Resuméer af international forskning

Ældre patienters første døgn på sygehus

Lyytinen H, Liippo T, Routasalo P, Arve S. Older patients' first 72 hours in hospital. Int J Nurs Pract 2002;8:191-7.

Plejepersonalet er optaget af egne rutiner og beskæftiger sig ikke med ældre, selvhjulpne patienters oplevelse af egen situation. Det viser en undersøgelse, der beskriver sygeplejen de første tre døgn på sygehus for ældre mennesker, der kan klare sig selv.

Data er indsamlet gennem observationer af patienter og sygeplejersker med henblik på, hvordan patienten bliver modtaget i afdelingen, hvad der har betydning for patientens daglige rutiner under indlæggelsen, og hvorfra patienten får de fleste informationer og interaktioner på afdelingen. Fem patienter over 70 år er fulgt fra 7.00-21.00 de tre første døgn, de var indlagt. Observationerne er noteret kontinuerligt og senere kategoriseret og tolket.

Hovedresultaterne viser, at patienternes modtagelse er præget af rutineprocedurer og megen ventetid. Patientens dagligdag er bestemt af afdelingens rutiner, og patienterne har meget lidt indflydelse på eller kontrol over egen pleje. Interaktionen mellem personale og patienter er minimal og består hovedsagelig af korte møder. Patienterne er hinandens bedste kilder til information, og de hjælper hinanden med at mestre dagligdags problemer. Det konkluderes, at plejepersonalet er optaget af deres egne rutiner og ikke beskæftiger sig med patienternes oplevelse af egen situation. Undersøgelsen kan danne grundlag for en debat om, hvor individuel sygepleje kan og skal tilrettelægges, men også hvor meget patienterne inddrages i egen pleje, når de rent faktisk er i stand til det. Undersøgelsen påpeger, at sygeplejersker bevarer kontrol over plejen gennem rutiner, og at denne kontrol ikke nødvendigvis er til gavn for patienterne.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Informationspjece ved patient-kontrolleret analgesi

Chumbley GM, Hall GM, Salmon P. Patient-controlled analgesia: what information does the patient want? J Adv Nurs 2002;39:459-71.

Ved patientkontrolleret analgesi (PKA) afgør patienterne selv, hvornår de ønsker en lille dosis opioid oftest som intravenøs indgift. PKA har reduceret mange problemer omkring tidspunkt, mængde af morfika og administrationsform for patienterne. Patienterne informeres mundtligt og oftest også skriftligt for at kunne håndtere opgaven. Denne information bygger på, hvad personalet mener, er det vigtigste for patienterne at vide.

I denne undersøgelse ses på, hvordan en informationspjece bør udformes, og det evalueres, om en ny pjece er bedre end en tidligere. Patienter fra gynækologisk, urologisk, ortopæd- og abdominalkirurgisk afdeling har deltaget i fem fokusgrupper, hvor patienterne diskuterede indholdet af den anvendte pjece. En ny informations-pjece blev udformet og diskuteret i yderligere to fokusgrupper. Efter diskussionerne blev der foretaget rettelser. En spørgeskemaundersøgelse blandt 100 patienter, der havde fået PKA, skulle vise, om den nye pjece var mere informativ end den oprindelige. Halvdelen havde læst den oprindelige pjece og halvdelen den nye pjece.

Patienterne ønskede mere viden om, hvilken medicin der anvendtes, bivirkninger, sikkerhed og risiko for at blive afhængig af morfika. De ønskede en mere detaljeret instruktion i tek-nikken, fulgt op af tegninger. Undersøgelsen viste, at den nye pjece i større udstrækning end den oprindelige bibragte patienten denne viden.

Undersøgelsen er et skoleeksempel på, hvordan patientpjecer kan udformes, så de også omfatter det, patienterne ønsker viden om.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Aftrapning af respiratorbehandling

Crocker C. Nurse led weaning from ventilatory and respiratory support. Intensive Crit Care Nurs 2002;18(5):272-9.

Protokolleret aftrapning af respiratorbehandling er en effektiv måde at reducere respiratorbehandlingstiden på.

Aftrapning fra respiratorbehandling er den proces, hvor patienten hjælpes med at trække vejret selvstændigt uden hjælp af respirator. Aftrapningen kræver ekspertviden og -færdigheder, men ingen metode er påvist bedre end andre.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge effektiviteten af sygeplejestyret, protokolleret aftrapning af respiratorbehandling.

Der blev foretaget retrospektiv audit af alle journaler på 94 patienter, der var blevet respiratorbehandlet i mindst syv døgn (i gennemsnit 16,8 døgn) på en enkelt intensivafdeling inden for et år. Der blev ikke brugt aftrapningsprotokoller, og undersøgelsen viste, at beslutningen om at aftrappe en af patienterne blev forhalet med 96 timer. Herefter blev en protokol implementeret og fulgt af en særlig gruppe sygeplejersker. Det reducerede den gennemsnitlige respiratorbehandlingstid.

At protokolleret aftrapning af respiratorbehandling er effektivt til at reducere behandlingstiden, skyldes bl.a. bedre styring af sedering og tidligere anlæggelse af trakeostomi. Når plejepersonalet ikke påbegynder aftrapning tidligt nok, kan det skyldes manglende viden, manglende kollegial støtte eller dårlige retningslinjer. Der skal sættes ind med støtte til sygeplejerskerne ved sygesengen.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur.