt, at omskæring kan medføre alvorlige lidelser, og flere kvinder fortryder indgrebet. ''Alligevel vil de helt unge piger omskæres. Det var meget stærkt at blive konfronteret med pigerne, der fastholder, at traditionen skal bevares,'' siger Anni Fjord og tilføjer, at omskæring forvandler de unge piger til gifteklare kvinder.

Det rituelle snit giver dem en stolthed og respekt, og de bliver set på som heltinder. Desuden føler nogle piger sig presset til ritualet for at opnå accept af deres kommende mands øvrige hustruer.

''De fleste er dog enige om, at omskæring ikke skal fortsætte, men de har svært ved at pege på alternativer, der giver pigerne samme status og ære. For mange er omskæring det største i livet,'' fortæller Anni Fjord.

For samfundet er ritualet en lejlighed til at holde fast i en tradition skabt af forfædre og en anledning til fest, dans og god mad, hvilket ses som vigtigt for sammenholdet i området.

Ifølge undersøgelsen er mænd mere villige til at droppe traditionen uden at erstatte den med andet. Især fordi omskæringsceremonierne er dyre for pigernes familier, forklarer Anni Fjord. Ud over mad og drikke til gæsterne skal pigerne have nye dragter og smykker.

''Løsningen skal ikke komme fra os eller fra politikere, men fra græsrodsbevægelser og fra dem selv. Der er stadig stor forskel på, hvordan de og vi som udefrakommende ser på traditionen,'' fastslår sygeplejersken.

Omskæring med ord

Som et resultat af researchen arbejder et hold af frivillige fra bl.a. sundhedssektoren og lokale med at informere om indgrebet gennem undervisning og workshopper.

Flere steder i Kenya har man haft succes med et alternativ til omskæring, og det er Anni Fjords håb, at det samme vil ske i Uganda. Altså i stedet ''omskæring med ord,'' hvor pigerne forberedes på deres kommende opgave som hustru/mor og samtidig lærer om hygiejne, ægteskab, kultur, anatomi etc. Hun forestiller sig festligheder i stil med de nuværende, blot uden det kirurgiske indgreb, og pointerer, at en vigtig del netop er bevarelsen af festlighederne, også efter omskæring med ord.

Dog tvivler Anni Fjord på en hurtig løsning, så omskæring i 2002 undgås:

''Men det er positivt, at der er en rivende udvikling i gang. Områdets hospital er blevet renoveret, og de har fået en ny skole - den første secondary school, der går fra 7. klasse og opefter. En kvinde fortalte mig, at hvis deres piger kom i skole, mente hun, at traditionen ville uddø, da pigerne blev beskæftiget med noget. Måske er det den vej, man skal gå.''