Ny sygeplejerskeuddannelse i Nordjylland

En fælles studieordning for sygeplejerskeuddannelsen i Nordjyllands Amt. Det er resultatet af et reformarbejde i amtet, hvor Vendsyssel Sygeplejeskole og Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg har arbejdet sammen med repræsentanter fra det kliniske område (1).

Den nye studieordning indeholder mindre praktik, men mere klinisk undervisning. Der har været delte meninger om ordningen, som nu ligger klar til godkendelse i Undervisningsministeriet.

I begyndelsen af 2001 nedsattes en amtslig styregruppe bestående af studerende og repræsentanter fra de to sygeplejeskoler og fra primær og sekundær sundhedstjeneste. Styregruppen blev hurtigt opdelt i en teoretisk og en klinisk arbejdsgruppe, og disse blev yderligere opdelt i en række arbejdsgrupper (se figur 1 side 26).

Sideløbende med arbejdet i den amtslige styregruppe blev reformarbejdet startet op på Aalborg Sygehus. En koordinator blev ansat med henblik på planlægning af uddannelsens implementering på de kliniske afdelinger og udtrapning af 1990-uddannelsen.

46 sygeplejersker involveret

Uddannelsesomlægningen er inddelt i en planlægnings- og en implementeringsfase. Planlægningsfasen på seks måneder har skabt fundamentet for implementeringsfasens gradvise opstart den 1. august 2001 og afvikling i de kommende år. For at få draget sygeplejeledere, uddannelsesansvarlige og interesserede sygeplejersker i øvrigt med ind, blev der nedsat et koordinationsudvalg og et antal uddannelsesplanlægningsgrupper, som skulle sikre en systematisk erfaringsopsamling vedrørende uddannelse af sygeplejestuderende og skabe et internt uddannelsesnetværk (se figur 1 side 26).

46 sygeplejersker på Aalborg Sygehus har på denne måde været involveret i udformning af den ny studieordning. Udkast til studieordningens indhold, som er skabt på møder i henholdsvis den teoretiske og kliniske arbejdsgruppe på amtsplan, har været til debat og behandling i samtlige sygehusets uddannelsesplanlægningsgrupper. En af koordinationsudvalgets vigtigste opgaver har været at samle og koordinere gruppernes arbejde, så koordinator har kunnet

Side 25

inkludere essensen heraf på møder i de kliniske arbejdsgrupper og i styregruppen.

Klinisk praksis tidligere

Med afsæt i Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen (2) er der i studieordningen i Nordjyllands Amt beskrevet en kompetenceprofil for den færdiguddannede sygeplejerske om dét at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje (1). For at sikre den studerende mulighed for at udvikle disse kompetencer under uddannelsen blev uddannelsens struktur fastsat i en turnusplan (se figur 2 side 29) og fordeling af fag og European Credit Transfer System-point (ECTS-point). Turnusplanen skal ses i lyset af skolernes pligt til at sikre professionsforankring og en tæt sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning. Styregruppen og de kliniske arbejdsgrupper har været enige om, at de studerende skulle møde den kliniske praksis tidligere, end det sker i den nuværende uddannelse. Det har tillige spillet ind, at det også kunne få indflydelse på et uacceptabelt højt og tidligt frafald i uddannelsen. De involverede parter har haft et entydigt ønske om lange kliniske undervisningsperioder.

Et af de væsentlige kritikpunkter ved evaluering af 1990-uddannelsen var den manglende sammenhæng mellem teoretisk og praktisk uddannelse (3). I den nye uddannelse er praktik konsekvent skiftet ud med klinisk undervisning, og teoretisk og klinisk undervisning sidestilles for at markere styrken og betydningen af den kliniske undervisning.

I studieordningen er der taget højde for disse krav i beskrivelser af pædagogiske arbejdsformer i den kliniske undervisning, og hvordan de tilrettelægges.

Side 26

 Figur 1. Organisatorisk ramme

Organisatorisk ramme for omlægning af sygeplejerskeuddannelsen i Nordjyllands Amt og på Aalborg Sygehus

I Nordjyllands Amt har Vendsyssel Sygeplejeskole og Sygepleje- og Radiografskolen udarbejdet en fælles studieordning for sygeplejerskeuddannelsen. Arbejdet med studieordningen blev organiseret regionalt med en amtslig styregruppe bestående af studerende og repræsentanter fra de to sygeplejeskoler, samt fra primær og sekundær sundhedstjeneste. Styregruppen blev opdelt i en teoretisk og en klinisk arbejrsgruppe, og disse blev yderligere inddelt i en  række arbejdsgrupper. Lokalt på Aalborg Sygehus ansattes en koordinator af den nye sygeplejerskeuddannelse. Koordinatoren indgik i styregruppen, og med henblik på at involvere sygeplejeledere, uddannelsesansvarlige og interesserede sygeplejersker i øvrigt etableredes et koordinationsudvalg og seks uddannelsesplanlægningsgrupper. 46 sygeplejersker på Aalborg Sygehus har været involveret i udformningen af den nye studieordning.

Godkendelse hvert andet år

Studieordningen rummer en række kriterier, som skal opfyldes og dokumenteres, for at den enkelte afdeling/det enkelte afsnit kan blive godkendt som klinisk undervisningssted. Godkendelse finder sted hvert andet år i et samarbejde mellem sygeplejeskolen og undervisningsstedet. Kriterierne omfatter for det første en beskrivelse af undervisningsstedets kliniske område, funktioner og arbejdsopgaver, bemanding, organisation, kvalitetsniveau og tværfagligt

Side 27

samarbejde, så det synliggøres, at den studerende har mulighed for at nå målene for det aktuelle uddannelseselement. For det andet skal undervisningsstedet have udarbejdet en klinisk undervisningsplan (i 1990-uddannelsen benævnt uddannelsesprogrammet) og have udpeget en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske og en klinisk vejleder (i 1990-uddannelsen benævnt en praktikvejleder).

Den undervisningsansvarlige sygeplejerske har ansvar for at koordinere og for fagligt og pædagogisk at tilrettelægge den kliniske undervisning. Herunder hører ansvaret for udarbejdelse af klinisk undervisningsplan, kontinuerlig evaluering, vejledning af kliniske vejledere og medansvar for et optimalt læringsmiljø. Den kliniske vejleders ansvar omfatter det nære samarbejde med den studerende som vejleder, støtteperson og rollemodel. Endvidere har den kliniske vejleder ansvar for introduktion, forudsætnings- og forventningssamtale, vejledning og midtvejsevaluering. Den kliniske vejleder arbejder tæt sammen med en lærer fra sygeplejeskolen om afvikling af refleksionsøvelser og intern prøve i form af standpunktsbedømmelse (1).

Implementering i amt og på sygehus

Den 1. september 2001 startede de første studerende den ny uddannelse i Nordjyllands Amt. Februar 2002 påbegyndte de deres første kliniske undervisningsforløb på amtets sygehuse. Inden da var et ret omfattende implementeringsarbejde med studieordningen gået for sig. Koordinationsudvalget og de seks planlægningsgrupper har sikret, at studieordningen er blevet omsat til handling ude i de afsnit, der fungerer som klinisk undervisningssted pr. februar 2002. På baggrund af afsnittenes beskrivelser af det kliniske undervisningsforløb er de blevet godkendt som klinisk undervisningssted. Endvidere er de nuværende praktikvejledere gennem informations- og dialogmøder gradvist blevet forberedt til den nye pædagogiske indsats. Sideløbende er en håndbog for klinisk undervisning på Aalborg Sygehus under udarbejdelse. Heri kan den enkelte afdeling/det enkelte afsnit indsætte den kliniske undervisningsplan. Endvidere er de nye funktioner som klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske og klinisk vejleder blevet indarbejdet i eksisterende funktionsbeskrivelser for praktikvejledere og sygeplejersker med ansvar for undervisning.

Som noget nyt inviteres alle studerende efter ny uddannelse fremover til central introduktion på sygehuset den første dag i det kliniske undervisningsforløb. Dette for at redegøre for opprioriteringen af den kliniske undervisning, og hvordan denne er tilrettelagt på et overordnet plan. Hermed forventes det, at introduktionen ude i de enkelte afsnit kan effektiviseres til at omhandle det mere konkrete på undervisningsstedet.

Overlap og overgangsordninger

Frem til efteråret 2004 vil der være studerende efter 1990-uddannelsen, som skal have mulighed for at færdiggøre deres uddannelse på kvalificeret vis. I foråret 2002 skal de kliniske undervisningssteder modtage studerende i 3. semester efter 1990-uddannelsen og studerende i 2. semester efter 2001-uddannelsen på én og samme tid. Denne overlapningsproblematik er løst under hensyntagen til både gamle og nye studerende, men også til de kliniske undervisningssteder. Det er af pædagogiske og planlægningsmæssige hensyn aftalt, at visse afsnit i en overgangsperiode fortsat fungerer som praktiksted for 3. semesterstuderende, mens andre bliver fritaget herfor, for i stedet at skulle fungere som klinisk undervisningssted for 2. semesterstuderende. På denne måde adskilles gamle 3. og nye 2. semesterstuderende for at sikre et optimalt læringsmiljø for begge uddannelsers studerende. På samme vis tænkes studerende på 7.-8. semester efter 1990-uddannelsen adskilt fra 7. semesterstuderende, der vælger at afslutte uddannelsen på bachelor-niveau, når overgangsordninger for sygeplejerskeuddannelsen skal realiseres på sygehuset fra september 2002 (4). Med denne planlægning får alle afsnit mulighed for at deltage i den fælles og meget vigtige sag - undervisning og uddannelse af sygeplejestuderende - men indledningsvis og i en overgangsperiode på lidt forskellig måde.

Udgiftsneutral reform

Konsekvensberegninger viser, at Undervisningsministeriet ved reformen vil få en merudgift til SU på 92,8 mio. kr., og at amterne og kommunerne vil få en elevlønsbesparelse (vederlag) på 235 mio. kr. Spændet mellem SU-merudgiften og den sparede elevløn på 142,2 mio. kr. er den ramme, reformen skal holdes inden for, hvis den skal kunne gennemføres udgiftsneutralt (5). I Nordjyllands Amt er der nedsat en amtslig økonomisk styregruppe, bestående af politikere, rektorer og chefsygeplejersker, der arbejder med de økonomiske konsekvenser af uddannelsesreformen.

Kritik af akademisk uddannelse

Afhængig af hvem og hvor man er, har diskussioner vist, at uddannelsesomlægningen kan ses i et mere eller mindre positivt lys. Kritikken har i særlig grad været rettet mod, at sygeplejestuderende får kortere tid i praktik, at sygeplejerskerne bliver for teoretiske, og at uddannelsen akademiseres (6). Personligt finder jeg denne kritik uberettiget og ser uddannelsesomlægningen som nødvendig og positiv for

Side 28

sygeplejefaget, der ikke kan anskues isoleret fra samfundsmæssige sammenhænge. Det er korrekt, at studerende får kortere tid i praktik, men forholdet mellem teoretisk og klinisk undervisning forbliver stort set som i 1990-uddannelsen. Det er også korrekt, at studerende bliver mere teoretiske, forstået således, at de skal tilegne sig en form for akademisk kompetence. Ikke kun for at kunne videreuddanne sig på kandidat- eller masterniveau. Der er ikke tale om en akademisering af grunduddannelsen. De studerende skal fortsat lære at varetage et praktisk erhverv og samtidig kunne udøve akademiske discipliner, som f.eks. at læse forsknings- og udviklingslitteratur. Dette er nødvendigt, fordi viden hurtigt forældes, hvorfor evne til hele tiden at lære nyt, at omstille sig og ændre opfattelse af egen faglighed bliver afgørende. Sygeplejefaget er og bliver en praksisdisciplin, vel at bemærke en disciplin, hvis vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret og tilknyttet forskning. Dette skal sikre den nyuddannede sygeplejerskes evne til nytænkning, omstilling og livslang læring.

Figur 2. Uddannelsens forløb
Sygeplejerskeuddannelsens forløb i Nordjyllands Amt efter den nye bekendtgørelse

Feburarholdets turnusplan er i princippet identisk med septemberholdets, Turnusplanen skal ses i lyset af skolernes pligt til at sikre professionsforankring og en tæt sammenhæng med den teoretiske og kliniske undervisning. Styregruppen og de kliniske arbejdsgrupper har været enige om, at de studerende skulle møde den kliniske praksis tidligere, end det sker i den nuværende uddannelse. Det har tillige spillet ind, at det også kunne få indflydelse på et uacceptabelt højt og tidligt frafald i uddannelsen. De involverede parter har haft et entydigt ønske om lange kliniske undervisningsperioder.

Pædagogisk løft

Uddannelsen placeres i et uddannelsessystem med andre mellemlange videregående uddannelser, på et tidspunkt samlet i centre (CVU), hvilket kan give uddannelsen et pædagogisk løft. Med denne placering fører uddannelsen ikke ind i en blindgyde, men giver mulighed for videreuddannelse. Uddannelsens vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk undervisning, herunder en mærkbar opprioritering af den kliniske undervisning ved kliniske vejledere, vil kunne give uddannelsen et kvalitetsløft. Uddannelsens mål - en professionsbachelor - kan sikre, at faget sygepleje, på lige fod med andre professioner, bedre vil kunne markere sig i samfundsmæssige sammenhænge i fremtiden.

Erik Elgaard Sørensen er ansat som koordinator af den ny sygeplejerskeuddannelse, Forskningsenheden for klinisk sygepleje, Aalborg Sygehus.

Litteratur

1. Studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen. Sygepleje- og Radiografskolen i Aalborg. September 2001.
2. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr. 232 af 30. marts 2001. København: Undervisningsministeriet; 2001.1.
3. Evalueringscenteret. Evaluering af Sygeplejerskeuddannelsen. København: Statens Information; 1996.
4. Undervisningsministeriet. Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, overgangsordninger for sygeplejerskeuddannelsen. København: Undervisningsministeriet; 2001.
5. Institutionsstyrelsen. Økonomiske konsekvenser af reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. København: Institutionsstyrelsen; 2001.
6. Morgenavisen Jyllands-Posten. Sygeplejestuderende får kortere tid i praktik. Morgenavisen Jyllands-Posten, 16. februar 2001.