Mental forberedelse er vigtig

En jobsamtale kan føles som en ny eksamen, hvor man skal måles, vejes og vurderes. Får jeg jobbet, eller bliver det et afslag? Derfor er en jobsamtale en stresset situation fuld af spænding og nervøsitet i kroppen, fordi man gerne vil gøre et godt indtryk.

''Det er vigtigt at forberede sig inden samtalen og forholde sig til nogle af de spørgsmål, man ved eller kan forestille sig bliver stillet til én. Det er vigtigt, at man er mentalt godt forberedt, så man kan indgå i en dialog i stedet for at være optaget af de gode råd, man har fået eller er for fokuseret på, hvilke signaler man udsender,'' siger erhvervspsykolog Kim Andersen, konsulentfirmaet Kick. Kim Andersen har erfaring med bl.a. lederudvikling, coaching og karriereplanlægning inden for både det private og offentlige arbejdsmarked samt fra eliteidrætten.

Den mentale forberedelse sikrer, at man er i stand til at sænke spændingsniveauet, reducere sin nervøsitet, så man har mulighed for at lytte til det, der bliver sagt, og som man bliver spurgt om under samtalen. På den måde giver man sig selv de bedste muligheder for at præsentere sig som den, man nu engang er.

Den mentale forberedelse

Et af de gængse råd til en god jobsamtale er at være opmærksom på sine kropssignaler. Sidder man for stiv og lukket på stolen, eller giver ens flagrende hænder og ryk på stolen et forstyrrende eller uroligt indtryk?

''Det er vigtigt at tænke over sit kropssprog og forholde sig til det inden jobsamtalen. Det skal indgå som en del af forberedelsen. Men det er vigtigt, at man får det så integreret, at man ikke skal sidde og tænke på det under samtalen, for så er man ikke fuldt ud til stede,'' siger Kim Andersen.

En del af den mentale forberedelse er også, når man inden jobsamtalen bekræfter sin deltagelse i samtalen, og at man f.eks. spørger om, hvor mange der er med til samtalen, så man ikke bliver overrasket over og føler sig presset af, at der muligvis er flere, end man havde forventet. Det er også vigtigt at vide, om der er test i forbindelse med samtalen, og ikke mindst at man forholder sig til nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet ved en jobsamtale.

Nogle spørgsmål går igen, som f.eks.:

"Hvorfor søger du denne stilling?"

"Hvad er dine stærke og svage sider?"

"Hvordan vil du beskrive dig selv som person?"

"Nævn tre grunde til, at vi skal ansætte dig?"

"Har du børn og familie?"

"Planlægger du at få børn?"

''Det er min erfaring, at det er godt, hvis man gennemspiller en samtale med en bekendt eller ven som en del af forberedelsen. Selvom rolleleg af nogle kan opleves kunstigt, så er det bedre, end hvis man selv sidder og gennemtænker spørgsmålene i hovedet. Det giver en anden situation og relation, når det er en anden, der stiller spørgsmålet til én. Det vil for mange

Side 27

være en optimal forberedelse,'' siger Kim Andersen.

Ved at gennemspille samtalen med en anden får man også mulighed for at træne sin personlige stil. Ved man af erfaring, at man ofte er for tilbageholden eller for stille, kan man træne sig selv i at være mere aktiv og tydelig i dialogen eller mere præcis og fokuseret, hvis man ofte bevæger sig ud i for mange associationer og har tendens til at dreje samtalen i en ny retning.

Nogle har det bedst med at forberede sig så lidt som muligt forud for samtalen. De har erfaring med, at det for dem er bedst, hvis de møder åbent og nysgerrigt til samtalen.

''De foretrækker det spændingsniveau, der opstår, og ved måske, at det er bedst for dem. For dem handler det dybest set om at mestre denne spændingssituation.''

Derfor trækker forberedelse spændingsniveauet ned for dem, der er nervøse, mens de, der har en mere nonchalant tilgang til samtalen, kan have noget godt ud af at møde uforberedt for at få spændingsniveauet til at stige. Man må bruge sine erfaringer og handle ud fra, hvem man er,'' siger Kim Andersen.

''Har du det bedst med at komme i rigtig god tid, eller foretrækker du at komme i sidste øjeblik? Hvilket tøj føler du dig bedst tilpas i? Det er vigtigt ikke at forstille sig, men tage tøj på, der på den ene side passer til situationen og arbejdspladsen, men som man i lige så høj grad selv føler sig tilpas i.''

''Det er også vigtigt, at man accepterer, at man er nervøs og evt. siger det højt. Så tager man toppen af nervøsiteten. De fleste har egne strategier til at reducere nervøsiteten. Derfor skal man ikke bare huske på egne kompetencer i forhold til stillingen, men også i forhold til at håndtere jobsamtalen. Man kan i forberedelsen arbejde med egne evner og med, hvor faretruende man oplever situationen,'' siger Kim Andersen.

Jobbet på valg

Jobsamtalen er en vært-gæst-situation, hvor ansøgeren er gæsten, og hvor det er vores kulturnorm at værten i starten tager initiativet, fortæller og byder velkommen. At lade ''værten'' lægge ud giver mulighed for at få relevante informationer og for at komme i gang med en dialog.

''Det er godt, hvis man ser muligheder for at komme ind i begyndelsen af samtalen og vise sin delagtighed uden at afbryde. Men man skal finde sin balance, for situationen er forskellig fra gang til gang,'' siger Kim Andersen.

''Husk også på, at en jobsamtale ikke kun giver mulighed for, at et ansættelsesudvalg kan få et indtryk af én som ansøger. Den giver også ansøgeren mulighed for, at man kan spørge mere ind til jobbet, til indholdet, arbejdstider, belastning, udviklingsmuligheder, vagter og efteruddannelsesmuligheder. Du kan også stille krav, få mere af den viden, du søger efter. Dermed viser du også, hvem du er. Det kræver, at du er afklaret med, hvorfor du gerne vil have dette job, og hvilke kvaliteter i jobbet du søger efter,'' fortæller Kim Andersen. ''Det viser, at man har interesse for stillingen, selvstændighed og ansvarlighed.''