Frit valg men ikke for enhver pris

Ældrepakken er regeringens gave til landets ældre. Den koster en halv milliard. Diskussionen om, hvor meget, eller rettere sagt hvor lidt ældrepleje man kan få for en halv milliard, er for længst gået i gang: 14 minutters ekstra hjemmehjælp eller 1.250 flere plejehjemspladser.

Men hvordan pengene konkret skal fordeles, vil socialminister Henriette Kjær ikke røbe.

Dog står det fast, at de hovedsagelig skal bruges på et generelt løft i ældreplejen. Det vil bl.a. betyde, at de ældre vil få flere muligheder inden for valg af hjemmepleje, bolig og madserviceordning. Derudover får de retskrav på at flytte sammen med deres ægtefælle i ældre- eller plejebolig og garanti for erstatningstimer, hvis den lovede hjemmehjælp udebliver. Henriette Kjær indrømmer, at den halve mia. kr. ikke rækker langt men hun gør samtidig opmærksom på, at kommunerne, allerede før ældrepakken blev vedtaget, havde forpligtelser, som de bare ikke opfylder. En af de forpligtelser, kommunerne har i dag, men som de ikke lever op til, er erstatning af aflyste hjemmehjælpstimer. Hun er overbevist om, at håndhævelsen af erstatningstimer vil få stor betydning for plejepersonalets arbejdsmiljø.

Side 21

'I dag bliver plejepersonalet skældt ud, hvis det aflyser timer. Erstatningstimerne er oftest kun på 10 minutter, rengøringen er ikke god nok osv. Men nu indfører vi en garanti. Hvis hjemmehjælpen er aflyst, skal de ældre have fuld erstatning. Det tror jeg, de ældre vil komme til at mærke, og det vil have en positiv afsmittende virkning på hjemmehjælperne i form af større arbejdsglæde,'' siger Henriette Kjær.

Hun tror, at det i fremtiden vil blive mere attraktivt at arbejde i hjemmeplejen, fordi der vil blive sat ressourcer af til at give de ældre en bedre service. Det frie valg vil ifølge Henriette Kjær også være medvirkende til, at de ansatte får mere råderum over deres egen tid. Et punkt, som hun mener, vil være afgørende for, om folk vil søge ind i hjemmeplejen.

Bedre arbejdsmiljø

Hun understreger, at det frie valg ikke kun er et frit valg for de ældre, det vil også give ansatte i hjemmeplejen flere muligheder for at vælge arbejdsgiver. Hun håber på, at det kan skabe konkurrence på arbejdsmiljøet. At de, der gerne vil have den gode velkvalificerede hjemmehjælper ansat, også vil sikre et godt arbejdsmiljø, fordi der bliver rift om de velkvalificerede medarbejdere.

''Det er en kendt sag, at hvis man vil holde på medarbejderne, bliver man jo nødt til at tilbyde dem noget. Det håber jeg bl.a. bliver et bedre arbejdsmiljø og mulighed for tilbud om efteruddannelse. Samtidig giver det flere muligheder for at skifte job i den by, man bor i, hvis der er flere udbydere.''

Henriette Kjær afskrækkes ikke af negative eksempler inden for f.eks. rengøringssektoren, hvor rengøringsassistenter har måttet betale med deres helbred for det stigende arbejdspres, som konkurrencen på rengøringsmarkedet har medført.

''Manglen på kvalificeret plejepersonale vil betyde, at arbejdsgiverne bliver nødt til at gøre sig attraktive, hvis de vil sikre sig de gode medarbejdere. Der er ikke tale om, at de private hjemmehjælpsfirmaer skal gøre det billigere end i dag. Det vil være til samme pris. Dvs. at de private firmaer også bliver sikret et økonomisk overskud,'' forklarer den nye socialminister, der ikke mener, at man kan bruge Græsted-Gilleleje-modellen som eksempel på det frie valg. Her har to firmaer budt ind på hjemmeplejen. Firmaerne har siden meldt ud, at det er en dårlig forretning.

Ikke for enhver pris

Det frie valg er ikke for enhver pris, fortæller hun. Regeringen vil ikke tvinge det frie valg ned over kommunerne med vold og magt. Det kommer formentlig til at betyde, at der i nogle kommuner ikke vil være valgmulighed mellem privat og offentlig hjemmehjælp.

''Kvalitetskravene til de private udbydere skal være de samme som hos kommunerne. Og prisen på den private hjemmehjælp går forud for det frie valg. Vi kan ikke sætte betalingen i vejret. Det vil sætte kommunerne i en uacceptabel situation. Men de må ikke udelukke private firmaer fra at byde ind på hjemmehjælpen. Derfor beder vi også kommunerne om at lave et gennemsigtigt regnskab for alle udgifter i forbindelse med hjemmehjælpen.''

Der er ikke regnet på, hvad private udbydere vil koste kommunerne i administration. - Selv tror Henriette Kjær, at udgiften vil være den samme som i dag. Bortset fra det beløb, der skal bruges på at annoncere. Hun mener, det er fuldstændig misforstået, at en privatisering skulle gøre hjemmehjælpen dyrere.

''Kommunerne skal være bedre til at dele deres forvaltning op i myndighedsfunktion og udførefunktion. De kommuner, der ikke har det sådan i dag, skal alligevel gennemgå deres egne tilbud til deres borgere og begynde at se på sig selv som myndighed snarere end som yder af hjælpen,'' forklarer Henriette Kjær.

En tur på kirkegården

Hun regner med, at de store firmaer vil operere i større byer, hvor der er en større koncentration af beboere. Men hun håber på, at det frie valg vil kunne gennemføres i hele landet, så også de ældre, der bor i de tyndt befolkede områder, vil have noget at vælge imellem.

''Der vil forhåbentligt komme et nyt marked i de tyndt befolkede områder, hvor en hjemmehjælper, der er offentligt ansat i dag, kan se, at hun kunne gøre det bedre, hvis hun var boss i sit eget firma. Men det er jo ikke sikkert, at det sker, og det vil være beklageligt. I regeringen ser vi gerne, at alle ældre kan stemme med fødderne og skifte udbyder, hvis de er utilfredse,'' siger hun.

For de ældre vil det frie valg også betyde, at de sammen med hjemmehjælperen selv kan være med til at tilrettelægge, hvordan de vil bruge hjælpen på samme måde, som det f.eks. foregår i Værløse Kommune, hvor hjemmehjælpen stadig er kommunalt drevet.

''Den ældre kan f.eks. bestemme, at i dag skal støvsugningen droppes, fordi det gjorde børnene i weekenden. Så kunne man gå på kirkegården i stedet for.''

Henriette Kjær understreger, at det selvfølgelig ikke er noget, man kan gøre, hver gang hjemmehjælperen er på besøg. Så skal kommunen gøres opmærksom på, at

Side 22

der ikke længere er brug for hjælp til støvsugningen, og så må personen visiteres på ny eller få anden hjælp - f.eks. med en besøgsven.

At det i fremtiden er private firmaer, der skal melde tilbage til kommunen, ser Henriette Kjær ikke som noget problem. Heller ikke selv om de tjener penge på ydelsen, hvad enten de støvsuger eller går på kirkegården.

''Der har jeg så meget tillid til dem, der arbejder i sektoren, at hvis der er behov for, at opgaven bliver løst på en anden måde, så melder de tilbage. Det er mennesker, der har valgt at arbejde med andre mennesker og sætter en ære i at løse den opgave bedst muligt. Men det er klart, at vi vil lave en slags kvalitetskontrol og forsøge at uddanne hjemmehjælperne til at se, hvad de skal være opmærksomme på.''

Det vil dog altid være kommunerne, der har ansvaret for omsorgen for de ældre, og dem, der i fremtiden skal afgøre, hvem der skal have hjemmehjælp, og hvilken form for hjælp de skal have. Det er, hvad enten hjemmehjælpen er privat eller offentlig, understreger hun.

Mangel på ældreboliger

Ældre Sagen har i dagbladet Politiken kritiseret regeringen for, at løftet om frit ældreboligvalg bliver udhulet med de nye regler. De giver nemlig kommunerne ret til at afvise tilflyttere fra andre kommuner, hvis de selv har ventelister til ældreboliger.

Henriette Kjær lover, at så længe hun sidder på socialministerposten, vil det frie valg også komme til at gælde ældreboliger.

''Ældre Sagen har misforstået oplysningerne. Kommunerne kan ikke afvise tilflyttere fra andre kommuner. Som udgangspunkt drejer det sig om, at man har et helt frit valg til plejehjem og ældrebolig i andre kommuner. Hvis der så rent undtagelsesvis er kommuner, der ikke kan leve op til forpligtelserne i forhold til deres egne ældre, skal kommunerne ansøge Socialministeriet om en dispensation, og det vil kun være rent undtagelsesvis, at de får lov til det.''

Hun forklarer, at ventelisterne til ældrebolig vil blive prioriteret efter, hvem der har det største behov. Visitationen bliver foretaget af bopælskommunen. Derefter kan man vælge den kommune, man vil flytte til. Hvis der ikke er plads på det plejehjem, man gerne vil til, bliver man flyttet over på et andet plejehjem, indtil der bliver en plads ledig. Den sidste flytning betaler kommunen.

Henriette Kjær erkender, at det frie valg vil komme til at betyde, at der vil være behov for endnu flere ældreboliger end de ca. 5.000, der mangler i dag. Hun fortæller, at en del af den halve mia. også skal gå til opførelsen af dem.

''Nej, det er rigtigt - beløbet er ikke tilstrækkeligt. Men kommunerne er allerede i gang med en udbygning i antallet af ældreboliger - og problemet skal løses under alle omstændigheder. Men det er langtfra alle pengene, der skal bruges til det formål. Der mangler nemlig ikke så mange boliger, som man godt kunne tro,'' siger Henriette Kjær. -