Boganmeldelser

Sundhedsplejens historie

Henriette Buus
Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse
En kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af velfærdsstatens embedsværk
København: Museum Tusculanums Forlag 2001
517 sider, illustreret, 365 kr. 

I mellemkrigstiden voksede der initiativer frem til bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden over alt i Europa. Henriette Buus har i sin ph.d.-afhandling, som denne bog er en lettere bearbejdning af, analyseret, hvordan Sundhedsstyrelsens embedsmænd banede vejen for sundhedsplejerskeinstitutionen i Danmark.

Med udgangspunkt i en undren over den selvfølge, hvormed danske familier med spædbørn tager imod sundhedsplejersken, analyseres processerne i sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse. Her beskrives bl.a. livsformsbegrebet og Hegels dannelsesbegreb. Det teoretiske fundament i afhandlingen er det etnologiske begreb interpellation, den proces, som bevirker, at der kommer en overensstemmelse mellem statsborgerens praksis og statens mulighed for at kræve anerkendelse i et etatssystem.

Afhandlingen er teoretisk tung at læse, hvilket dog ikke skal afholde interesserede i at læse den. Den er meget struktureret i sin opbygning, så den kan uden større besvær læses i brudstykker, alt efter interesse. Efter hvert afsnit er der konklusioner, som kan læses med stort udbytte uden at kende de forudgående analyser.

Det er en meget flot og detaljeret beskrivelse af sundhedsplejens historie. Både af dem, der valgte denne gren af sygeplejen, og af de mødre, som tog imod sundhedsplejersken. Det er yderst interessant at læse de første sygeplejerskers begrundelser for at vælge sundhedsplejen og systemets udvælgelseskriterier. Interessant er det, at sundhedsplejen helt fra starten byggede på oplysning og vejledning af mødrene og ikke kun på at veje og kontrollere børnene.

Der berøres mange relevante begreber for nutidens sundhedspleje, og bogen giver mulighed for mange diskussioner om, hvordan sundhedsplejen skal udvikle sig i det 21. århundrede. Har man hørt Henriette Buus berette om sin forskning, er det anbefalelsesværdigt også at læse hendes bog, hvor der dukker mange interessante detaljer op. Det er også spændende at se sit fag analyseret af en anden faggruppe, som ikke på forhånd har insiderviden. Netop dette, at en anden faggruppe interesserer sig for sundhedsplejen, kan sikkert benyttes konstruktivt i udviklingen af faget. Bogen henvender sig ikke kun til sundhedsplejersker, men til alle, som interesserer sig for, hvordan befolkningens vaner kan bruges i overensstemmelse med landets vedtagne politik.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

En tværfaglig udfordring

Kari Hansen Berg

Lærebok i revmatologisk sykepleie

Oslo: Forlaget Sykepleien 2001
152 sider, 315 kr. 

Det specielt gode ved lærebogen er, at de kroniske reumatologiske patienter anskues fra mange sygeplejefaglige vinkler og fra både den primære og sekundære sundhedstjeneste. Læseren guides til at forstå sammenhængen mellem reumatologisk sygepleje og sygepleje til patienter med neurologiske, almen medicinske, kirurgiske og psykosociale problemstillinger. Arbejdet med reumatologiske patienter er komplekst.

Sygdomslære, anatomi, fysiologi og farmakologi i forhold til reumatologien er beskrevet dybdegående, men stadig let forståeligt. Kirurgisk behandling beskrives på lige fod med medicinsk, og der er et godt afsnit om kostindhold og ernæring, som har været lavt prioriteret i forhold til reumatismen. Det er der her rådet

bod på, og der er endelig ved at komme fokus på området, som i mange år har huset gode råd fra kloge mænd og koner, uden at der har været dokumenteret hold i dem.

I den sygeplejefagligt tunge del bruges kendte sygeplejeteoretikere som tilgang til den reumatologiske sygepleje og til at sætte sygeplejen ind i en større sammenhæng. Forfatteren bruger forskellige modeller for at eksemplificere og underbygge sygeplejen. Specielt godt og anvendeligt er eksemplificeringen af den teoretiske, den praktiske og den erfaringsbaserede kundskab. Den sygeplejefaglige del omfatter emner som smerter, smertebehandling, hudpleje, kommunikation og information til den kroniske patient, samlivs- og seksuelle problemer.

Sidste del handler om det tværfaglige samarbejde, som anskues både som en udfordring til udvikling og som en nødvendighed for at kunne tænke i helheder.

En god lærebog, hvor det sygeplejefaglige fylder meget. Forfatteren har trukket på Norges største ekspertise, som arbejder tværfagligt, hvad angår reumatiske sygdomme. De tre store dele, der alle vejer tungt i reumatologien, er underinddelt i mange små afsnit, der gør bogen læservenlig og let at bruge. Bogen henvender sig bredt både til sygeplejestuderende og til sygeplejersker.

Af Helle Tødt, sygeplejerske i Søllerød Kommune  

Opgør med den tekniske rationalitet

Donald A. Schön

Den reflekterende praktiker

Hvordan professionelle tænker, når de arbejder
Oversat fra engelsk af Steen Fiil
Århus: Klim 2001
311 sider, 195 kr.

The Reflective Practitioner, der udkom for første gang i 1983, har siden stået som et hovedværk over refleksionsbegrebet og været flittigt citeret også i sygeplejerskekredse. Ca. 20 år efter er værket blevet oversat til dansk.

Donald A. Schön indleder med en analyse af det historiske forløb, hvor den positivistiske tankegang vandt indpas pga. naturvidenskabens mange triumfer trods dens åbenlyse ensidighed og begrænsning. Vi føres gennem den positivistiske læseplans udbredelse og triumf under og efter anden verdenskrig og ser, hvordan den tekniske rationalitet efterhånden får afdækket sine begrænsninger og får en legitimationskrise.

Efterfølgende gives to forskellige eksempler på, hvad der sker i et praksisfelt i modsætning til i det konstruerede teoretiske felt, som den tekniske rationalitet bygger på. Praksisbeskrivelserne afdækker to typer af refleksion, nemlig den refleksion, der kombineres med handling, og den refleksion, der splitter en kommunikation op i enkeltdele for atter at samle dem i en ny og dybere forståelse. På trods af, at de to eksempler på refleksion umiddelbart ikke har meget med hinanden at gøre, har de dog fælles træk, der adskiller dem fra den tekniske rationalitet. Begge eksempler tager udgangspunkt i læringssituationer, og her ser vi også, hvordan de forskellige forventninger, en studerende og en underviser har til en vejledningssituation, kan bekræfte, fastholde og forstærke de modsatrettede forventninger, så man ikke når ind til en dybere, afklarende forståelse af situationen. Gennem analyse af praksiseksemplerne viser Schön, hvordan refleksion i handling adskiller sig fra den tekniske rationalitet ved, at mål og midler bliver indbyrdes afhængige, og afdækningen af dem foregår i selve den situation, hvor viden og handling er uadskillelige.

Der er flere eksempler fra praksis. Vi får demonstreret, hvorledes en ingeniør kombinerer teknisk problemløsning med en velafgrænset refleksion i handling. Vi får indblik i, hvordan lukkede strategier og beregninger stiller sig hindrende i vejen for en frugtbar refleksion i handling. Modsat ser vi, hvordan åbne strategier kan befordre en øget refleksion i handling. Vi får indblik i, hvorfor godt lederskab kræver mod til at afdække og debattere de præmisser og strategier, organisationen bygger på, hvorved der åbnes for refleksion i handling og gives mulighed for udvikling af en ny ledelsesvidenskab. Alle disse indfaldsvinkler til refleksionen analyseres, og vi ser, hvorledes de adskiller sig fra den ensidige, traditionelle, tekniske rationalitet.

I bogens afsluttende del fokuserer Schön på den professionelle ekspertises brug af sin specielle status til at kontrollere, dirigere og undertrykke sine omgivelser. Han beskriver, hvordan kritikerne af denne udvikling på trods af kritikken selv har brug for ekspertstatus, hvorfor de til tider selv falder i den grøft, som de kritiserer.

Selvom bogen har sine små 20 år på bagen, er det forbløffende, hvor aktuel den er her i begyndelsen af et nyt århundrede. For sygeplejersker er den ekstra aktuel i en periode, hvor der i professionsbacheloruddannelsen i stor udstrækning skal fokuseres på den kliniske undervisning, og hvor mulighederne i kombinationen mellem klinisk undervisning og teoretisering skal udvikles gennem refleksion i handling. En aktuel bog, der er let at læse, og som gøres spændende med relevante praksisbeskrivelser, og hvor oversættelsen er præget af en lethed, så man forfalder til at tro, at man læser bogen på originalsproget.

Af Jens Bydam, uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen, Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt.