Resuméer af international forskning

Forskning om fysisk aktivitet

Robbins LB, Pender NJ, Conn VS, Frenn MD, Neuberger GB, Nies MA, Topp RV, Wilbur JE. Physical Activity Research in Nursing. Journal of Nursing Scholarship 2001;33(4):315-21.

Formål: At give eksempler på sygeplejeforskning om fysisk aktivitet, illustrere vigtigheden af udforskning af fysisk aktivitet gennem hele livet og at afstikke mulige retninger for teoriudvikling og forskning.

Metoder: Undersøgelser om fysisk aktivitet og motion udført af sygeplejersker blev præsenteret og kritisk analyseret af deltagere ved Midwest Nursing Research Society 2000 Preconference ved en session under navnet ''Promoting Physical Activity Among Diverse Groups Across the Health Continuum.'' Litteratur om fysisk aktivitet og motion, der var udkommet i løbet af det sidste årti, blev gennemgået. Databasesøgning inkluderede Medline, CINAHL, Wilson og ERIC.

Resultater: Forskere har fremhævet, at der er et behov for at evaluere effekten af teoribaserede interventioner for fysisk aktivitet, som er særligt udformet til at ændre nøglebegreber, knyttet til fysisk aktivitet, identificeret ved beskrivende forskning.

Konklusioner: Regelmæssig fysisk aktivitet er en betingelse for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i alle populationer. Fortsat forskning i dette centrale aspekt af sundhedsadfærd er vigtig for at kunne identificere de mest effektive interventioner til at øge fysisk aktivitet blandt forskellige populationer.

Af Ingrid Egerod

Narrativer fra pårørende til hjernedøde

Frid I, Bergbom I, Haljamäe H. No going back: narratives by close relatives of the brain dead patient. Intensive and Critical Care Nursing 2001;17(5):263-278.

Baggrund: Der foreligger ikke mange undersøgelser af pårørendes oplevelser i forbindelse med hjernedød.

Formål: At belyse betydningen af at være pårørende til en patient, der er diagnosticeret som hjernedød.

Metode: Ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk analyse af 14 narrativer tonede en kronologisk narrativ bestående af fire trin frem: den uhyggelige oplevelse, den usikre venten, den umådelige kamp og den svære vej forude.

Analyse: Ved analysen opstod metaforen om en indre rejse, som tog afsæt i en livssituation, der blev taget for givet og oplevet som tryg, og som bevægede sig mod det ukendte. Under rejsen fandt nogle hændelser sted, der var centrale for de pårørende. Blandt rejsens centrale stadier var forsøg på at forstå døden, afskeden og adskillelsen fra den elskede.

Konklusion: Betydningen af sygeplejerskens deltagelse i den indre rejse bliver diskuteret ud fra Erikssons lidelsesteori og Martinsens omsorgsteori. Implikationer og forslag til sygeplejeaktiviteter afstikkes.

Af Ingrid Egerod

Side 39 

Procedurerelateret smerte

Puntillo KA, White C, Morris AB, Perdue ST, Stanik-Hutt J, et al. Patients' Perceptions and Responses to Procedural Pain: Results From Thunder Project II. Am J Crit Care 2001;10(4):238-51.

Baggrund: Der eksisterer kun lidt viden om smerte i forbindelse med udførelsen af de mest almindelige procedurer i intensivafdelingen.

Formål: At beskrive smerte forbundet med lejring, fjernelse af dræn, trakealsugning, fjernelse af femoralkateter, anlæggelse af centralt venekateter, skift af almindelige forbindinger og hyppigheden af anvendt analgetika ved procedurerne.

Design og metoder: Sammenlignende, beskrivende undersøgelse. Numeriske skalaer blev anvendt til at måle intensiteten af smerte og lidelse. Ordlister blev anvendt til at angive smertekvalitet.

Resultater: Data blev indhentet fra 6201 patienter: 176 var under 18 år, og 5957 var voksne. Gennemsnitlig smerteintensitetsscore ved lejring (vending) og sugning var henholdsvis 2,80 og 3,00 (skala 0-5) for 4-7-årige, henholdsvis 52,0 og 28,1 (skala 0-100) for 8-12-årige. For teenagere var den gennemsnitlige smerteintensitetsscore ved forbindingsskift, vending, sugning og drænfjernelse 5-7 (skala 0-10) og lidelsesscore 4,83-6,00 (skala 0-10). Hos voksne var den gennemsnitlige smerteintensitetsscore for alle procedurer 2,65-4,93 (skala 0-10), lidelsesscore var 1,89-3,47 (skala 0-10). Det mest smertefulde og ubehagelige for voksne var vending og for teenagere forbindingsskift. Smerten blev ofte beskrevet som skarp, sviende, stikkende, jagende og forfærdelig. Færre end 20 pct. af patienterne fik morfika forud for procedurerne.

Konklusioner: Procedurerelaterede smerter varierer betydeligt og er procedurespecifikke. Fordi procedurer udføres så hyppigt, som det er tilfældet, er der behov for en mere individualiseret forberedelse og en bedre smertedækning.

Af Ingrid Egerod

Afhængighed oplevet af patient og sygeplejersker

Strandberg G, Norberg A, Jansson L. Being overwhelmed by the feeling of having a home and family. One aspect of the meaning of being dependent on care: a study of one patient and two of his nurses. J Adv Nurs 2001,35: 717-27.

Et sygt menneske er afhængigt af andres omsorg. Oftest er det en afhængighed, man ikke bryder sig om, fordi selvstændighed og uafhængighed er højt vurderet i den vestlige verden. Artiklen handler om gensidig afhængighed under et længerevarende hospitalsophold. En patient og to sygeplejersker er i en hermeneutisk-fænomenologisk referenceramme, inspireret af Ricoeur, interviewet om deres syn på hinanden. Formålet var at få større forståelse af, hvad det vil sige at være afhængig af andres hjælp.

En enlig, midaldrende mand, som havde fået sit ene ben amputeret, havde på interviewtidspunktet været indlagt i to måneder. Han var det, man kalder en besværlig patient. For patienten gav afhængigheden også en frihed. Han nød selskabet med de flinke sygeplejersker, og han udnyttede frit deres venlighed. Det at være genstand for omsorg var ved at blive en vane, og hospitalet blev som et hjem for ham. Her følte han sig betydningsfuld, da det var ham, der bestemte.

Sygeplejerskernes fortællinger afslørede blandede følelser. De så det som deres primære opgave at være imødekommende. Men det var både tilfredsstillende og skræmmende at betyde så meget for en patient. Sygeplejerskerne var bange for både at blive sårede af patienten og selv at komme til at såre ham. Holdningen over for patienten drejede i det lange plejeforløb fra medlidenhed til omsorg og forståelse. Artiklen giver med sine fint udformede narrativer et levende billede af, hvordan pleje og afhængighed kan opleves af patient og sygeplejerske. Et af de temaer, der uddybes, er kaldt ''Tøjlesløs udnyttelse af sygeplejerskens overbærenhed.''

Af Elisabeth O. C. Hall, Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.