Kvinder mangler jern

Fire ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder lider af jernmangel. Den hyppigste årsag er for lidt jern i kosten.

På verdensplan er jernmangel den mest udbredte mangelsygdom, og fertile kvinder udgør en højrisikogruppe (1). I alt 40 pct. af fertile kvinder lider af jernmangel (2). Kraftigt menstruerende kvinder er især i risiko pga. øget jerntab. Under graviditet øges jernbehovet pga. livmoderens og fosterets vækst og udvikling. Kun en fjerdedel af de gravide har tilstrækkelige jerndepoter til at dække det ekstra behov.

De første tegn på jernmangel vil ofte være bleghed og træthed. Symptomerne overses oftest til at begynde med, da de ikke er så markante. Senere symptomer er nedsat immunforsvar, åndenød og svimmelhed. Vejledning om forøgelse fra de nuværende 8,9 mg jern dagligt til 12-18 mg med en optagelse af jern på 10 pct. (= biotilgængelighed), vil dække 95 pct. af kvinderne ind. Dette kan gøres ved kostintervention (3). Det er kun de sidste 5 pct., som har behov for tilskud af jern gennem tabletter.

To typer jern

En voksen kvinde indeholder ca. 2,3 gram jern, hvoraf i gennemsnit 0,3 gram findes i depoterne i lever, milt og knoglemarv. Serum-ferritin viser jerndepoternes størrelse. Lave værdier indikerer jernmangel.

To gram af jernet findes i hæm-gruppen i hæmoglobin og myoglobin. Hæmoglobins vigtigste funktion er at transportere ilt rundt i kroppen. Myoglobins funktion er at deponere ilt i musklerne. Hæmoglobin bruges til at vurdere anæmi. Hæmoglobin anvendes til at påvise og følge forandringer i blodets indhold af hæmoglobin/erytrocytter. Hver celle i kroppen markerer sit jernbehov ved at placere transferrin-receptorer på overfladen af cellerne. Høje værdier indikerer jernmangel. Blodprøven serum transferrin-receptorer kan derfor bruges til vurdering af jerndepoter hos patienter med infektioner, hvor serum ferritin giver forkerte resultater.

Der findes to typer af jern i fødevarer, hæm-jern og non-hæm-jern.

Hæm-jern optages intakt og er derfor uafhængigt af måltidssammensætningen. Hæm-jern har en høj biotilgængelighed (biotilgængeligheden af jern er den del af det indtagne jern, der optages og udnyttes af kroppen) og udgør derfor ca. en tredjedel af det daglige indtag. Det forekommer i hæmoglobin, myoglobin og findes i kød, fisk og fjerkræ. Kød udgør 10-15 pct. af det totale jernindhold i kosten i den vestlige verden.

Non-hæm-jern findes på Fe3 form og skal reduceres til Fe2, før det kan optages. C-vitamin fungerer som katalysator for denne proces. Non-hæm-jern har affinitet (tiltrækning) til andre mineraler i kosten og kan danne uoptagelige jernkomplekser. Non-hæm-jern er derfor i modsætning til hæm-jern afhængigt af måltidets sammensætning. Det forekommer i vegetabilske produkter som korn, frugter, bønner, bælg- og rodfrugter og er desuden en del af jernindholdet i kød.

Kostråd

Kun 1-20 pct. af det indtagne jern optages. Jernoptagelsen påvirkes af jernets kvalitet, kvantitet, kostens sammensætning og jernstatus. Kroppen regulerer selv jernoptagelsen, så der ved jernmangel optages mere jern.

På baggrund af de kostkomponenter, der fremmer og hæmmer optagelsen af jern, har man fundet frem til nedenstående kostråd.

Hæmmende kostkomponenter:

• Te, kaffe og mælk (Disse bør undgås ved hovedmåltiderne)
• Brød med højt indhold af fytat

Fremmende kostkomponeter:

• Kød
• C-vitaminer.

Det er den samlede nettoeffekt af alle disse faktorer, som er bestemmende for biotilgængeligheden.

Nytter kostintervention?

Videnskabelige studier har vist, at ved kostomlægning med en rigtig kostsammensætning, med en kost med et højere jernindhold samt en øget biotilgængelighed kan 95 pct. af kvinderne dækkes ind. Målet kan nås ved at spise en kost med et jernindhold på mindst 12-18 mg med en biotilgængelighed på 10 pct.

Ulla Loft Rasmussen har skrevet hovedopgave på diætiststudiet om ''Jernmangel og muligheden for kostintervention hos udsatte grupper.''

Litteratur

1. Milman N, Kirchhoff M. Iron stores in 1359, 30-to 60-year-old Danish Women: evaluation by serum ferritin and haemoglobin. Anal Hematol 1992;64:22-27.
2. Monsen ER. Hallberg L et al. Estimation of available dietary Iron. Am J Clin Nutr. 1978;31:134-141.
3. Hallberg L, Rossander-Hultén L. Iron requirements in menstruating women. Am J Clin Nutr 1991;54:1047-58.