Holdningsløse hjemmesider

''Pligtsider uden fokus. Elektroniske foldere præget af upersonlige, tørre fakta, som slet ikke udnytter internettets muligheder for målrettede oplysninger.''

Sådan lyder dommen fra rådgiver Kaspar Bach fra kommunikationsfirmaet Rostra, som har gennemgået hjemmesider fra landets 21 sygeplejeskoler. Der er enkelte lyspunkter, men hovedindtrykket er en omfattende mangel på klare holdninger, der gør det svært for nye studerende at aflæse, hvad skolerne egentlig står for.

''Underligt nok. For skolerne må have masser af traditioner, værdier og holdninger til faget og uddannelsen. De glemmer bare at præsentere dem for de nye studerende,'' siger Kaspar Bach.

Rostra har bl.a. udviklet kommunikationsstrategier for Bryggeriforeningen, Københavns Kommune, EU-Kommissionen og har stået bag Sundhedsstyrelsens prisbelønnede kampagne ''Unge og Alkohol.''

I fjor havde kun seks sygeplejeskoler fuldt hus efter første runde, resten stod med ledige pladser, oplyser Den Koordinerede Tilmelding. Samtidig er gennemførelsesprocenten faldet støt de sidste 20 år til 70 pct. i 2000. Lidt af en rekord for de mellemlange uddannelser.

''Det må give stof til eftertanke. Også på kommunikationsfronten,'' siger Kaspar Bach.

Tilbyd identitet

Sygeplejeskoler tilbyder ikke en uddannelse, men et livsprojekt. Det skal hjemmesiderne afspejle, mener Kaspar Bach.

''Valget af uddannelse er en af vores mest fundamentale valg. Det er et valg for livet, men også et valg af livsstil og identitet. Derfor er værdier, man kan identificere sig med, helt centrale,'' siger Kaspar Bach.

Men langt de fleste skoler holder sig til oplysninger om studieplaner, optagelsesbetingelser eller videreuddannelsesmuligheder. Det skal selvfølgelig med, mener Kaspar Bach, men værdisignalet er afgørende.

''Værdier formidles gennem holdninger, krav, følelser, fortællinger og ikke mindst personer,'' siger Kaspar Bach.

Det leder man forgæves efter eksempelvis på sygeplejeskolernes fælles reklamevindue: ''sygeplejerskeuddannelsen.dk''

''Vi får at vide, at sygeplejersker skal kunne arbejde alsidigt, afvekslende og udviklende. Det er abstrakte, upersonlige begreber, der simpelthen ikke siger noget som helst.''

Den webansvarlige for hjemmesiden Sygeplejerskeuddannelsen.dk, Ulla Klimt, erkender problemet.

''Når alle sygeplejeskoler skal blive enige om indholdet, lander det på det faktuelle. Samtidig har det været vigtigt for os at være troværdige og vise, at uddannelsen og jobbet ikke er det rene pjat,'' siger Ulla Klimt.

Men følelser og værdier er ikke det modsatte af troværdighed, mener Kaspar Bach.

''Snarere tværtimod. Følelser og værdier signalerer holdning. De engagerer, giver suset af aktivitet og billedet af en fremtid, man kan handle i,'' siger Kaspar Bach.

På hjemmesiden for Sygeplejeskolen i Odense leder man også forgæves efter personlige, modtagerrettede værdier og forventninger.

''Vores hjemmeside er blot en faktuel, servicebetonet informationsside. Da langt de fleste ansøgere kommer fra nærområdet, har vi ikke følt, at der er grund til at gøre så meget mere,'' siger lærer Tore Storgaard, der har ansvaret for hjemmesiden på Sygeplejeskolen i Odense.

Men den holder ikke, mener Kaspar Bach.

''Skolen deltager i den generelle kamp om elever. Derfor skal den give et klart svar på, hvorfor man skal uddanne sig netop som sygeplejerske, og hvad der udmærker skolen i Odense frem for andre uddannelsessteder i området.''

Personlige fortællinger

Sygeplejeskolen i Holstebro har fat i noget af det rigtige, mener Kaspar Bach. Hjemmesiden har personlige vidnesbyrd fra studerende, som fortæller, hvorfor de netop valgte den skole. Det personlige islæt er understreget ved hjælp af billeder af mennesker, lokaler og omgivelser. Skolens værdier er samlet under overskriften: ''Uddannelse med holdning.''

''Og så giver siden en meget praktisk oversigt over boligselskaber i området. Det forstærker indtrykket af, at man har sat sig i modtagerens sted,'' siger han.

Også Sygeplejeskolen i Århus har øje for modtageren. Det sker under fanfaren: ''Fem myter om sygeplejersker:'' Får sygeplejersker en dårlig løn? Knokler de døgnet rundt? Består jobbet kun af søde piger med et kald?

''Skolen forholder sig til det, man kunne kalde barriererne for jobbet som sygeplejerske. Det er godt, og det viser, at man har tænkt på modtageren.''

Skolen i Århus er i øvrigt en af de få, der siger bare lidt om kønsfordelingen.

''Mærkeligt at der er så lidt om det. Kønsfordelingen er vigtig, fordi den giver et fingerpeg om studiemiljøet,'' siger Kaspar Bach. Nettet er perfekt til at målrette den slags oplysninger, påpeger han.

''Jagter skolen mænd, så lav en side for mænd. Foretrækkes ældre ansøgere med erhvervserfaring, så giv dem en side. Det er besynderligt, at skolerne ikke bruger den mulighed, for det må være vigtigt ikke bare at tiltrække elever, men også de rigtige elever.''

Jagt banale oplysninger

Det er ikke kun værdierne, det kniber med at få formidlet, men også helt banale oplysninger om f.eks. stedet og omgivelserne, mener Kaspar Bach.

Ligger skolen i byen med masser af andre uddannelsesinstitutioner og derfor studenterliv og caféer? Ligger den i nærheden af pragtfuld natur? Hvor nemt er det af få en bolig i området? Hvilken alder har de studerende? Har skolen gode kontakter til arbejdspladser? Hvor mange sygeplejersker arbejder på offentlige eller private hospitaler, som vikarer eller udenlands? Hvad tjener de?

''Svarene skal ligge på hjemmesiden. Meget gerne formuleret i interaktion med læseren. Nye studerende skal direkte kunne rette spørgsmål til skolen og se svarene på netsiden,'' siger Kaspar Bach.

Interaktion og kommunikation handler om kontakt, understreger han.

''Derfor lader man aldrig en bruger slippe forbi netsiden uden at efterlade sin e-mailadresse.''

Adressen får man fat i ved at tilbyde nyhedsbreve, det interne skoleblad, diskussionsklubber eller andre former for opdaterbare oplysninger.